22. juli 1987

Vassula, ser du alle disse sjæle? de venter alle på rad og række;

(Jeg så Jesus med en gruppe sjæle bag sig.)

Jesus?

Jeg er; ja, de var sjæle!

(Umiddelbart efter jeg havde set disse sjæle, viste et andet billede sig for mig: Et billede jeg havde set for mange år siden. Jeg må have været omkring 17-18 år gammel. Jeg plejede ofte at se mange sjæle, der sad omkring mig. Det kunne være i dagligstuen, eller hvor jeg nu måtte opholde mig. De tyssede på hinanden for at være stille og blot være der omkring mig, som de ville komme for at høre en tale. Dengang undrede det mig, hvorfor jeg så disse døde mennesker, som jeg plejede at kalde dem, men var ellers ikke opmærksom på dem, eftersom de aldrig forstyrrede mig, og før eller siden blev jeg hurtigt optaget af andre ting omkring mig. Det hændte meget ofte og som noget ganske hverdagsagtigt, men jeg gav det ikke megen opmærksomhed.)

ja, Vassula, de ventede!

Ventede på hvad, Herre?

de ventede på, at du skulle vokse;

Vidste de besked?

ja, det gjorde de; Jeg har ventet på dig, for at du skulle elske Mig og ændre dig, at elske Mig inderligt udbedrer, og således bliver disse sjæle i Skærsilden helbredte,1 rykket fra den rensende ild og kan endelig komme til Mig;

Vassula, ved du, hvor meget de lider ved at være i Skærsilden? deres længsel efter at se Mig, men ude af stand til det? de er så afhængige af dig! åh Vassula, vil du hjælpe dem?

Ja, Herre, jeg ville elske at se dem endeligt sammen med Dig!

modtag Min Fred, Jeg, Herren, vil vise dig, hvordan du kan hjælpe dem; søg Mig altid; giv afkald og beklag dig aldrig; Jeg vil hjælpe dig med at være eftergivende for Mine ønsker; elskede, elsk Mig for din kærlighed kurerer dem,

Jesus, vil Du lade mig vide, om de er tilbage hos Dig?

det vil Jeg;

Jesus, hvad med dem fra ’Jehovas Vidner’?

lad dem give dig alt det, de ønsker, modtag dem sammen med Mig; du vil komme til at forstå, hvorfor Jeg har sendt dem til dig; støt dig til Mig, elskede;

Jesus, vil jeg ikke møde nogen fra Din egen verden?

lad Mig sige dig med det samme; Jeg vil tage dig og placere dig blandt Mine egne; datter, havde du gjort dig fortjent til nogen af Mine nådegaver, ville Jeg have vist dig, hvordan Kærligheden leder, uden at skulle møde problemer og have alle “døre”2 åbne;

Hvilket betyder?

hvilket betyder, at du på ingen måde har gjort dig fortjent til disse nådegaver, som Jeg har givet dig, og det er på grund af Min Uendelige Godhed, at Jeg har anskuet din elendighed; fra nu af ønsk Mig mere end nogensinde; du vil gøre dig fortjent til hver eneste nådegave ved at give Mig kærlighedsgerninger; hver kærlighedsgerning vil genoprette alt det, du har ødelagt;

Hvad havde jeg ødelagt, min Gud?

alle gode ting, Jeg har givet, og som du har forvandlet til ondt; ær Mig, Jeg elsker dig;

Herre, vil Du hjælpe mig med at gøre disse gode gerninger?

det vil Jeg; husk at alt det, Jeg har givet, også skal gives frit; Jeg vil have Mit alter rent;

(Senere:)

(Gud viste mig, at jeg aldrig havde gjort mig fortjent til nogle af Hans nådegaver. Så nu kommer jeg ret ydmyg tilbage til Ham og tigger:

Herre?

Jeg er;

Tillad mig at være i Dit lys?

vær i Mit Lys og bliv der;

Tillad3 mig at støtte mig til Dig?

det tillader Jeg dig altid;

Tillad mig at holde Dig i hånden og være Dig nær?

kom i din Faders arme;

Tillad mig at tale til Dig!

vær Ét med Mig, stå ansigt til ansigt med Mig, vær Mit spejlbillede, og lad Mig tale for dig;

Tillad mig at blive trøstet af Dig?

du lille, Jeg vil være din Trøster; kom, føl Mig, synkronisér dig med Mig; vær Ét, tilintetgør dig i Mig; lad Mig eje dig helt og herske over dig; lad Mig støde dig ind i Mit Hjerte, kom nærmere; vær i Mig og Jeg i dig, hvor Jeg elsker dig, datter!

(Jeg følte Gud fornøjet.)

Jeg elsker Dig, Herre.

(Jeg følte mig fuldstændigt dækket af Hans kærlighed.)

vær hos Mig nu; bliv,4 nægt Mig intet, Vassula; Jeg råber højt, Mit råb giver genlyd i alle himlene og ryster dem; Mine sjæle, som elsker Mig, burde have hørt Mit råb; de må have hørt Mig, sig til dem, at det ikke er noget, de har bildt sig ind; det er Jeg, Jesus, Guds Elskede Søn; Jeg ønsker, at de skal forene sig og fremlægge enhed, fred og kærlighed; Jeg ønsker, at de må være som en hær af frelse, der udbedrer alt, der er blevet ødelagt og fordrejet; Mit råb kommer fra selve dybden af Min Sårede Sjæl; velsign Mig, datter;

Jeg velsigner Dig, min Gud. Måtte Dine ønsker blive opfyldt.

forbliv trofast mod Mig, integrér dig i Mit Legeme, hold fast ved Mig;


1 D.v.s.: renset.
2 “Døre” betyder, at Satan og hans mestre får lov til at infiltrere og skrive deres forulempelser og give mig det forkerte ord. Men Gud har netop derfor lært mig at genkende dæmonerne. (Satan kan aldrig lade en sjæl i ro ved sit nærvær – det er sådan, han bliver afsløret.)
3 Han lærte mig at bruge ordet “tillad” for at spørge om noget, fordi Han som Gud og hersker altid spørger mig, sin skabning, på denne måde: “tillad Mig at gøre det og det …”
4 Jeg forberedte mig på at stå op og gå