5. september 1989
Min Herre, jeg har tilbragt timer med at meditere over den ufrugtbare samtale, jeg havde i aftes. Jeg var endda for oprevet til at nærme mig Dig senere hen. Af skam turde jeg ikke stå ansigt til ansigt med dig. Hvad har jeg sagt på Dine vegne? Ingenting. Jeg svigtede Dig … Jeg har hverken æret eller lovprist Dig, og dog glæder jeg mig ikke over noget som helst andet end Dig, min Herre. Jeg hentæres af kærlighed til Dig, Herre. Gud hold mit hjerte rent og væk fra fristelser.
Min Vassula, føl den kærlighed Jeg har til dig …
Min Barmhjertighed er Stor, og Min Ømhed har overvundet Min vrede; Mine Veje er Hellige, datter, så vær hellig, for Jeg er Hellig; må dine samtaler blive som musik for Mine Ører; Visdom, Mit barn, er din Lærer og Underviser; undgå tom snak, undgå unyttige samtaler; vær frugtbar, tal ud fra Min Undervisning; Jeg er din Rådgiver, og råd skal altid komme fra Mig; Jeg ønsker Mine elever perfekte, så vær perfekt! hav modvilje imod alle de ting, der trækker dig ned, som sladder, tom snak; Jeg elsker dig og ønsker dig perfekt;
føl Mit Nærvær og herliggør Mig ved at være Mit spejlbillede, tal for Mig; en elev, som er i Mine Hænder, skal forblive ren og lytte til Sin Herres Stemme;
Min Nåde er over dig, Jeg ønsker, du holder og følger Mine forskrifter, forstå hvordan Jeg siden begyndelsen har anbragt dig i Mit Hellige Hjerte; Min Ånd er over dig, Jeg velsignede dig, elskede; fat mod, alt dette er ikke forgæves; alt, hvad du har at gøre, er at elske Mig, tilbede Mig og tillade Mig at bruge din hånd; Jeg ønsker, at du skal være Mit Ekko,
Hvad mener du, Herre?
Jeg mener, at du skal læse Mine Budskaber på bedemøder; Jeg føler Mig forherliget; meditér ofte og accepter alt det, Jeg giver dig; blomst, Jeg kommer til dig med Mit Kors, Jeg har brug for at hvile Mig en stund, vil du bære Mit Kors for Mig?
Det er jeg villig til, Min Herre.
husk hvad Jeg giver dig; Mit Kors er dyrebart, løft Mit Kors, Jeg skal vende tilbage senere og fjerne det fra dine skuldre; Mit barn, Jeg glæder Mig over sjæle, som er til rådighed for Mig; nægt Mig aldrig noget som helst; vær altid rede og til rådighed for Mig, jeres Gud;