6. oktober 1987

(Jeg følte mig ringe. Og jeg er det. Jeg behager ikke Gud på grund af min uvidenhed og langsomhed til at fatte. Jeg er ikke tilfreds med mig selv. Han havde virkelig ret i, at jeg er “langt” den elendigste af Hans skabninger. Jeg hader nu at tale om, hvordan dette begyndte, fordi jeg opdager, at jeg taler om mig selv. Det er grimt, meget grimt. Men venner og folk ønsker at høre om, hvordan det begyndte, så jeg var nødt til at forklare, og jo mere jeg gjorde det, desto mere kunne jeg ikke undgå at foragte hver gang, jeg sagde noget om mig selv, indtil det punkt, hvor jeg besluttede mig for, at jeg fra nu af ikke vil forklare, hvordan det begyndte og således undgå at tale om mig selv. Jeg tænkte, de kunne få det at vide af andre. Hvis de er nysgerrige, vil deres nysgerrighed ikke blive tilfredsstillet af mig. Hvis de ønsker at læse, fordi de tror, vil Gud oplyse dem. Jeg skal ikke være mit eget vidne. Jeg vil overlade alt i Guds hænder. Han gør det umulige muligt, så jeg vil fra nu af bare være Hans pen og papir, Hans sekretær, en sekretær, undervist af Ham til at elske Ham, og ved at nedskrive Hans ord vil jeg være Hans tavle.)

ja, vær Min tavle, lad Mig indgravere Mit Ord på dig; men vær blød, så at Mit Ord kan blive dybt indgraveret på dig;

(Jeg glemte mig selv og sad på gulvet. Han så på mig og påmindede mig. Jeg knælede.)

Jeg elsker dig, Vassula, sammen, du og Jeg, deler vi Mit Kors;

hør Mig, Vassula, du er Min Sjæls elskede, har du endnu ikke forstået? føl, føl hvordan Jeg, din Gud, elsker dig, mit barn, Min højtelskede brud;

(Jeg følte Jesus indhylle mig i Sig.)

lyt, Vassula, Mine råb giver genlyd i alle himlene, Mit ønske er urokkeligt, det må have nået dine ører; Jeg ønsker bøjelighed, hvordan vil I forene jer, hvis I er ubøjelige? Jeg ønsker at forene Min Kirke, vil du føle Mig og lytte til Min Stemme?

Min Gud, hvorfor lader Du ikke Kirkens ledere vide besked om Dit budskab?

det vil Jeg, datter; udsmyk Min Kirke; elsk Mig; ecclesia skal genoplives!

(Jeg så et vidunderligt billede af Jesus, majestætisk, herliggjort, et smukt billede af Jesus triumferende som en konge. Hans hånd var løftet, og Han gjorde et tegn med Sine løftede fingre. Det var som om, Han signalerede, SEJR, til mig.)