11. oktober 1988

fred være med dig;

Ære være Gud!

Jeg har helt fra begyndelsen af denne åbenbaring fortalt dig, at Min Kirke ligger i ruiner, og inden i disse ruiner har slanger bygget rede i Dens inderste dyb;

åh Vassula!!1 hvor Jeg lider … Jeg bliver nødt til at komme og få fat i disse slanger, som kryber overalt på Mine Helligste Sakramenter, og kaste dem ud af Min Kirke, derpå bliver Jeg nødt til at genopbygge Min Kirke forfra igen ️… Mit barn, at leve og være omgivet af denne ødelæggende ødemark er vanskeligt og skræmmende, men Jeg er nær alle dem, som elsker Mig og tilbeder Mit Hellige Navn med kærlighed;

Jeg vil gerne minde alle dem, som træder på Mine Himmelske Gerninger, om, at Jeg er Uendelig Rigdom; hver gang Jeg så Min skabning henfalde til oprør, sendte Jeg altid budbringere for at bringe Mit Ord; for oprør gør landet, I lever i, til ørkener; selv om jeres forfædre gjorde oprør, var deres tvivl aldrig så alvorlig som din generations, der tvivler på, at Jeg taler til Mine udvalgte engle, og giver dem Mine Budskaber;

i dag, Mit barn, har Jeg præster i Min Kirke, som påstår, at de tror på Mig, men afviser alle Mine Guddommelige Gerninger, som Jeg giver jer i jeres tid, og som kommer fra Helligånden! deres goldhed fordømmer dem, og på Dommens Dag vil Jeg dømme dem strengt! disse mennesker burde gå tilbage til Skriften og læse, hvordan Min Ånd arbejder, og hvordan Jeg velsigner de gaver, Jeg giver Mine udvalgte; de kommer alle sammen fra Mig;2

Mit barn, du og Jeg, Jeg og du, krydser denne ødemark, denne dødelige ødemark er forårsaget af rationalisme, mangel på tro, mangel på kærlighed, promiskuitet, vellevned, tomhed og vrede mod alt, som kommer fra Helligånden; deres forhærdelse mod at lytte fordømmer dem, enhver, som afviser Min Helligånds Gerninger, afviser Mig; for Helligånden og Jeg er Én og den samme!3 …

disse mennesker befordrer denne ørken, og de sikrer sig, at intet vil vokse i den; hvis de ser en blomst, vil de enten træde på den og knuse den, eller de vil ignorere den med vilje og aldrig vande den, så den visner, og på den måde kommer de af med den ️… Mit Retfærdighedsbæger løber over, og de mærker allerede de første dråber af Min Retfærdighed på sig; det eneste, Jeg beder disse mennesker om, særligt dem, der tjener Mig og dog afviser Helligåndens Gerninger, er at bede, bede, bede om oplysning og en stærkere tro;

kom, Mit barn, glæd Mig altid ved at huske på Mit Hellige Nærvær;

Vi, os, Herre.

Jeg elsker dig; ja, vi, os;

vi, os;

Ja, Hellige Moder.


1 Gud kaldte med et højt råb, der var fyldt med lidelse og smerte.
2 Jesus bad mig markere 1 Kor 12:1-11.
3 I enhedens essens.