5. september 1988

(Siden tidligt i morges har Herren fortalt mig, at jeg snart vil blive afvist af nogle lokale præster.)

Herre, skal jeg virkelig igen afvises af nogle præster? Herre?

Jeg er; frygt ikke, snart skal alting komme frem i lyset, og alle de, som har afvist dig og nægtet at tro på Mit Budskab, vil bede til Faderen om tilgivelse;

Vassula, havde de været ”blinde,” ville Jeg have helbredt dem, men de hævder, at de kan ”se”; de stammer fra de samme blinde ledere fra den tid, hvor Jeg var på Jorden; Mit barn, hvis de havde levet på den tid, Jeg var på Jorden, ville de være blandt dem, der korsfæstede Mig, de ville have deltaget i deres gerning, de ville have været iblandt dem, som stenede profeterne og gjorde dem tavse; hvorfor, hvad forskel er der på nu og dengang? de hævder, at de tror på Mig, men afviser det, der kommer fra Ånden, og dermed afviser de Mig igen; du kommer fra Mig med Mit Budskab, men som de skriftkloge og farisæerne forlanger de beviser, håndgribelige beviser;

forbered dig, Mit barn, forbered din ryg på at blive pisket; Jeg, Herren, tillod dem at piske Min ryg, så tilbyd dem også din ryg; lad dem gentage deres fejl, siden de afviser at høre; Jeg, Herren, blev afvist og til slut naglet til træet, så vær du også føjelig og tag del i Mit Kors; i dag er som i går; hvem Jeg end sender, undersøger de nøje og forfølger eller afviser; blodet fra dem, Jeg sender, bliver ustandseligt udgydt, fra Abels blod til denne generation!

ligesom Jeg advarede de skriftkloge og Farisæerne, advarer Jeg i dag dem, som forfølger Mine Budbringere og fordømmer Mit Ord; Jeg advarer dem, som spotter Helligånden; Jeg siger til dem endnu engang, at: “jeres eget vidnesbyrd taler imod jer, ikke én eneste af jer har forandret sig; jeres gerninger forbliver de samme, jeres måde at tænke på taler imod jer; ledere! som prædiker åndelige budskaber og dog ignorerer det, der kommer fra Helligånden! ledere! som nærer Mine lam med Mit Kød, men holder Mit Blod tilbage!¹ har I glemt Mine belæringer?”

Min Vassula, Jeg vil lade dig føle Mine torne, Jeg vil lade dig føle, hvordan rationalismen hersker i disse præsters hjerter, Jeg vil fremvise dig for dem; Jeg giver dig Mit Brød; vær ét med Mig, føl Mine torne, og lad dem også være dine torne; lad hver nagle gennembore din sjæl, som de gennemborede Mig; Jeg har advaret dig, vær forberedt på piskningen; husk dog på, at Min Ryg også er udsat for dem, og hvad end de gør mod dig, gør de også mod Mig;

vi, os?

Ja, Herre.

(Tre timer senere fik jeg nyhederne: En af de præster, jeg stolede på, og hvorom jeg tænkte, at han troede på Guds Budskaber, ”forrådte” mig. Han troede overhovedet ikke, men lod hele tiden som om han gjorde. Han sagde simpelthen, “Gud åbenbarer sig ikke på denne måde, ikke til den slags personer.” Det gjorde meget ondt, fordi jeg troede, at han forstod, og at han var en ven. Jeg mistede en ”ven” … Disse nyheder fik jeg fra en anden ven.)