10. november 1987

Min Gud.
Kan Du bruge mig til at indgravere på mig,
alt det Dit hjerte ønsker.
Må Din vilje ske
og Dit navn blive herliggjort.

tiden er kommet til at sprede Mine sædekorn blandt mennesker; send Mit Budskab videre, Jeg vil hjælpe dig med alle dine forehavender, lad Mine Ord blive kendt, lad Min skabning få kendskab til Min Store Kærlighed, til Min grænseløse Barmhjertighed; Mit rige vil blive et rige af Fred, Kærlighed og Enhed; Jeg har valgt Vassula som et udueligt og elendigt væsen, ubrugeligt og uden talegaver; skriv også dette;1 ja, uden noget basalt kendskab til Min Kirke, et tomt lærred, hvor Jeg, Herren, var fri til at dække det kun med Mine Gerninger, så det er klart, at alt det, der er skrevet, kommer fra Min Mund; alle handlinger vil blive udført af Mig gennem hende; Jeg vil tale gennem hende, handle gennem hende; Jeg har formet hende og overøst hende med alle Mine Gerninger for at gøre det muligt for hende at være Min bærer af dette Budskab, som vil blive kendt;

vil du viderebringe Mit Budskab? vil du gøre dette for Mig? husk, det er Jeg Jesus, Guds elskede Søn, hele menneskehedens Frelser, Ordet, som velsigner dig; Jeg velsigner dine forehavender; hvad enten du støder på glæder eller sorger, vær tillidsfuld; Jeg vil give dig Min opbakning; Jeg er altid foran dig og vejleder dig; at forene Min Kirke vil Herliggøre Mig! Jeg vil lede dig ind i Mit Blødende Legemes allerdybeste; Jeg vil udpege Mine torne for dig, du vil genkende dem;

hav ingen andre interesser end Min herlighed, tvivl aldrig på Mine Gerninger, Kærligheden lyser over dig, Min højtelskede; stræb efter at glæde Mig; kom, Jeg Er ved din side; hav Min Fred,2 lad os bede til Faderen,

“Retfærdige og Elskede Fader,
velsignet være Dit Navn,
saml alle Dine troende,
lad himlene bekendtgøre
Din Retfærdighed,
lad alle læber prise
Dit Hellige Navn uophørligt,
ondskab skal forvises
fra bedragerne,
hjælp dem hvis ånd er knust,
genopliv dem som Dit Ord
har lovet,
løftet, jeg har givet,
vil jeg holde og opfylde,
jeg beder for Dine Kirker,
må de alle blive Ét, Fader,
må de blive Ét i Dig;
amen;”

(Jesus hjalp mig med at bede. Dette var Hans ord.)


1 Jeg hørte ham sige det følgende, og jeg så på Ham forlegen og tøvende..
2 Jesus henvendte sig til mig og sagde dette.