7. januar 2002

Min fred giver jeg dig, Min blomst; ønsker du at sige noget til Mig?

Ja, Jesus, jeg ønsker at sige noget til Dig. Er jeg Din atlet?¹ Jeg beder Dig, ignorer ikke mit spørgsmål.

Jeg vil ikke ignorere dit spørgsmål; af dit udtryk kunne jeg udlede, at du endelig har forstået, at jeg virkelig har draget dig ind i en kamp; ja, du er Min atlet; Jeg er din træner, og Jeg har trænet dig til at være atlet, har jeg ikke?

Lad mig så være en atlet med en ukuelig ildhu for Dit Hus;

lad det så være sådan, at igennem din mund vil Mine Ord lyde nu og for de kommende generationer; Mine ord vil stoppe uforskammetheden, de lærde og ugudelige udtryk fra alle dem, som indtil denne dag endnu ikke har opdaget Mig, men stoler på deres egen styrke; blot fordi de har en retorikers talegaver, betyder det ikke, at det ville løfte dem ind i Helligåndens skjulte mysterier!

åh, Vassula, Min datter, forstår du, det er ikke en let byrde at bære Enhedens Kors; Jeg måtte forme én til atlet, som ville løbe med Mig og nægte sig selv alle de tiltrækkende ting, som ville forsinke dette løb; Jeg har formet dig til at blive en atlet for at blive i stand til at vie dit hjerte og sind til at holde tempoet med Mig og ikke bare lade dine fødder gå langsomt fremad;

Jeg spurgte engang: ”hvem kan udholde smerte, bagtalelse, modgang, at blive spyttet på og forfulgt? hvem kan utrætteligt forsyne Mit folk, Min Kirke, med al den Kundskab, hun vil opnå fra Hellig Visdom og på samme tid være til rådighed for alle og enhver? hvem ville være lydig mod Min Vilje og Mine Bud og skelne falskhed fra sandhed og rigtigt fra forkert? hvem ville udtrykke sig, som Jeg ville have udtrykt Mig og finde sig i mange af Mine befalinger? hvem ville forkynde Mine Ord på en kongelig og melodisk måde og optænde Mit folks hjerter? og hvem ville tålmodigt bære enhver modgang og enhver plage, medens hun vidner om den mystiske enhed mellem Mig og Mine skabninger? for at udholde og fuldføre alt dette måtte Jeg finde en forarmet sjæl, svag og skrøbelig; i denne slags fattigdom finder Jeg bredden og vidden, højden og dybden, hvor Jeg kan fylde denne enorme tomme plads med Min vældige Rigdom; i hendes svaghed vil Jeg være hendes Styrke, som vil være i overflod, og hendes Kongelige Autoritet; i hendes skrøbelighed vil jeg være hendes ubeskrivelige Gavmildhed;”

så i Min nådige nedladenhed nedværdigede Jeg Mig til at vælge dig, oplære dig og forme dig til en atlet; nu har Jeg den tilfredsstillelse at se dig ivrig efter at glæde Mig ved villigt at gå ind på slagmarken, kom altid og søg Mig spontant når som helst; Jeg er din Broder, din slægtning; Jeg, som er Min Faders herligheds strålende lys og den fuldkomne kopi af Hans guddommelige natur, velsigner dig;

Herre, Dine besøg har vækket mig til live igen, og Jeg ærer Din grænseløse Barmhjertighed. Og dog, Herre, har Jeg endnu et spørgsmål:

Hvordan kan det være, når Du siger, at gennem min mund vil Dine ord lyde og påvirke mange, at Dine Ord sommetider har så lille effekt, også selv om de er inderligt talt; og til og med selv om Ordene kommer fra Gud Fader selv og fylder mit hjerte med guddommelig Kærlighed, påvirker de ikke alle? Ja, og der er til og med nogle sjæle, som ikke synes at trænge ind i Dine ord, men forbliver ligeglade; løber Din atlet i ring?

Mine læber er ivrige efter at proklamere Din retfærdighed, Dine undere, og jeg havde håbet på at møde velvilje, så det kunne trøste Dig og bringe Dig ud af Gethsemane og tillade Dig at indånde frisk luft i stedet for Gethsemanes bitre og pinefulde luft;

jeg føler sommetider, at Din atlet svigter Dig, og at meget af det atletiske arbejde ender frugtesløst; jeg knokler og udmattes af at adlyde Din Befaling om ved Helligåndens kraft at oplive, forskønne og forene Kirken og genopbygge Kirkens struktur; jeg forsøger trofast at følge Din Befaling til mig, men det lader til, at en del af bygningens mur med meget sved og møje er reparereret, men se så, hvem der kommer susende? Undertrykkerne; undertrykkerne kommer om natten formed ét slag at nedrive den nybyggede mur; med alle emblemer på for at vise deres autoritet glider de frem som slanger og gør deres arbejde; al sved og blod, som er udgydt alle disse år, har det været forgæves?

Hvis det ikke var dæmonerne, der udvalgte mennesker til at udvirke deres onde misgerninger igennem, hvem er det så, der giver ordre til disse menneskers afskyelige kriminalitet og deres djævelsk afsindige handlinger?

Fortæl mig, Herre og Hersker, har jeg levet op til Dine befalinger? Har jeg overhovedet udvirket nogen synlig struktur, der er Din ære værdig? Dvæler mine øjne måske ved banaliteter? Har enheden set noget lys eller haft blot en eller to tommers fremgang? Med alle de nådegaver, jeg har modtaget fra Dig, har jeg gjort noget som helst for at ære Dig? Eller går jeg i ring? Du har udrustet min ånd med en profetisk gave, hvad har jeg givet Dig til gengæld, min Herre, for alt, hvad Du i Din overstrømmende Kærlighed har smykket mig med?

Hvordan har jeg svigtet?

Du, som oprejser konger til troner, er kendt for, at hvis de bliver stolte af deres endeløse magt, så lænker Du dem med kæder og binder dem med vanskelighedernes trældom;

Jeg er et vidne, og jeg kan vidne om, hvordan jeg har set og iagttaget store mænd falde, når de ikke lyttede til Dig; Din guddommelige retfærdighed faldt over dem som et tordenslag og tilintetgjorde dem sammen med deres stolthed. Men alligevel undlod Din Barmhjertighed ikke adskillige gange at vise dem alt, de havde gjort og alle de stolthedssynder, de begik.

Tidligere måtte jeg lide for at lære ikke at forvilde mig bort fra Dig; senere led jeg stadig, når jeg så de hovmodige forsynde sig imod Dig; nu lider jeg stadig, når jeg iagttager så megen ligegyldighed blive vist mod Dit Barmhjertige Kald; Lidelse er blevet mit daglige brød …

Jeg har givet dig profetiens Kilde,² og gennem Hans undervisning og gode råd har du givet Mig dit hjerte og din vilje; disse to ting er tilstrækkeligt for Mig; og hvad angår fejl og mangler, fyldte Jeg, hvor du manglede, og i Min overdådige kærlighed til dig tvang det Mig til at passe på Mig Selv, hvor du havde svigtet Mig; i Min faderlige barmhjertighed så Jeg på dine forsømmelser, som en fader ville se på sit eget lille barns forsømmelser: med medfølelse og nok så klar til at hjælpe med ømhed og hviske blide kærlighedsord for ikke at skræmme dig væk, mens Jeg endnu engang viser dig, hvordan Jeg tager Mig af dig og din egen udvikling;

hvad angår de trængsler, du lider for Min Kirkes og for Min Skyld, Min søster, Min katedral, fortvivl ikke; med blot et enkelt blik fra Mig vil Jeg genopbygge det, der er blevet væltet; Jeg har engang vist dig Mit Bæger, og Jeg tiggede dig om at følge Mig, så Jeg kunne klæde dig med Min Kappe, ruste dig med Min åbenbaring og betro dig med Mit Ord;

oh, Faderens glæde, som var klar til at blive slynget ud over dalene, havene og bjergene! skabt til dette formål at træde de stolte og arrogante ned og ved lyden af deres støjende fester mane dem til stilhed; da Jeg viste dig Mit Bæger, rejste du dig og sagde: ”Jesus tillad mig at drikke af Det og således tilbyde Dig alt, der kan bringe Dig trøst;” og rørt og lykkelig over dit offer lænede Jeg Mig mod dig og omfavnede dig; Jeg omfavnede en lille påskelilje³ i Mine Arme; næppe født og næppe ude af sit dårlige helbred, og alligevel helhjertet; din skrøbelighed har rørt Mig til tårer mere end én gang og mere end nogen anden i hele verden! her var du, næppe født, og alligevel gav du afkald på din vilje og ofrede Mig uden tøven sjæl og legeme; frem for alt, strakte du modigt dine små hænder imod Mit Bæger og styrtede hen til Alteret for at løfte Det til dine læber og drikke fra Det!

da Jeg så dig løbe beslutsomt og målbevidst imod Alteret, lød der en mægtig lyd fra himlen, som sang: ”Halleluja! Æret være vor Herre, som vandt hende!” efter dette løftede Jeg Bægeret til dine læber og befalede dig at smage Det, men ikke tømme Dets indhold; Jeg sagde: ”bring Mit folk til Mig, og sæt dem alle sammen rundt om ét Alter; forkynd troens lydighed til alle lande til ære for Mit Navn; vis dem, hvor meningsløst det er at forblive delt; Jeg vil altid være ved din side;”

Jeg takker Dig, min Herre,
for Din Kærlighed og Trofasthed;

Jeg inspirer kærligheden; du kan for altid blive i Mit Hus’ Sale; derinde hersker Jeg med Majestæt, og med fornem stil hjælper Jeg Mine gæster og råder dem altid om, hvilken vej de skal gå, på den måde leder Jeg dem derhen, hvor Jeg vælger …

vær stærk og modig i dit hjerte, Min atlet;