16. februar 1990

(Tidligt på eftermiddagen ( ) knælede jeg ned foran mit lille alter for at bede rosenkransen, smertens mysterier. Så snart vi startede med at bede smertens mysterium fra Getsemane have, havde jeg store vanskeligheder med at udtale ordene. Jeg fandt mig selv ude af stand til at ytre et eneste ord, og det syntes, som om min ånd igen gik ind i en slags ekstase, og på denne måde trængte jeg ind i Jesu lidelser i Getsemane. Jeg forblev på denne måde indtil det sidste ”Hil dig Maria”. Derefter, da ( ), som fortsatte alligevel, og startede på det andet mysterium, piskningen, fandt jeg mig selv kastet ned på tæppet, kuldkastet, og med mine arme lidt over mit hoved. Jeg gennemgik piskningen. Mit legeme rystede voldsomt hver gang ’pisken’ faldt på mig. For første gang forberedte Vor Hellige Moder mig på hvert mysterium. Og således gennemgik jeg hele Jesu smerte og lidelse. Jeg havde ingen fysiske smerter, al smerte var inde i mig.

Cirka. en time senere gennemgik jeg igen hele Kristi Lidelse. Omkring kl. 18.30 gennemgik jeg atter engang hele Kristuslidelsen mere voldsomt end nogensinde.)

denne Nådegave er nu givet til dig gennem Min Kærlighed; du har ikke fortjent Min Nådegave, men ikke desto mindre er Jeg din Gud, og Jeg overser alle dine svagheder og synder, som Jeg har tilgivet;