23. november 1987
(Under mit ophold i Lyon, talte jeg med den katolske teolog. Han og hans kone kunne ikke helt forstå min løsrivelse fra denne verden. Han sagde, jeg havde forpligtelser. Jeg sagde ja, men jeg sætter Gud først. Så kunne han heller ikke forstå, at Gud endog løsrev min sjæl. Han var ikke enig. (Var Abraham ikke rede til at ofre sin egen søn?))
lille du, Jeg elsker dig til vanvid; Kærlighed har ingen grænser, og Jeg ønsker, at også du elsker Mig til vanvid; Min hensigt er at udvide din kærlighed; Jeg har i sinde at lade dig elske Mig uden, at du viser Mig nogen grænser; Jeg glæder Mig ved at tjekke din loyalitet overfor Mig;1 Jeg glæder Mig over at høre dig ære Mig, nu ofrer du for Mig, men dit offer vil heller ikke være forgæves; giv dig selv uforbeholdent til Mig; glæd Mig ved at være føjelig og tillade Mig, barn, at behandle dig, som det behager Mig; sjæl, frygt Mig aldrig, Jeg er Kærligheden;2
Herre, mange synes heller ikke at forstå mig, når jeg ønsker at være hos Dig, og at døden blot er en befrielse.
elskede, vær hellig, forbliv hellig og Guddommelig Kærlighed vil føre dig endnu højere op; frygt ikke, Min højtelskede; støt dig til Mig, vær loyal mod Mig og elsk Mig, din Gud, med hele din sjæl og hjerte, med hele dit sind og styrke; husk hvordan Jeg bøjer Mig imod dig for at nå din sjæl;
