21. november 1987
Vassula, Jeg vil bringe Mine spredte får tilbage til Peter; Jeg, Herren, garanterer jer alle dette!
(Pludselig gav Herren mig et syn af får, der stadig var spredte, en anden flok og lidt senere var også disse forenede.)
blomst, dette vil komme efter Mit Store Tegn!
Fader, tilgiv min utålmodighed, jeg må lære at være tålmodig ligesom Du!
lille du, ophøjet ved Min Hånd, tag fra Mine ressourcer og fyld dit hjerte; mæt det for at blive i stand til også at imprægnere andre hjerter; Jeg, Herren, velsigner dig; Jeg vil give dig visioner, Jeg vil berige dit syn, så du vil kunne bedømme menneskers hjerter og være i stand til at læse dem; Min højtelskede, Jeg tilbyder dig denne nådegave, men husk, du kun skal bruge den til Mine interesser og Min herlighed og intet gemme til dig selv;
Jesus, højtelskede, min Gud, som aldrig holder op med at øse Sine gaver ud over mig, for at jeg kan være i nærheden af Dig. Jesus, jeg er et nul, og alligevel udgyder Du så mange gaver over mig; hvad vil Du så ikke gøre og give til dem, som i Dine øjne virkelig behager Dig og ærer Dig!
ja, ser du, Vassula, nu ser det ud til, at du forstår Mig bedre; hvis Jeg giver til dig, som i sandhed er den mest elendige af Mine skabninger, hvad vil Jeg så ikke give til dem, der virkelig fortjener Mine nådegaver, dem, der ærer Mig, og dem, der ofrer sig for Mig!
bed, I elskede, og Jeg vil give jer, tro på det, I beder om, hav tillid og stol på Mig, vær ikke som Peter, der mistede tilliden, da han gik på vandet; tro på Mig! vær tillidsfulde! tro!
