27. september 1987
(Atter var det, som om hele helvede brød løs. Djævelen rasede. Han pinte min sjæl så meget, at jeg endte med at bede Herren om at fortsætte uden mig; at jeg altid ville elske Ham, men at jeg simpelthen ikke havde mere styrke til at fortsætte. Straks fortrød jeg mine ord. Så bad jeg Herren om at forlade mig på grund af min uværdighed. Mens jeg hvilede mig, så jeg mig selv faldet på en ujævn vej. I nærheden af mig så jeg Jesu bare fødder. Han bøjede sig og løftede mig op igen. Da så jeg foran mig en stor trappe på hen ved hundrede trin, og på toppen stod helgenerne og kaldte på mig, at jeg skulle klatre derop. Jeg vendte mig om og så en velkendt skikkelse, en præst, han havde humor og talte til mig på italiensk. Jeg genkendte Padre Pio! I nærheden af ham så jeg Sankt Frans af Assisi. Sankt Frans nærmede sig mig. Alle opmuntrede mig til at fortsætte.)
Jesus?
Jeg er; Vassula, frygt ikke;
Jesus, tilgiv mig for at være svag.
din svaghed vil blive tilintetgjort i Min Styrke;
io, sono con te, Padre Pio;
Min Gud, sker dette virkeligt?
ja, han er med Mig, Vassula, og saliggjort af Mig; Jeg er med dig, Min Moder og alle Helgenerne;
(Senere efter den karismatiske gruppe kunne jeg ikke følge, hvad der skete, af ren og skær uvidenhed, også fordi jeg længtes efter stilhed. Jeg følte mig skyldig, meget skyldig på grund af uvidenhed.)
Vassula, vær ikke bekymret, ethvert menneske har fået sin egen måde at herliggøre og prise Mig; Jeg har givet dig denne måde;1 Jeg og du, du og Jeg; du skal tilbede Mig i Stilhed; husk Jeg har allerede instrueret dig for nogle få måneder siden;
(Sandt: 31. maj 1987).
Jeg står ved din side;
(Jeg følte Ham så nær, at jeg kunne røre ved Ham fysisk. Min sjæl var lykkelig igen og i fred.)
lille du, er Jeg ikke din Ægtefælle? godt, vil Jeg så ikke trøste dig, når du har behov for at blive trøstet?
kom til Mig og Jeg vil løfte dine byrder, kom til Mig og Jeg vil trøste dig! Betro dig til Mig, datter, Jeg er din Åndelige Vejleder, Jeg er din Ægtefælle, Jeg er Ham, der elsker dig mest, Jeg er din Skaber og Gud; kom og fald i Mine arme og føl Min varme;
(Jesus overlod min sjæl til fuldkommen harmoni og fred.)