31. januar 2019

Led min sjæl O Herre på vejen
til det Evige Liv,
led Din Kirke til Enhed,
lad Dit Budskab
med alle dets rigdomme
finde et hjem i alle Dine skabninger!
Genopliv os, genopliv Din Kirke,
lad Hende blomstre og dufte…

Min elev, Jeg giver dig Min Fred… skriv: i fortiden genoplivede Jeg Jakobs skæbne idet Jeg begunstigede dem og tilgav dem deres synder; skulle Jeg så ikke også genoplive og genoprette denne generation? som pottemageren arbejder med ler til et kar, der er formet af hans hænder og som, når det mislykkes, starter på ny at lave det om til et andet og gøre det fuldkomment, sådan er du i Mine Hænder; har Jeg ikke formet dig, datter, som Jeg ønsker, at du skal være? har Jeg ikke genoplivet dig?

Jo, Herre!

thi enhver der vil tillade Mig at gendanne dem som ler i Mine Hænder, som du tillod Mig, dem vil Jeg forme på den måde, Jeg ønsker dem at være; og Jeg vil borttage deres skyld… hvis blot de giver afkald på deres dårskab, vil Jeg salve dem;

Min elev, vær udholdende og gid ingen verdslig tillokkelse må krydse din vej for at aflede dig fra Mig! Jeg ønsker, at du forbliver forbundet med Mig; hav Mig konstant i sigte, pris altid Mit Navn i det høje …

Min Dag er nær jer alle, og Dagen for Min Genkomst vil komme over jer som en tyv om natten! ve jer, der er uforberedte, og igen, ak, hvor mange advarsler har Jeg dog ikke udsendt til jer for at minde jer om at være trofaste mod jeres Tro? og nu, du ondskabens æra, der forbliver død overfor Mit Ord, bespotter Min Barmhjertighed, evindeligt forbliver i jeres ondskab og splittelse og aldrig stræber efter at fastsætte Påskedatoerne for at fejre denne Højtid sammen, nu fremtræder I til stadighed dristigt for Mit Åsyn og erklærer, at den Eukaristi, I tilbyder, må være et tegn på enhed og fred, et bånd af næstekærlighed, men så længe kærligheden mangler iblandt jer, er Satan givet magten til at holde jer adskilt fra hinanden;

den eneste måde at helbrede jeres splittelse på er, hvis I vokser i kærlighed; der skal være kærlighed iblandt jer, for at Jeg kan herske i jeres hjerte; Kærlighedens Ånd venter på at fylde jer med Sit Nærvær, men I lader Ham ikke komme til, så han kan fjerne jeres splittelse; hvis I angrer og tillader Min Ånd at tage bolig i jer, så vil Min Kirke blive fyldt med Lys, Helligåndens Lys;

i dag, generation, lever I under store trængsler fremtvunget ved jeres egen hånd; ondskabens ånd er iblandt jer, en ånd af sløvhed, oprør og uforsonlig stolthed, der fik jer til at frafalde, og som holder jer væk fra Mig og tættere på Døden! ønsker I at tilbringe evigheden i Helvede? hvis I vender tilbage til Mig, vil Jeg bortløfte jeres trængsler, og I vil opleve fred på Jord…

Dagen for Min Genkomst er nærmere, end I tror, for Jeg kommer for at tage bolig iblandt jer alle, og i al sandhed vil Jeg vække Mit Folk1 og løfte det slør, der hindrer dem i at genkende Mig som Messias; Jeg vil genoplive deres henfaldende ånd og omdanne den til en flamme af glæde og deres bevidsthed til en levende åben bog om Indsigt2, og de vil højtideligholde Mig med Salmer og dyrke Kundskaben i deres hjerte!

Jeg, Herren, Gud, vil samle jer alle under Mit Navn; for vidt og bredt er Mit Herredømme og ligeså Min Kongelige Magt; lad ingen narre jer til at tro, at Jeg ikke vil sejre til sidst, for det er, hvad Satan ønsker, at I skal tro; Jeg vil sejre til sidst, og I vil alle leve under Mit Hellige Navn: Jesus Kristus, Søn af Gud og Frelser, Underfuld Rådgiver, Mægtig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste;

og du, datter, forbliv trofast mod Mig; hvil dit hoved mod Mit Hjerte og få Min Fred og Min Kærlighed; vi os?

Ja, Herre!

godt, Jeg, Jesus, velsigner dig; Jeg Er ic


1 Israel
2 Visdom