13. september 2002

At kende Gud og forstå Ham kun på basis af den Hellige Skrift er ikke nok; man må trænge ind i Gud for at blive i stand til at forstå og kende Gud. Dette er, hvad vi kalder ”at smage Gud.”

ja, Jeg må tage form i jeres inderste hjerte lige så meget, som I må forvandles i Mit dyb;

barn, Jeg er Jahve, og det er Mig en glæde at besøge dig i din fattigdom; Vi har givet dig frihed ved at have fjernet dig fra den mørke dal for at leve i Vort strålende Lys;

forstå nu, at du er i din Konges tjeneste; er du klar over, Jeg har udstyret dig med Min herlighed, gennemvædet dig med Min stråleglans, så du har fri adgang til Mine Kejserlige Sale? vær fuld af tillid, når du samtaler med Mig, og accepter med glæde Min velvilje!

salige er de, som har et barns hjerte og ikke tvivler på noget som helst i disse Budskaber, der kommer fra Visdom og ej heller vil komme i tvivl; disse har åbnet sig for nåden og modtaget Mit Lys inde i sig; Den, som åbenbarer Sig for menneskeheden på en sådan ubeskrivelig måde, er intet mindre end jeres Skaber, som gennem Sine Ord har bragt mange tilbage til et sandt liv med Mig;

Jeg er Den, som ansporede dig til at løfte din øjne mod himlen og ikke synde mere; Jeg har gentagne gange givet fuld kundskab om Mig Selv, så ved at kende Mig, skal du også arve Mit Rige; Jeg har aldrig talt hårdt til dig, men jeg har behandlet dig med mildhed, en mildhed som ikke er af denne verden; Mine Ord er i overensstemmelse med Min Hellige Skrifts lære;

salige er de, som accepterer denne virkelighed uden at sætte Mig på prøve, og som ikke har behandlet Min udsendte hensynsløst, de skal få en profets løn; I har utvivlsomt hørt før, at Mine sendebud taler i Mit Navn, og at de, som ikke tror på dem, behandler dem som bedragere og til og med anklager deres opgave, synder imod Mig, som taler gennem dem;

som Jeg før har betonet, har Jeg intet sagt, som modsiger den Hellige Skrift, men alle Mine Ord, Jeg har udtalt, er i overensstemmelse med det, Jeg allerede har givet jer, og alligevel ser det ud til, at mange ikke fuldt ud er trængt ind i Mine Ords1 Kundskab, var de det, ville de i dag have genkendt Mine Oder; de ville have set Mit Billede i Mine Oder, som ikke adskiller sig fra Mine Ord, der er blevet givet til jer; sandelig, ingen kan trænge ind og forstå dette mysterium, mysteriet om jeres Gud, som taler og er i live og blandt jer i jeres dage, ved blot at have læst den Hellige Skrift; for at trænge ind i dybden af Mine Ord, behøver I mere end det;

åndelig kundskab opnår man kun gennem Helligånden, som gør jer oplyst i den Hellige Skrift; har I hørt om nogen, som læser om natten, når lyset er slukket? kun når lyset er tændt, vil I være i stand til at se ordene og læse; uden lys vil I ingenting se, uden Helligånden, som overgår tanker, og hvis lys langt overgår alle stjernebilleders lys tilsammen, vil alt det, Mine Ords Visdom siger og udtrykker, forblive skjult for jer; kun Helligånden giver det nødvendige lys i jeres sind til at forstå, hvad himlen siger; ellers vil Mine Ord forblive forseglede og lukkede; dette er grunden til, at så mange ikke genkender Mig i denne Kærlighedsode;

Skriften afspejler, som Jeg har sagt, Mit Guddommelige Billede, og hvis I i dag ikke ser Mig i Mine Oder til jer, som er givet jer med elskende Barmhjertighed, er det fordi, I endnu ikke har oplevet Min ømhed eller nogensinde smagt Min sødme; jeres såkaldte kundskab forhindrer jer i at se Mig; velsignet er den, som har åbnet sit hjerte for Mig og tager imod Mig i hjertets enkelthed, han vil ikke blot se Mine Oder som ord, men som kraft og som Helligånden og som fuldkommen overbevisning; og Jeg vil tilføje, at Mine Oder sunget til Jer er en levende kraft blandt jer, som tror på dem;

skabelse, Jeg ønsker fra jer alle at se Mig, det er derfor, Jeg uden ophør åbenbarer Min Kærlighed for jer lige siden den første dag, I blev til; vil Jeg en dag høre fra jer: ”lovet være Gud, for at vise Sin bundløse Barmhjertighed til os og for at tillade os at smage Hans Godhed; uden Han havde åbenbaret Sit Hellige Ansigt i vore hjerter, ville vi have været en af dem, der tror, de kan erkende dig gennem verdslig visdom og deres egne studier; Din skat, Herre, er skjult for de lærde med deres lærde indlæring, som påstår, at de har Kundskab om Dine mysterier og åndelige emner, når de i virkeligheden ikke kender Dig;”

Jeg har undervist jer i kun at fastholde jeres tanker ved himmelske ting for at blomstre og vist jer jeres nye jeg; Jeg har med glæde prædiket for hele verden uden at gøre nogen forskel; Min hensigt som en Fader er at forskønne Min skabelse og forny den, og få jeres liv til at blive en uophørlig bøn; så hvorfor al denne højrøstede misfornøjelse med Mit Navn? hvorfor tillader I jer at miste jeres sindsro og lade jer blive dikteret af verden? jeres guddommelige virkelighed burde være den Treenige Gud, og jeres liv burde kun dreje sig om himmelske inspirationer og være godt skjult inde i Min Søn, Jesus Kristus;

kan nogen af sig selv opdage Mine bundløse Skatte? med mindre han er givet forståelsens indre lys, vil han forblive i mørke; Jeg gentager: velsignet er de, som tror på Mit Barmhjertige Kald, de skal få Mit venskab og Min fortrolighed;

hvem er Kilden til Kristen kundskab, Kilden til profeti? det er Helligånden, som underviser og benytter sig af alle midler for at forvandle og forny Min skabelse; og de, der er faldet i søvn og fornægter profetien i jeres tid, spørg dem, om de har forstået de Hellige Skrifter og deres forkyndelse;

Jeg har udpeget profeter for at bekendtgøre Mine Ord til Tidernes ende; Jeg har udstyret dem med Elias’ ånd; men har I ikke læst, at ”profeter vil efterfølge ham?”2

enhver, der har åbnet sit hjerte for Mig og frivillig tillader Mig at trænge ind i sig, har høstet livets høst; de Hellige Skrifter vil så for ham blive en åben og guddommelig Ode, et levende Ord, et syn af Gud, en guddommelig klædning for jeres sjæl; derfor etablerer hans oplysning, fra Mit Nærvær i hans indre, Mit Rige i hans hjerte; ethvert mysterium, der syntes skjult, vil blive oplyst, og den hellige Skrift vil blive som høj og hørbar højsang for jeres ører; det er Jeg, jeres Brudgom,3 som træder ud fra Sine Kejserlige Sale for at vende jeres hjerte imod Mig for Mit eget kærlighedsfulde formål;

vær bevidste om, at jeres generation konstant krænker Mig og bliver vejledt af den onde til at adlyde alt, der modsiger Min Kærligheds Lov, som kommer fra Guddommelig Sandhed; denne så onde generation følger enhver vind og går langs enhver sidevej, som Satan har anbragt; nu har Min Søn og Jeg givet jer fuldt ud tilstrækkelig mulighed for jer alle til at vende tilbage til Os ved at angre, for Vi er medfølende og barmhjertige, men, oh … så mange af jer er blevet forledt af jeres egne dristigheder …

det står skrevet:4 ”et forhærdet hjerte går det ilde til sidst; og den, der elsker faren, vil omkomme derved;” verden af i dag tilbyder jer meget fordærv, så det er bedre for jer at læne jer mod Mig, der er jeres Skjold og sige: ”lad os falde i Herrens Hænder, ikke i menneskers hænder; for lige så stor, som Hans Majestæt er, således er også hans Barmhjertighed;”5

oh, onde tilbøjeligheder, på trods af disse Oder og advarsler angrer Jordens folk ikke, og de opgiver heller ikke deres synder, meget få følger Min Kærligheds Lov og gør det, der glæder Mig; Jeg bøjer Mig ustandseligt ned fra Mine Himmelske Sale til jer, generation, for at trække jer ud af jeres søle; Jeg har sendt jer Mine budbringere parfumeret med delikat sammensat røgelse og forberedt af engle til på deres vinger at bære Mine guddommelige Oder; de, som smagte Mine ord, tog den rigtige vej; hvor storslåede de var efter at have smagt Mine Ord, som var så søde som honning i deres munde!

Jeg har gennem alle disse år forberedt og vist jer en rig festmiddag af åndelig føde; tro og dyder har været Mit Kærlighedstema til jer; for Sandhedens skyld har Jeg opløftet jer, generation, med Mit Scepter; er jeres hjerter overhovedet blevet rørt? sød er disse ædle Oders melodi, men har I hørt den? har I ikke hørt, hvordan Jeg har henvendt Mig til hver og en med Mit Kærlighedstema og med glædesolie? har I ikke forstået, hvordan Jeg har salvet jer i alle disse år? stop en stund, og tænk og forstå, at Jeg er Gud i Majestæt og Pragt;

ve det uinteresserede hjerte, som ikke har nogen tro, for det vil ikke have nogen beskyttelse på Min Dag; og ve jer, som har tabt viljen til at udholde dyderne og retfærdigheden, hvad vil I gøre, når Herren besøger jer? hvad vil I sige på Herrens Dag? vil I være i stand til at udholde Ildprøven?

I er lænkede nu i legeme og sjæl til denne verden; Satan har i sit raseri ikke frigivet jer, men holder jer fanget i sit underjordiske fangehul for at berøve jer, jer, som er faldet, angerens nåde; indhyllet i hans slør er I blevet hans legetøj; jeres anger vil bryde jeres lænker og vil bortkaste horder af onde ånder, som bor i jer, medens nogle dukker frem over jeres i den grad ynkværdige sjæl;

i jeres elendighed mangler I Vilje og styrke til at få bugt med jeres fjende og kaste legemets snærende bånd væk, der binder jer til denne verden; i dag, i disse Barmhjertighedens tider tilbyder Jeg jer nåden som en gave og som en vej fuld af belønning, der leder til Mig;

– Jeg tilbyder dig at bære dig på Mine skuldre, medens du kommer dig;

– Jeg tilbyder dig fred og hvile, for sammen med Mig vil du hverken slide eller trættes;

– Jeg tilbyder dig Mine Engle, som vil forbinde dine sår med en uendelig ømhed, sår, der er tilføjet din sjæl gennem denne verdens lidelse; de vil hjælpe dig i din revalidering og bringe dig tilbage til livet, genskabe din invaliderede sjæl til et nyt liv i Mig;

– Jeg tilbyder dig en plads i Mit Hjerte, hvor du vil blomstre med et dyb af lærdom fra Visdommen; Jeg vil overøse dig med uvurderlige gaver som en brudgom, der overøser sin brud, som har erobret hans hjerte; og Jeg vil udtrykke Min Kærlighed til dig, Min brud, medens Jeg tager dig i Mine arme og synger dig Oderne om skabelsen, og hvordan du blev til; Jeg vil åbenbare for dig mysterierne før Jorden blev til, før naturen blev født, og medens Jeg gør kur til din sjæl, vil du til Visdommen udbryde ”min Søster!” ja, Jeg vil befri dig som en fugl fra en snare, løse dig fri som en gazelle fra en fælde, hvis du er villig til at vende dig til Mig og erkende Mig i din anger;

– Jeg tilbyder dig Mine ballader og den afsondrede nåde at være i Min Nærhed, blot du og Jeg;

– Jeg tilbyder din sjæl at være i konstant leg med Mig, og Jeg vil, som en Fader, der med glæde våger over sin søns udvikling og ser, hvordan han vokser, som en ørn våge over, hvordan Mit Rige bliver formet i dig;

– Jeg tilbyder dig det, du kalder utilgængeligt og uopnåeligt, og det er kun Mig, der kan tilbyde dig det, noget der er deponeret langt borte og ud over menneskelig rækkevidde, en vej der ikke er betrådt af stolte hjerter, en vej hvor ingen filosoffer nogensinde har vandret;intet guld, ingen krystal kan nogensinde måle sig i værdi med det, Jeg tilbyder dig; det kan heller ikke købes med nogen sum af rent guld, ej heller betales med nogen vægt af sølv eller prissættes som møntfod af det reneste guld eller af dyrebar onyx eller safir, for Hellig Visdom kan ikke vurderes, kun Jeg alene ejer hende og giver Hende til alle og enhver, Jeg ønsker;

Jeg vil tilbyde jer Hellig Visdom,som aldrig før set af det menneskelige øjne, men alligevel pragtfuld i Hendes strålende glans, hvis I ville dukke jer for synden og flygte fra det onde, angre og tænke over, hvad der var urigtigt; og hvis I vil spørge: ”fortæl Mig, Fader, fortæl, hvor kommer Hellig Visdom fra? hvor kan forståelsen findes, eftersom det er ud over enhver levende tings kundskab, skjult for hele skabelsen?” vil Jeg svare dig, Mit barn: ”Visdom? det er at frygte Herren; forståelse? — at undgå alt ondt;” Jeg tilbyder alle mennesker Visdom, de gør ende på mørket, eftersom Visdommen glæder sig over i dagslyset at bringe hemmeligheder, der var skjult, medens de vil kontemplere over de usynlige skønheder, der nu er synlige i Visdommens strålende Lys;

find derfor glæde i Mig, for Mine grundsætninger er ædle og rene, og Jeg regerer med sagtmodighed og ømhed; med nåde omslutter Jeg dem, der angrer; Jeg afskyr al ondsindethed og forgængelighed, men Min Ånd befrier alle dem, som indrømmer deres synd og sætter stop for de ondskabsfulde onde ånder;

Jeg er ikke en jordisk hersker, Jeg er Retfærdighedens Hersker med ædle mål og retskafne regler fyldt med pragt og majestæt, og alligevel er Mit Hjerte mildt og ydmygt; for at dit hjerte skal fryde og glæde sig, tilbyder Jeg dig at genoprette dit syn, så du vil tilfredsstille dine øjne og se Mig, din Gud, medens du med ærefrygt vil råbe til Mig; ”lovet være den Treenige Gud, tre gange Hellig! Ære være Ham, som opløftede min sjæl og gjorde store ting for Mig! Helligt er Hans Navn; Jeg priser Min Gud, som har genskabt min hensynsløse sjæl til gunst og tillader mine øjne at se Dit Ansigt; og ligesom Job, vil jeg med sang sige: ”jeg syndede og havde forladt retfærdighedens vej, men Gud har ikke straffet mig, som jeg fortjente; Han har skånet min sjæl fra at gå ned i afgrundens dyb og tilladt mit liv at fortsætte i Lyset;” ser I, Brødre? ser I? alt dette, som Gud gør gennem tiderne for menneskeheden, befrier sjæle fra afgrundens dyb og lader Livets lys lyse klart over dem;”

Jeg vil lade jer se jeres Gud, som taler til jer i dag; et syn, som I aldrig vil glemme; grebet af anger6 i denne vidunderlige dybsindige kontemplation vil din ånd i brændende iver råbe til Mig:

”Du ved, min Herre, i mit indre er jeg nu tilintetgjort, men på den samme tid, Herre, er jeg i brand; jeg så på Dig, og jeg er glødende af guddommelig Kærlighed, som fortærer mig lidt efter lidt; Strålende Sol, du drog mig, den hæslige synder, tæt indtil Dig uden tanke på, at jeg måske kunne forringe Dit Scepter; Du tillod mine syndefulde øjne at beskue Din Majestæt, Din Skønhed, hvilket overgår selv de mest tiltrækkende Engle, og ved at se dette Under, sårede Du mig mere end ord kan sige; ude afstand til at tilfredsstille Min tørst, græder jeg, og mit dilemma gør mig ulykkelig; Dit strålende Nærvær bevægede mig til at længes endnu mere efter at lære, hvordan man elsker Dig og kan være sammenflettet med Dig for altid; min smerte har taget til, og jeg beder Dine Engle om at lindre mig, men ved nærmere eftertanke lader jeg Dem ikke gøre det, lad denne ild blive ved at såre mig, lad mig tørste efter Dig, oh menneskehedens Elsker, fyld mig helt og holdent, lad Dit guddommelige besøg forøge min tørst efter Dig for at ønske dig endnu mere;”

”Din Almagt har ingen lige, ingen! Du så på mig, og vore øjne mødtes; Dine Øjne, lysere end to juveler, tiltrak mine; fra Dine Øjne kom da to lysende stråler og oplyste min sjæl, oplyste den, som om tusinde stjernebillede blev kastet ind i mig, og alt mørke og dystre skygger i min sjæl forsvandt lidt efter lidt; forvirret over pludselig at have modtaget Din Nådes Lys, da blev Din herlighed ikke til at bære foran kød og blod; så blinkede Du til mig, og jeg faldt i afmagt; det var som om, gulvet gyngede under mine fødder; Dine Kærlighedsudtryk til mig får mig til at blive mat i mit hjerte, for de er, min Herre, for overvældende for min stakkels sjæl at bære; kan nogen som helst måle sig med Din Storheds herlighed og Din ubeskrivelige pragt? hvem har set Jahve og ikke faldet i afmagt af sindsbevægelse? Jeg forbliver magtesløs foran en sådan ekstatisk Skønhed…”

sig Mig så, skabelse, hvem, Jeg elsker og glæder Mig over, hvordan er det at opdage Mig inden i dig? hvordan er det at falde i den Almægtige Guds hænder? hvad er som det? sig Mig, Mit Hjertes elskede, hvordan er det at høre din Skaber synger for dig og dig alene, Oder og Hymner, medens du kontemplerer over Mig? hvordan er det at vide, at Han, som synger til dig, og som lever i et utilgængeligt Lys og holder alting i Sine Hænder, er inde i dit hjerte, og alligevel uden at beherske det? hvordan er det at blive vasket i Mit glitrende vand og sænke dig ned i Mig?

vær da ved godt mod, og lev et gudfrygtigt liv; Min pragt har ingen lige, at samtale med Mig vil efterlade uforglemmelige minder i dig; at kontemplere over Mig tilfredsstiller din tørst, men slukker den aldrig, forøger den nærmere; det er kun i det Lyksalige Syn, at din sjæls tørst kan blive slukket og tilfredsstillet af Mit Nærværs fylde; uden Min Barmhjertige hjælp, skabning, ville din sjæl være visnet bort selv inden den blev født; uden Min hjælp ville dit liv have været trøstesløst, livløst, totalt adskilt fra Mig, Guddommen! oh, hvis din sjæl blot vidste, hvilke farer den møder dagligt!

7åbn dine evner, Vassula, og tag imod Mig;8

Oh Velsignede Herre, Du er Den,
som uden ophør blænder min sjæl,
strømmende i mig, som en lysende Flod
oplyser Du min sjæl
og lægger i mit hjerte Lyset,
jeg lever i;

Jeg er stadig forbløffet over Dit valg,
og at Du forenede Dig med min sjæl,
at Du forenede Din Ånd
med det inderste af mit hjerte;

Du gjorde den Hellige Skrift levende for
Mig, og Dine fremsigelser af dem
blev hørbare i mine ører
og forståelige
i mit hjerte og sind;
ord af Guddommeligt Liv;

Du har virkeliggjort
den uopnåelige forståelse
af Himlens Rige …
Du gjorde Dine ord håndgribelige, så vi indså, at den Treenige Gud i sandhed
kun er én Gud;
og at alle Tre er af én og samme Substans,
én Magt og én Kundskab …

Du har afsløret de skjulte planer,
skjulte i Din Kærligheds dyb
og lært os, at også vore legemer
kan blive strålende
ligesom Dit Guddommelige Lys;
af samme betydning som Din Søns;

Du har gjort min sjæl
fuldt ud bevidst om Dit Nærvær,
og lige siden har Dit Venskab
såret mit indre hjerte
og Dit blik på mig udmattet mig;

Følelser og Fornuft,
hvad skal Jeg bruge jer til?
Din Ild, Gud, har fortæret mig
og reduceret mit jeg til aske;

jeg er forgængelig
omgivet af forgængelige ting,
men Du bryder naturens love,
og nye mirakler sker dagligt
ved Din Hånd;

og hvem, der end nærmer sig Dig,
oplyser Du til ild,
men med det løfte: at han ikke vil blive
forvandlet til aske …

salig er den, som har set Dig
og omfavnet Dig,
dyd og guddommelig Kærlighed
vil blive hans daglige brød;

Oh Gode og Kærlige Fader,
som inviterer enhver af os til at bo
uadskilleligt med den Hellige Treenighed
og være guder ved delagtighed
og gør det muligt for os at nå frem
til det Guddommelige format
af Din Søn, Jesus Kristus;

Min sjæls Liturgi, mit hjertes Katedral,
Universets Vellugtende Røgelse,
Nådesløse Bueskytte, Guddommelige Ode,
Afgrund af ophøjet Kærlighed
Glansfulde Krone,
vor sjæls Åndelige Velduft
Trefoldigt Hellige Lys,

jeg er ikke længere i stand til at udtale
noget intelligent ord … eller lovprisning

åh, Vasulla, Jeg vil synge for dig alle dage i dit liv; opdag Mig indeni dig; opdag Mit Rige i dit hjertes midte; opdag Min Storhed indeni dig; sig Mig så, sig Mig, hvad er din tidsalders største mirakel? sig Mig det! sig Mig det!

vore dages største mirakel er, at
du er steget ned fra Himlen
for at vise denne vej eller den anden vej
til syndere;

det store Mirakel er,
at den Hellige, som overgår
forståelse og fornuft,
inviterer os og taler til os;
Han er iblandt os og med os;
Han taler på forskellige måder;

Han helbreder de syge;
Han oprejser de døde;
Han overvælder os med Sin Lære;
Han besøger de fattige;
Han befrier fangerne, og
Han trøster de knuste hjerter;

dette er vor tids store Mirakel …

Du har talt vel;

O Dommedag! hvor Min Søn skal stråle over himlens skyer!

salig er den, som tror på Mit Ord, og at denne dag ikke kun er et symbolsk udtryk for hans ører! salig er den, som ikke skælder ud på det, der kommer fra Ånden og latterliggør det; når Min Ånd erklærer ”Ild” skal den snart komme over synderne;

hvor mange flere undere må Jeg udvirke for at tilfredsstille jer og høre jer sige: ”jeg er ked af, at jeg har syndet;” lad Mig høre disse ord:

”min sjæl tørster efter Gud
men min tunge får mig til at synde;
men nu har mit hjerte fået lys,
og det gløder inde i mig
siden den gang, Du besøgte mig;”

”Du er blandt alle mennesker og engle
den smukkeste, fuldkommen skønhed
og forbløffende i nåde,
klædt i farveløse safirer,
lad Dine flammer helliggøre
alle, som nærmer sig Dig;
rens mig fra min skyld, og lad
Dit Hellige Ansigt lyse over mig;
rens mig fra synd, og lad mit øre blive åbnet for at høre og forstå
Dine Oder, der synges til os;
amen;”

til dette vil Jeg svare: ”Jeg vil aldrig svigte dig; kom til Mig og hvil i Mig; har du ikke forstået, at Jeg er Ild? en Ild, som antænder alt, Jeg erobrer? alle de, Jeg erobrer, vakler i den guddommelige Kærligheds flammer;

”har Jeg ikke erklæret Min Ild i de Hellige Skrifter? har Jeg ikke bekendtgjort det mange gange i denne Ode?9skønt din ånd i sin syndighed vil skælve af frygt og med en smerte, der ikke er til at bære, når den genkender Mig, vil Jeg på samme tid udsondre Min Velduft, og din sjæl vil i Mit Nærvær, skønt forfærdet over at se sig selv nøgen og i forfald på grund af synd og overtrædelserne ved ikke at følge Min Kærligheds Lov, glæde sig over, at Jeg, hendes Skaber og hendes Gud, besøger hende;

”når denne dag kommer over dig, dagen, Jeg kalder Herrens Dag, så vilskællene, der dækker dine øjne, falde af, og du vil se dit sande jeg;Min Ild vil tilintetgøre dig i din forfærdelse; men, gisp ikke af frygt, vær ved godt mod, for hvordan ville du ellers se dig selv ved Min side? enhver ond tilbøjelighed, der måtte være tilbage, vil blive gjort inaktiv; denne renselse er for at omvende din sjæl til ikke formålsløst at kaste sig på må og få, men kun til Mig, som er din eneste guddommelige Brudgom;”

Jeg tænker ikke, at mange af jer har forstået, hvad Herrens Dag betyder; når fuglens stemme er bragt til tavshed og sangens toner stilnet, vid at i denne stilhed vil Jeg kalde alle dine skjulte gerninger, gode og onde, til doms; Herrens dag kan blive sammenlignet med en mindre domstol; en renselse ved Min Ild, som vil lede jeres sjæl ind i Min Herlighed og til en fuldkommen enhed med Mig; når en sjæl er forfærdeligt forurenet af synd, afskyelig for Mig og Mine Engle, Helgenerne og de hellige, så vil Mit besøg sætte hende10 i sindsoprivende smerter, og hun vil ikke undslippe Min Dag; hvordan skulle Jeg ellers kunne gøre din sjæl uforgængelig og fri fra synd? hvordan skulle Jeg ellers kunne bringe disse sjæle til anger? kun når Jeg klæder dem nøgne med Min Ild, og de ser sig selv i den tilstand, de befinder sig i, kun da kan de forstå, hvordan de var besat af Satan;

i dem, hvor Min Guddommelige Ild vil brænde for at rense dem ved denne immaterielle Ild, vil Jeg fortære dem og vække dem og til sidst gøre dem klar over, hvordan de bliver forvandlet; forvandlet i smerte men også med glæde, i Min Kærligheds forvandlende Ild;

for alle og enhver, som i legeme og sjæl allerede ejer Mig, og hvor Jeg ejer ham, vil Herrens Dag ikke kommer over ham, og han vil heller ikke opleve den; hvorfor? fordi Helligånden allerede har ladet dem føle Sin gennemgang igennem sig; de har allerede oplevet, hvordan Herrens dag er kommet over dem; man kan lige så godt kalde Dagen Min Besøgsdag; efter den dag vil anger og lydighed mod Min Kærligheds Lov være temaet for dem, Jeg vil genopbygge med Min Ild; Jeg vil blødgøre de sjæle, der er som sten nu og varme hjerterne, der er kolde som is, og Mit Nærvær vil med det samme mærkes i deres opstandelse;11


1 Den Hellige Skrift.
2 Siraks bog 48:8.
3 Esajas bog 54:5.
4 Siraks bog 3:26.
5 Siraks bog 2:18.
6 Smerten over endnu ikke at være i det Lyksalige Syn, og i Himlen.
7 Pludselig stoppede Gud og vendte sig imod mig og talte til mig.
8 Jeg forstod ”giv Mig fuld opmærksomhed”, ikke at Jeg ikke gav Ham min fulde opmærksomhed.
9 Budskab fra 15. september 1991.
10 ”Hende”og ”hun”repræsenterer sjælen.
11 Dette lange budskab tog dage for at blive afsluttet.