12. januar 1988

Herre, min Gud.

Vassula, lad Mig hjælpe dig; kan du huske synet af de tre jernstænger? opretstående og stive?

Ja, Herre, det husker jeg.

godt, for at være i stand til at forenes må alle tre bøje sig; Jeg har aldrig sagt, at kun to skulle bøje sig; Vassula, er du klar over, at Jeg, din Gud, har en samlet plan for at forene jer?

Jeg havde i tankerne at spørge Dig om budskabet fra i går om måden at gøre korstegnet på.

det ved Jeg, datter, det er derfor, Jeg ønsker, at du forstår, hvad Jeg mener med ’for at forenes må I alle bøje jer’; Jeg elsker jer alle, og ud af Min grænseløse Barmhjertighed kommer Jeg for at hjælpe jer med at forenes;

Vassula, søg Mig i hjertets enkelhed; Jeg er en kærlig Gud; Jeg er sagtmodig og ydmyg; husk Mine veje for at være i stand til at forenes; kast jeres egoistiske intentioner væk; genkend Min Stemme, I, som Jeg har betroet Mit Ord til og betroet med tusinder af sjæle; I, som Jeg har erklæret som herrer over Min flok, hvorfor søger I jeres egne interesser og ikke Mine? Mine lam er spredt, spredt …

Jeg stiger ned gennem dig, blomst, for at samle nationerne, samle Mine præster og forny jer med Min Kærlighed;

Herre og Frelser, hvordan vil de forstå og erkende deres fejl?

Måden at erkende deres fejl er at søge Min Vilje; angre; tænk på Min Barmhjertighed; tro på Mit Forsyns Værk i stedet for at træde på Det; tilbed Mig med oprigtighed; søg Mine interesser og ikke jeres;

Herre, tilgiv mig for måske ikke at være i stand til at forstå ordet ”interesser”. Betyder ”interesser” dette: alt, hvad Du ønsker, Herre, er at samle Din flok igen, som lige nu er spredt?

elskede, selv du forstod, hvad Jeg ønskede allermest, men det er ikke alt, hvad Jeg ønsker; ved at læse denne åbenbaring igen vil du forstå, Vassula;

Ja, Herre.

datter, Jeg vil minde dig om at velsigne dem, der forfølger dig; Kærligheden er altid tålmodig og venlig; lev helligt, tænk på Min tålmodighed, som Jeg viser dig, datter;1 vær Mit billede, tro på Mig; håb og elsk; kom, min kæreste sjæl, hvil i Mig, din Gud, føl min Kærlighed og ær mig, din ’Gud, os? vi?

Tak Herre, for den kærlighed, Du omslutter mig med, for Din tålmodighed, for den venlighed og medlidenhed Du har med min sjæl. Jeg tror, jeg tilbeder, jeg håber og elsker Dig, amen.

Ah elskede! Mit Hjerte svulmer af kærlighed, når Jeg hører dig sige disse ord til Mig!2

O Gud, hvordan kan jeg andet
end elske Dig?
Jeg er Din, selv om jeg er af ler.
Alt, hvad jeg gør, er af kærlighed til Dig.
Jeg søger ikke mine interesser,
jeg søger at Herliggøre Dit Navn.
Jeg søger at bringe Dine lam tilbage til Dig,
Jeg søger at følge Din Vilje, Herre.
Jeg elsker Dig,
og på grund af den kærlighed,
jeg har til Dig,
skænket og lært af Dig,
beder jeg Dig, hvis det er Dit ønske,
at styrke min tro
og elske Dig grænseløst,
for at være i stand til
at fortsætte med at ære Dig.
Amen.

Jeg vil nære dig med frugter fra Min have; elskede, Jeg vil give dig føde lige for øjnene af dine forfølgere; for det er Min Vilje;

Tak, Herre Jesus.

hold fast ved det Jeg har givet dig, og lad ingen tage din skat fra dig; tro fast på Mig; her, tag Min Hånd og lyt, når Jeg hvisker i dit øre;


1 Hvis Han ikke var Kærligheden, ville Han have ramt mig for længe siden.
2 Gud virkede så himmelhenrykt.