23. september 2005
Din kærlighed til menneskeheden
er fuldstændig dårskab,
Din dybe godgørenhed mod os,
der er tilsmudset med synd,
er uforklarlig;
hvordan kan nogen som helst påstå
fuldt ud at kunne forstå Din godhed?
Det er som om, de ville ønske at
gribe disen i deres hånd,
eller det lys, der ikke er håndgribeligt …
I begyndelsen
da Du åbenbarede min sjæl for mig,
mit virkelige jeg,
der som en spedalsk skjuler sig i en busk, anklagede Du mig ikke,
i stedet bad Du om mit venskab;
Du forsøgte at retfærdiggøre
min afskyelighed ved at sige:
”er det fordi, der ikke var nogen nær dig til at undervise dig?”1
min elendighed fremkaldte
Din Barmhjertighed over mig;
min forarmede og nøgne sjæl tiltrak
Din sympati og Din tilgivelse,
Du Hellige, mit ønske om at blive frelst
søndersled Dig, og Du sagde:
”Jeg kan ikke holde ud at se Min blomst i den tilstand!”
Dine barmhjertige ord
faldt over min nøgne sjæl som morgendug;
”Jeg vil lede dig til anger og til at få et udødeligt liv i Mig, hvis også du ønsker det…”
disse var ordene, Du hviskede i mit øre,
og sådan begyndte det hele …
og du har overladt din egen vilje til Min, og dette frelste dig … hvis et menneske har forankret sig i denne verden og ikke i Mig, så vil han aldrig nogensinde finde Mig … giv afkald på din vilje og på verdens begær og kom og besid Mig, ved at besidde Mig skal vi forme et fredens forbund, der vil bestå i al evighed; Jeg viste Mig for dig, Min Vassula, og helbredte dig;
Jeg lod dig gå på safirer og ledte dig ind i Mit Rige; Jeg kalder alle til Mig, før end Min gengældelse kommer over denne verden; dagene nærmer sig, for Jeg kan ikke længere tolerere2 dette frafald; når Jorden vil ryste, skal I vide, at dette kun er begyndelsen på det, der vil ramme denne onde generation; Jeg er steget ned på denne ganske enorme kirkegård og går mellem gravene for at genoplive jer; Jeg råbte ud til gravene om at åbne sig, og det gjorde de; – at vække Mine sønner og døtre og forny dem var Min Kærlighedsgave; optændt af ønsket om at genoplive dem, fik Mit ønske Mig til at kaste Mig ned i gravene, og før I vidste af det, løftede Jeg de døde op af deres grave og omfavnede dem: “dette er Min gave til jer, som vil vare evigt; de, der vil forblive gudfrygtige, vil modtage Min velsignelse som en belønning; gå nu og forkynd Min Kærlighed, når dagen bryder frem …”
datter, Jeg har aldrig pålagt nogen Min Lov eller Mit Nærvær; Jeg er kommet som en påmindelse for at bringe orden i denne uorden; og så alligevel, på trods af alle Mine synlige undere og tegn, på trods af Mine gentagne kald, på trods af de åbenbare nåder og gaver, Min Helligånd har delt ud til hele menneskeheden, på trods af alle Mine Digte til jer, generation, på trods af Min Barmhjertige tilnærmelse, modtog Jeg som svar forfølgelse og mistro, fra nogle hån og overlagt afvisning af Mine Kald til anger; spyttende på Mine velsignelser; opfedet med modvilje, bliver genoplivelserne, som de ser, at Jeg virkede for deres øjne, modtaget med foragt, eller i det mindste ignoreret: de læser den Hellige Skrift med øjne, der intet ser;
datter, Jeg havde i forvejen advaret dem om de katastrofer, der ville falde over denne verden som følge af deres synder, katastrofer og ødelæggelser der gik i opfyldelse, og stadigvæk tøver de i mistro til, at alt dette er fremkaldt af dem og ikke af naturen … da Jeg sagde, at Jorden vil ryste og komme ud af sin akse,3 og at øerne vil bevæge sig væk fra deres pladser, ville ingen tro Mig; ikke én hørte efter; de ville ikke tage imod råd fra Mig; de afviste med foragt alle Mine advarsler; når Jeg i dag fortæller dig, at kosmos på grund af denne generations ondskab og frafald er truet, vil de stadig ikke tro på det; når de ser Jorden, Jeg skabte, ødelagt og sønderrevet, så vil frygt gribe disse stædige sjæle; Oversvømmelse4 vil være for intet at regne i sammenligning med den ødelæggelse, som Min Ild vil forårsage i denne verden; fra Jordens indre vil Ild blive spyet ud, og fra gletsjerspalter, fyldt med flydende Ild, vil der dannes floder, floder af Ild, der vil spy ud og sprede sig til enhver by og sætte Jorden i flammer; de forbandelser, I lagde på Mine sendebud, vil alle falde tilbage på jeres egne hoveder; Jeg giver dig Min Velsignelse, Min Vassula, den velsignelse han5 afviste at give dig; ic
