13. september 1987

(Den 8. kaldte Jesus mig til at gå til alters. Jeg gik derhen i dag og modtog Ham.)

Fader i himlen,
lad ikke mennesker
være årsagen til min tilintetgørelse,
lad dem ikke tage bort,
hvad Du allerede har givet mig.
Jeg frygter på grund af deres ufølsomhed,
og når de lukker deres hjerter
for Dine himmelske gerninger,
og når de lukker deres ører,
er jeg meget svag og sårbar.
Med ét ord
vil de være i stand til at knække mig
så let, som man knækker et strå.

O Vassula, Vassula, tag Min Hånd; hvis de forfølger dig, vil de forfølge Mig; hvis de håner dig, vil de håne Mig; Kærligheden lider;

Hjælp mig, Fader, mod disse mennesker.

Kærligheden vil hjælpe dig; smyk Mig med renhed, vær Mit alter; bær Mit Kors med Mig; alter, sørg ikke;

Jeg velsigner Dig, Fader. Jeg længes efter Dig.

(Senere:)

(Denne søndag den 13. september, var den anden gang siden begyndelsen af denne åbenbaring, at min sjæl var i fuldstændig smerte, en sørgmodighed hvis årsag jeg ikke kendte; en bitterhed, jeg troede, jeg ikke ville overleve. Det gør også fysisk ondt. Mit bryst var tynget og smerten spredte sig ud i mine arme. Jesus kaldte på mig:)

Vassula, synkronisér dig med Mig og føl Min smerte; de korsfæster Mig igen;

Hvorfor, hvorfor gør de dette mod Dig?

elskede, de ved ikke, hvad de gør;

Hvem gør dette?

mange sjæle; Jeg elsker dem og alligevel foragter de Mig; Vassula, del Min smerte, vær ét med Mig;

Vi, os, Herre?

ja, datter; sammen lider vi på grund af menneskers troløshed; hold Mig i hånden, sammen;

Sammen, Herre.