11. september 1987

Vassula, lad Mig fortælle dig, at Visdommen ikke blot har instrueret dig, for at du skulle finde Fred; Visdommen har ikke blot dækket dig med myrra og givet dig Sin Ædle Kærligheds velduft; Visdommen har ikke ledt dig ad krogede veje, bragt dig frygt og testet dig for nu at forlade dig; nej, Vassula, Jeg har ledt dig til at være, hvor Jeg ønskede, du skulle være; hvad Jeg har påbegyndt og velsignet, vil Jeg fuldføre, kom, hvil på Min skulder;

(Senere:)

lille du, sjældent finder Jeg trofasthed hos mennesker;

Jeg ønsker at advare dig mod menneskers svaghed, som er troløshed; Jeg elsker dig, og Jeg vil støtte dig, for Jeg ved, hvor skrøbelig, du er; tillad Mig, blomst, at kysse dig;

(Jeg lænede mig hen imod Gud, og Han kyssede mig på panden; Jeg, Hans barn.)

Jeg elsker dig, Jeg helligede dig, Jeg befriede dig; kom, Jeg og du, du og Jeg, vi, os, ær Mig ved at elske Mig inderligt.

(Jeg elsker Dig, hellige Fader. Må jeg kysse Dine hænder?)

gør det altid, datter.

(Jeg kyssede Hans håndled.)