23. november 1987
(Under mit ophold i Lyon, talte jeg med den katolske teolog. Han og hans kone kunne ikke helt forstå min løsrivelse fra denne verden. Han sagde, jeg havde forpligtelser. Jeg sagde ja, men jeg sætter Gud først. Så kunne han heller ikke forstå, at Gud endog løsrev min sjæl. Han var ikke enig. (Var Abraham ikke rede til at ofre sin egen søn?))
lille du, Jeg elsker dig til vanvid; Kærligheden kender ingen grænser, og Jeg ønsker, at også du elsker Mig til vanvid; det er Min hensigt at udvide din kærlighed; Jeg har i sinde at lade dig elske Mig, uden at du sætte nogen grænser for Mig; Jeg glæder Mig ved at tjekke din trofasthed overfor Mig;1 Jeg glæder Mig over at høre dig ære Mig, nu ofrer du dig for Mig, men dit offer vil heller ikke være forgæves; giv dig selv uforbeholdent til Mig; glæd Mig ved at være føjelig og tillade Mig, barn, at behandle dig, som det behager Mig; sjæl, frygt Mig aldrig, Jeg er Kærligheden;2
Herre, mange lader heller ikke til at forstå mig, når jeg ønsker at være hos Dig, og at døden blot er en befrielse.
elskede, vær hellig, forbliv hellig, da vil Guddommelig Kærlighed føre dig endnu højere op; frygt ikke, Min højtelskede; støt dig til Mig, vær trofast mod Mig, og elsk Mig, din Gud, af hele din sjæl og af hele dit hjerte, af hele dit sind og hele din styrke; husk, hvordan Jeg bøjer Mig imod dig for at nå din sjæl;
