16. oktober 2000

Herren er god, for Han har undervist mig;
Han er kendt for at undervise og vejlede de fattige og elendige;

Min Fader, jeres Fader,
er klædt i Magt og Majestæt;
lad os prise Ham med én røst
og opfylde de løfter,
du og jeg har givet den Allerhøjeste;

Lad os tilegne vores digt til Kongen;
men hvor jeg frygter at høre: ”har du været tilstede under Min Rådgivning?”

frygt ikke, Jeg har drevet dig ud af det underjordiske, Jeg har løftet dig fra graven, og sagt:

”freden vil blive din, Mit barn;”

ud af Ægyptens land har Jeg bragt profeter og helgener; en velsignelse over Ægyptens land, må landets løv forblive grønt og træerne, der vokser ved Nilens flod, blomstre og fortsætte med at frembringe deres frugt som føde for dets folk; en herlighedsfuld trone blev sat hvert eneste sted, som Jomfru Maria, Min Moder, Josef, den Retfærdige og Jeg Selv gik forbi;

”Ægypten, Vi vandrede på din Jord, og røgelse steg op til himlen, mens vi vandrede der: har I ikke læst i den Hellige Skrift:

”Sendebud vil komme fra Ægypten”1

jamen, vidste du ikke, at Jeg også har salvet dig?2 storheden af Min Kærlighed til dig rækker til himlen; må dine marker fortsætte med at producere føde og holde dig glad;”

du spurgte, Vassula, om Jeg fuldt ud var i dig, Jeg den Ophøjede Gud; Jeg har, Min elskede, vist mine tegn og undere i den, Jeg begunstigede, og salvet dig i Min overstrømmende Kærlighed; beruset af din svaghed, holdt Jeg dig i Mine Hænder, medens Olie dryppede som den skæreste myrra over dig og dækkede dit hoved med dråber af velsignet myrra, som tog form af safirer, for at præsentere dig for Faderen, som når Han så alle Sin Søns tegn på dig, ville velsigne dig3 og tale med dig; i Min udstrakte gavmildhed ånder Jeg Min velduft over dig, så du vil sprede dens søde duft omkring dig, så får dine fjender, som er mørke magter vejledt af Lucifer og Satan, og som modsiger Min Guddommelighed, at vide, at du har et Vidne i Himlen og en Forsvarer i det Høje, som vil opretholde dig, indtil du har fuldført din opgave;

forekommer alt dette ekstravagant for dig? jamen, ingen er som Mig! Jeg er ikke blot en skriftrulle! Min Vassula, Jeg er ikke blot en tryksag! der er så meget mangel på tillid, det virker som om, du havde fået lagt torne i dine hænder og ikke velsignelser!4

lad dine fjender i deres ondskab rejse deres trusler imod dig, imod Mig, imod Min Guddommelighed; lad dem; ingen af disse vil få tilladelse til at triumfere over dig, ingen! og dette er din Gud, den Allerhøjeste, som taler; lad skeptikerne, de rationalistisk tænkende, jeres tids Farisæere, som indtil denne dag aldrig har forsøgt at se Mig i Mit Ophøjede Lys og Min Herlighed, udstede deres kundskab og hvad de har opfattet fra Min Mund, for Jeg bliver ved med at forny Min Skabelse … men dette er glemt, og Jeg er så godt som død i deres hjerter;

Jeg siger jer:5 ”rør ikke Mine salvede, gør ikke Mine profeter noget ondt”6 og til dig, Vassula, du som frygter, at Jeg ansigt til ansigt vil spørge dig: ”har du været tilstede under Min Rådgivning?” lyt: gav Dømmekraften dig ikke lys i dine øjne? hviskede Visdommen ikke Sin kundskab ind i din forstand igennem alle disse velsignede år? for din betydningsløshed og din elendigheds skyld læner Jeg Mig, Min skabelses Brudgom, hele vejen ned til dig, til et barn, der var analfabet7 i forhold til Mine Ord; ulærd og ubesindig overfor hvilken som helst strøm af guddommelige ord, men ikke desto mindre granskede Jeg dig under alt dette mudder, og Jeg kunne se en ædel gnist for Mit Hellige navn;

og nu, for at påminde dig: hvem opfostrede dig? var det ikke Visdom? var Hun ikke din Lærer? og hvem viste dig vejen til kun at vandre på Safirer8? var det ikke Visdom? og hvem omsluttede dig for at løfte dig op til himlene? var det ikke Visdom? har Jeg ikke forudsagt dig, hvordan Jeg igennem Mine Budskaber skulle oprette Mit Kongerige i ethvert hjerte? og at Jeg gennem Min Hellige Ånd ville forme disse hjerter og forvandle dem til apostle for jeres tider?

Mit Hellige Hjertes barn, som har Jeg flettet Mig sammen med, ”èlla;9 mi me fovásse, allá min amfivolíss … se thiálexa yia to érgho mou … affissé tis amfivolíes sou, élla …”10

skriv: Jeg vil, som Jeg sagde,oprette Mit Rige i ethvert hjerte, der er åbent for Mine Ord; frygt ikke for de skældsord, som dødelige mennesker bruger mod dig, frygt ikke for undertrykkernes raseri; Jeg har beseglet Mine Ord på dit hjerte, og Jeg har ladet dråber af myrra løbe på dine læber, så at de åbnes med nåde for budbringerens fred og bringer enhed til Mine sønners og døtres hjerter; lad de stolte forbavses over din udholdenhed, som gives af Min Ånd til dem, som er forfulgt for Min Skyld, og lad dem undgå at møde dig, som de gør;11 på Min Dag vil Jeg til gengæld undgå dem; selv om de behandler dig hårdt og lurer på dig, så bær denne hårdhed ydmygt og med værdighed, for gennem disse hårde mænd vil du modtage din løn i himlen … gennem dine lidelser oprejser du sjæle fra deres søvn, eller dem som er blevet lokket væk af verden;

Jeg vil åbenbare Mit Hjertes smelteovn for dig; Jeg vil fortsætte med at undervise dig i kundskaben om Visdommen og velsigne dine skridt, medens du vandrer med Mig; hold dig fast til din Brudgom, når du går på vejen til enhed, Min brud, og Jeg vil sejre til sidst;

(Gud er nær dig og elsker dig! Jeg Er;)

(Denne sætning er ”uden for sammenhængen”. På Fader Gerhard Wenzels anmodning, åbnede jeg denne notesbog på denne side, fordi han filmede fra afstand. Han ønskede, det skulle se ud som om, jeg var under diktat, da pludselig Herren kom og sagde, idet han tog min hånd: ”Gud er nær dig og elsker dig! Jeg Er;” Det ovenstående budskab var endnu ikke afsluttet, men skulle fortsætte senere.)

Jeg er den Øverste Ypperstepræst over hele Mit Hus, dette Hus, som mennesker uden barmhjertighed splitter op af mangel på kærlighed; så må Jeg blive ved med at se Mit Hus blive splittet og i et sådant oprør uden at gribe ind? hvad er det, de12 påstår? i hvis navn bekender de deres tro? Jeg har lukket Mine Øjne for ikke at se dem, når de opløfter Mig i deres hænder uden tro, uden hellighed; og alligevel, stiger Jeg for Mine troendes skyld ned i deres hænder; Min Eukaristi får mindre og mindre betydning;

Jeg, den Strålende Konge, Majestæt over alle majestæter, Herskeren over alle herskere, kalder jer af nåde til denne gang at spise af den levende manna, Himlens Brød, i form af Eukaristien; og derfor siger Jeg til disse kirker, hvis præster ikke har accepteret Mit Mysterium:

”kom til besindelse og søg Mig seriøst; behersk også jeres modstand imod Min Moder; må ethvert folk vide, at Mit kød og Mit blod kommer fra Min Moder; ja, Mit Legeme kommer fra den Helligste Jomfru, fra rent blod; velsignet være Hendes Navn!

”for at redde alle de ydmyge på Jorden, som modtager Mig, og for at give dem evigt liv blev Jeg Brød for at give Mig Selv til jer; og igennem denne Kommunion helliger Jeg alle, som modtager Mig, og guddommeliggør dem til at blive kød af Mit Kød, ben af Mine Ben; ved at tage del i Mig, Som er Guddommelig, bliver du og Jeg ét legeme, åndeligt forenet; vi bliver beslægtet, for Jeg kan forvandle jer til guder ved delagtiggørelse; gennem Min Guddommelighed guddommeliggør Jeg mennesker;”

har I ikke hørt: ”I er også guder, den Allerhøjestes sønner, alle sammen;”13 nu bliver Jeg dømt af mennesker; den Klædning,14 som kan dække jer og elske jer majestætisk og forvandle jer, guddommeliggøre jer, bliver afvist af de kirker, som ikke kan forstå Mit Mysterium;

igen i dag råber Jeg fra Himlen: brødre, hvorfor underminerer I Min Guddommelighed? hvis I påberåber Jer at være dem, som ved, hvad der er rigtigt, hvorfor plyndrer jeres ånd da Min Kirke? Jeg inviterer jer til at herske sammen med Mig, Jeg inviterer jer til at regere sammen med Mig, Jeg inviterer Jer til at fejre Messe og tage del i Mit Guddommelige Mysterium på den måde, Jeg virkelig indstiftede det;”

Hvad hvis de ikke lytter?

de arrogante vil håne Mig i en uendelighed, men det er, fordi de har trukket sig væk fra Mit Lys; Jeg er tilstede i Min Eukaristi, men med mindre de ser Min Guddommelighed med åndelige øjne, vil de fortsætte med at være som en døsig mand, der aldrig opfatter noget af det, du fortæller ham; ”hvad sagde du? talte du til mig? hvad?” vil han spørge;

disse kirker forkynder, at Jeg er kongelig og ærefuld, de bekræfter Min kraft, de proklamerer Min frygtelige magt, synger deres lovprisninger til Mig og tilkendegiver Min Almagt og Mine mægtige undere, men Jeg bliver til en anstødssten, når det kommer til at måle storheden af Min Guddommelighed og Mit Nærvær i Eukaristien; i dag er dette den anstødssten, som bygmestrene vragede, og de indser ikke, at det er hovedhjørnestenen;

og du, Min datter, fortsæt med at bekendtgøre Mig som din eneste Kærlighed, og sig dine brødre og søstre disse ord: ”Herren er god, for Han har undervist mig; Han er kendt for at undervise og vejlede de fattige og elendige…”

skrøbelige pige, Jeg vil dele noget med dig: snart skal Jeg lade dragen spise sin egen hale, snart skal Jeg afgive ordrer fra himlen; Jeg har til hensigt at genoprette Mit Hus; Jeg vil genrejse Min Eukaristi i husene,15 som er blevet plyndret for Mit Nærvær, og de skal blive hellige; du16 har været berøvet Min Suverænitet, jævnet med jorden af Dragen, men, siger Jeg dig og jer alle: Min Ånd vil blive øst ud over Jorden for at gennemvæde den med himlens dug, og Jordens græs vil blive mere grønt, og træerne vil blomstre, og deres løv vil blive smukt og deres frugt rigelig, ja! rigelig, vent, og I skal se!

17”hvem fortæller dig, at du vil vare evigt? længe nok har du svævet rundt som en ørn og bygget din rede og dine fælder imellem stjernerne;18 kom, og mød Mig i kamp; du vil ikke møde Abel; Jeg vil slå din daggert ud af din hånd; du har plyndret Mit Hus og derfra stjålet det mest Værdifulde; du har stjålet det, dit hjerte begærede; du er gået igennem Mit folks porte og har forblindet dem; men nu er din tid slut, selv om du stadig tror, du kan udvide dit mørke rige for at lede Mit folk på afveje; det er slut med det; retfærdigheden er parat til at flyde som vand og Min Ånd som en aldrig svigtende strøm…”

tiden er nær, hvor man vil råbe: ”oh, tiderne er så gode nu…” kom, Jeg vil give dig hvile for at få ny styrke; lev Mine budskaber og følg den vej, Jeg har jævnet for dig … ic;


1 Salmernes bog 68:31-33
2 Vor Herre lod mig forstå, at også Ægypten, så vel som det Hellige Land, kunne betragtes som Hellige. Vor Herre lod mig forstå, at Ægypten beskyttede den Hellige Familie, da De måtte flygte dertil. Ægypten gav Dem mad og drikke, men hovedsageligt beskyttede Ægypten Dem, og Gud glemmer aldrig en god handling.
3 Det mindede mig om Jakobs velsignelse: 1. Mosebog 27.
4 Den dag blev jeg pludselig fuld af tvivl i min umådelige svaghed. Herren talte tålmodigt til mig, som en, der talte til et fortvivlet barn.
5 Herren taler til de skeptiske.
6 Salmernes bog 105:15.
7 Vor Herre brugte det franske ord analfabet i stedet for det engelske: ìllerate´, for det behagede Ham.
8 Safirer repræsenterer her dyderne.
9 Græsk.
10 Oversættelse: ”kom, frygt Mig ikke, men tvivl heller ikke … Jeg har valgt dig til dette Arbejde … tvivl ikke mere, kom …”
11 Når de er blevet spurgt om at møde mig, hidser nogle Biskopper sig op til absolut vanvid, så snart de hører mit navn.
12 Dem, som endnu ikke har forstået, at de må bøje sig i ydmyghed og kærlighed for at blive forenet.
13 Salme 82:6.
14 Symbolsk navn for Kristus.
15 Herren mener kirkerne.
16 Herren mener Kirken.
17 Herren vendte sig pludselig imod den onde (dragen) og sagde disse ord.
18 Jeg hørte på samme tid ”troende”