21. november 1987
Vassula, Jeg vil bringe Mine spredte får tilbage til Peter; Jeg, Herren, garanterer jer alle dette!
(Pludselig gav Herren mig et syn af får, der stadig var adskilte, en anden flok og lidt senere var også disse forenede.)
blomst, dette vil komme efter Mit Store Tegn!
Fader, tilgiv min utålmodighed, jeg må lære at være tålmodig ligesom Du!
lille du, ophøjet ved Min Hånd, tag fra Mine ressourcer og fyld dit hjerte; mæt det for at blive i stand til også at imprægnere andre hjerter; Jeg, Herren, velsigner dig; Jeg vil give dig visioner, Jeg vil berige dit syn, så du kan skelne menneskers hjerter og være i stand til at læse dem; Min højtelskede, Jeg tilbyder dig denne nådegave, men husk, du skal kun bruge den i Mine interesser og til Min herlighed og intet holde tilbage til dig selv;
Jesus, højtelskede, min Gud, som aldrig holder op med at øse Sine gaver over mig for at være i nærheden af Dig. Jesus, jeg er et nul, og alligevel øser Du så mange gaver over mig; hvad vil Du så ikke gøre og give til dem, som i Dine øjne virkelig behager Dig og ærer Dig!
ja, ser du, Vassula, nu ser det ud til, at du forstår Mig bedre; hvis Jeg giver til dig, som i sandhed er den mest elendige af Mine skabninger, hvad vil Jeg så ikke give til dem, der virkelig fortjener Mine nådegaver, dem der ærer Mig, og dem der ofrer sig for Mig!
bed, I elskede, og Jeg vil give jer, tro på det I beder om, hav tillid og stol på Mig, vær ikke som Peter der mistede sin tillid, da han gik på vandet; tro på Mig! vær tillidsfulde! tro!
