23. januar 1987

O Vassula, hvor Jeg elsker dig, kom til Mig, Jeg er din Evige Fader; føl Min Kærlighed Jeg har til Mine børn! Jeg ledte dig til at elske Mig; Jeg er den, som viste dig Vejen; Jeg er en Kærlighedens Gud, Jeg er en Fredens Gud, Jeg er en Barmhjertighedens Gud; Jeg er Sagtmodig; Jeg er den Gode Hyrde; Jeg er en Tilgivende Fader; hvordan kunne Jeg se jer fortabte uden at komme jer til undsætning? Jeg har tal på enhver af jer; den Gode Hyrde vil give Sit Liv for Sine får; Jeg er en afgrund af Tilgivelse; Jeg vil aldrig forlade jer;

(Senere:)

Hvad vil der ske, Jesus, hvis jeg holdt op med at skrive?

Vassula, selv om du holdt op med at skrive, er Jeg altid hos dig for at lede dig; Jeg gav dig denne karisma, for at du kan møde Mig på denne måde, og for at Jeg kan undervise dig; Jeg har spurgt dig, om du vil arbejde for Mig, og dit svar glædede Mig; Vassula, Jeg kan lide, når du tøver; du begynder at lære at tænke dig om, før du tager en beslutning;

Jeg er din Lærer, acceptér Min vejledning; Jeg leder dig til at være på vagt overfor det onde, som søger sjælenes ødelæggelse ved at nære dem med sin forfængelighed; Jeg lærer dig at forstå, hvor lumsk det onde kan være; Jeg vil lære dig at acceptere; Jeg vil lære dig at være ydmyg, ærlig over for dig selv og trofast imod Mig; Jeg vil ernære dig med ydmyghed; Jeg minder dig om, at Jeg ikke foretrækker dig frem for andre; Min vejledning er for at lære dig at forbedre og rense din sjæl; tro ikke et øjeblik, at Jeg gav dig denne karisme, fordi Jeg elsker dig mere end resten af Mine børn; Jeg gav dig denne nådegave for at ernære dig og andre, der har et desperat behov; Jeg er Herren, Jesus Kristus, den Gode Hyrde, som vogter Sin hjord; Jeg kommer for at vise jer vejen tilbage; Jeg kommer for at lyse over jer og give jer håb;

Vassula, det er sandt, at Jeg har vurderet dig, før du blev født; Jeg har valgt dig til at være Min budbringer og åbenbare Mit Budskab for hele menneskeheden; tøver du, fordi Jeg tidligere spurgte dig, om du vil være Min brud?

Ja, Herre…

Du har allerede accepteret, husker du det?

Jeg ved det, Jesus. Men ved nærmere eftertanke kan jeg det ikke; ikke fordi jeg ikke vil, men jeg er ikke værdig til at være Din brud. Hvordan! Hvordan kunne jeg have accepteret sådan uden videre, uden at have forstået betydningen af det!

Vassula, Jeg kan lære dig at blive Mig værdig;

Selv om jeg er værdig, er det ikke nok.

hvorfor?

Fordi det ikke alene drejer sig om at være værdig, der er mere end det.

Jeg ved det, at være værdig er ikke nok, men Jeg vil lære dig at være værdig og hellig; du bliver nødt til at arbejde og fortjene det; kom, Jeg vil hjælpe dig; du vil blive ved med at være Min brud, men en brud, som må formes; Jeg har accepteret dig, som du er, fordi Jeg elsker dig, men du må lade Mig forme dig, så du bliver sådan, som Jeg ønsker, at du skal være; Jeg vil ernære dig, så du vokser; Jeg har afsløret for dig, hvordan det onde arbejder, ved at overgive mængder af informationer; Jeg ønsker, at du holder dig vågen og læser dem grundigt;

lær at acceptere; hver gang Jeg ser dig svag og lige ved at falde i fælder, vil Jeg straks komme dig til undsætning; opfat ikke Min vejledning som en bodsøvelse, Jeg leder dig, for at du ikke skal falde; Jeg ønsker ikke at miste dig; anråb Mig i dine bønner og bed mere;