19. april 1994
Mæt mig med Dine Ord, Herre,
for jeg er syg af kærlighed til Dig.
Vassula af Mit Hellige Hjerte, Jeg sagde til Mit Himmelske Hof: ”Jeg vil tænde en ild inde i hendes sjæl, fortære hende og gøre hende til Min;” ser du? Jeg har nu erobret dit hjerte, og gennem dig, har Jeg optændt mange andre sjæle med Min ild; Jeg har erobret dem alle!1 Jeg er ikke gået voldsomt frem, Jeg har heller ikke taget nogen som helst med magt; Jeg har kun erobret jeres hjerte med et eneste blik og med en gnist fra Mit Hjerte;
Jeg har sagt til Min Fader, til din Hellige Moder, til helgenerne og til alle Mine Englekor: ”Jeg har i sinde at dække deres frygtelige nøgenhed med Min Kærlighed, men først må Jeg lokke denne generation og lede den ene efter den anden ud i ødemarken, hvor Jeg vil tale til deres hjerte; Jeg vil selv frelse Mine børn, så hele menneskeheden må forstå, at Jeg, Jesus, er jeres Frelser;”
forbliv trofast imod Mig og ær Mig, Mit barn; Jeg har magten til at ødelægge alle Mine fjender, forstår du? Vassula, lad Mig være fri til at fortælle dig, hvad Mit Hjerte indeholder; lyt, Jeg hørte dig fortælle Fader O´Carroll, at du ønskede at dø som en martyr, og hvordan du alvorligt ønskede at gøre fremskridt i hellighed; fordi, Min ven, du inviterer Mig til dit bord, vil Jeg til gengæld opfylde dit ønske og ære dig, ved at du drikker af Mit Bæger, igen og igen; dit ønske vil frelse dig og mange andre; frygt ikke, Jeg vil tilbagebetale dig senere; Fjendens tilfangetagne vil blive revet væk, hver eneste gang du vil nippe af Mit Bæger; Vassula, elsk Mig, og på grund af den kærlighed du føler for Mig, vil Jeg ramme de ondes imperier sammen med ham, der hersker over dem, og de vil falde sammen som skærver;
elsk Mig, og for din kærligheds skyld vil Jeg samle Kirkerne for at forene Påskedatoerne; elsk Mig, og for din skyld vil Jeg erstatte dette mørke med lys hurtigere end forventet; den frugt, Jeg ønsker af dig, er kærlighed! gennem din kærlighed kan Jeg opfylde mange bønner, så … tillad dine modstandere at beskylde dig for at være en bedrager, skønt du kommer fra Mig; tillad dem at sønderrive dig som rasende ulve,2 hvad gør det? gennem den store sjælsstyrke, Jeg vil give dig i disse stunder af lidelse, vil du blot bevise igen og igen, at du kommer fra Mig, og hvorom alting er, vil denne lidelse være en måde til at lede dig på den vej, du ønskede at gå i morges: vejen til hellighed;
Min egen Kærlighed er ud over al viden, lær fra Mig og bliv ét med Mig, kom;