29. juli 1988

Sankt Marthas festdag.

elskede! du skal blomstre op af kærlighed, føl Mit Nærvær iblandt jer; føl Min dybtgående Kærlighed, som Jeg har til jer alle; tro på denne Kærlighed; Jeg er Kærlighedens Kilde; Min Ånd er over jer; kom, Jeg ønsker, at I skal være rene, hellige, ydmyge og barmhjertige; tillad Mig at udvide den kærlighed, I har til Mig, til en grænseløs kærlighed; tillad Mig, jeres Herre, at øse Min overflod af Kærlighed ind i jeres hjerter og fylde jer op og imprægnere jer med Guddommelig og Ophøjet Kærlighed, så at Den må oversvømme og gennemsyre denne verden og derved ære Min Kirke; tillad jer selv at trække på denne Uendelige Kærlighed og fylde jeres hjerter;

det eneste, Jeg beder jer om, elskede brødre, er kærlighed, troskab og renhed; bliv ikke mismodige, I små, når der kommer prøvelser; Jeg vil aldrig forlade jer; Jeg er jeres Hyrde, og Jeg holder jer skjult under Min Kappe; sammen med Mig vil I spise; sammen med Mig vil I aldrig tørste;

behandl andre, som Jeg behandler jer; elsk hinanden, som Jeg elsker jer; svar hinanden, som Jeg svarer på jeres bønner; tag næring fra Mig og acceptér ikke Satans frugter som er: troløshed, jalousi, splittelse og urenhed; vær som ét! vær fuldkomne! lad Mit Hus funkle i dets renhed; tillad min Retfærdigheds dug at sænke sig over jer og opløse disse tunge tordenskyer og derved drive dem bort; tillad Mit Lys at gennemtrænge dem, så alt mørkt og ondt forsvinder; vær som blomster, der vender sig mod solen og lad Mine Varme Stråler genoplive jeres hellighed, renhed, integritet og kærlighed; følg altid Mine Bud om at elske hinanden, som Jeg, Herren, elsker jer;

Jeg, Herren, Jesus Kristus, elsker jer grænseløst; Jeg kommer snart, Jeg velsigner jer alle;