7. juli 1987
(Schweiz)
Vassula, du vil stå overfor store prøvelser,1 glem ikke Mit Nærvær, Jeg er dig nær;
at tro på Mine Himmelske Gerninger er også en nådegave givet af Mig; Mine Gerninger synes temmelig uortodokse i jeres øjne, men Jeg er Gud, og med hvem kan I sammenligne Mig? og med hvad kan I sammenligne Mine Gerninger?
Vassula, når Jeg ser, hvordan så mange af Mine præstelige sjæle afviser Mine tegn og Mine Gerninger, og hvordan de behandler dem, Jeg har givet Mine nådegaver, og som minder verden om, at Jeg er blandt jer, sørger jeg … de skader Mit Legeme uden at ville det, pono!2 de afviser Mine Gerninger og skaber således ørkner i stedet for at gøre landet frugtbart!
Herre, der må være grunde til, at de afviser Dine gerninger!
de er åndeligt døde; de er selv ørkner, og når de opdager en blomst i den store ødemark, de har skabt, iler de hen til den for at trampe den ned og tilintetgøre den,
hvorfor?
hvorfor? det er et udskud i deres ødemark, de sørger for, at deres ørken forbliver tør! Jeg finder ingen hellighed i dem, ingen som helst; hvad har de at tilbyde Mig?
Beskyttelse, Herre! Beskyttelse så at dit ord ikke forvanskes!
nej, de beskytter Mig ikke, de afviser Mig som Gud; de afviser Min Uendelige Rigdom, de afviser Min Almagt, de sammenligner sig selv med Mig; ved du, hvad de gør? de fremmer ateisme, de mangedobler Mine plageånder, de forøger åndelig døvhed, de forsvarer Mig ikke, de håner Mig! Jeg har på trods af deres fornægtelser ønsket at hjælpe dem, så de til gengæld ville hjælpe og ernære Mine lam;
elsk Mig, Vassula, ær Mig ved aldrig at afvise Mig;
Jeg vil aldrig afvise Dig. Jeg vil aldrig afvise, at disse er Dine gerninger, Herre, selv hvis jeg skulle dø!
Min søde myrra, Min rest, Min elskede, drag omsorg for Mine interesser; vær Mit alter; forbliv lille, så at Jeg arbejder i dig og handler i dig, kom lad os bede,
”Barmhjertigheds Fader,
forén dine får,
bring dem sammen igen,
lad dem indse deres tørhed,
tilgiv dem, form dem til
hvad Du ønsker, de skal være,
mind dem om Dine veje,
Må al Herlighed være i Dit Hellige Navn
for evigt og altid,
amen”
(Jeg føler mig bedrøvet for Gud …)
elskede, sørg over verden, og hvad den er blevet til; hvil i Mig;
