21. juni 1998

(Fortsættelse.)

oh, min Glæde er så stor nu,
Du fylder min sjæl,
ikke blot med Dit Evige lys,
men også med glæde.

Ja, Min elskede, Min rigdom er også Glæde;

Du er min Trøster,
når jeg er ængstelig, og når jeg sørger;
Du trøster min sjæl, O Du,
som er fuldkommen;
må Du hjælpe min sjæl
i Din kærlighedsfulde Ømhed.

O Pragtfulde Trone, min Gud
Ophøjet siden al Evighed,
kom og ryk alt ondt op med rode
inde fra Din helligdom,
og vis mig Medfølelse,
vis mig Dit Hellige Ansigt …

Min medfølelse er med dig, Mit svage barn; Jeg har åbenbaret Kristi sind for dig og for andre, ligesom Kristus åbenbarede Faderens sind for jer; tvivl ikke på Min magt; tvivl ikke på Mine gunstbevisninger, Jeg gav dig for at blive i stand til at høre Mig, forstå Mig og denne gang: at se Mig; Jeg har af nåde tømt dig og fyldt dig med Mig Selv; så vær lykkelig, Jeg ønsker, du altid må være lykkelig, for himlen er dit fædreland;

Jeg har, Vassula, gennem alle disse år tilfredsstillet dig med Min Stemmes melodi, først i dit hjerte og i dit sind, så gav Jeg dig nu endnu en ufortjent gunstbevisning: at se Mig i denne ene manifestation; Jeg er din Hjælper, men det er Faderen og Kristus også; du har nu betragtet Den, som omslutter alt, hvad der eksisterer;

du må ikke være overrasket over, at verden i dag forbliver død, når Jeg kalder på den, og når den lytter, ikke forstår; så længe mennesker lader den onde herske over sig, og de klynger sig til denne forbigående verden, vil Jeg forblive ukendt for dem;

Jeg er den Indre Kilde til Kristen Enhed, og det er til Mig, I skulle sætte jeres håb og jeres enhed; Jeg er Håbets, Troens og Kærlighedens Kilde; Uendeligt rig, Jeg, herligheden i Min herlighed; Jeg er den opstandne Søns livgivende Ånd og det livgivende åndedræt for jeres dødelige legemer; derfor vil I, som lever for Os, gennem Min Guddommelige Kraft få livskraft til at blive bestemt for herligheden; Jeg lader Jer ikke blot opstå, men Jeg skænker jer også en åben vej til at komme ind i Vor herlighed og blive Vort adopterede barn og arving til Vort Rige;

Jeg har sagt dig, at Jeg er Håbets Kilde, hvis du vil acceptere Mig som din Hjælper, vil du acceptere Håb, så vil Jeg, som ved, hvordan Jeg skal udtrykke dine indtrængende bønner, udtrykke dem med Visdomsord og efter Vort Sind og på en måde, der vil være til glæde for Os; Jeg er dit Håb, eftersom Jeg har skabt Mit hjem i dig; så vær glad for det håb, at du skal blive frelst og oprejst af Mig;

glæd dig over den frihed, Jeg giver dig, og tag Mig som din egen, som Jeg vil tage dig som Min egen, da, og kun da, vil Mit Rige begynde i dig … det begynder, når din sjæl vil blive så smuk som en brud klædt for sin husbond i hendes brudeklæder; du vil da med tårer i dine øjne forstå, at du ikke blev skabt til at leve i ensomhed, men at du var Min trolovede, og at Jeg, Helligånden, din Trolovede, alle skabningers Brudgom vil helliggøre din sjæl i Min omfavnelse og i kongelig gavmildhed;

har du glemt, Min elskede, hvordan din sjæl for ikke længe siden, før vort bryllup længtes efter Mig om natten, og hvordan din ånd også søgte efter Mig? ser du nu, hvor herlig Min Kærlighed er? se, hvordan Vor Treenige Hellighed og Ømhed spreder sig som sød vellugt over hele universet og får det til at dufte? alle sjæle, som Jeg er forenet med, bliver brude, for i Vor fortrolighed drager Vi dem ind i Os for at blive deres Brudgom hver dag i deres liv; og de vil, forelskede i Os, villigt kaste sig ind i Os og mere end nogen sinde så fuldstændigt for at nyde fylden af Vor Guddommelige Kærlighed, så de bliver ét med Os …

tag nu, Min kæreste sjæl, dit hvil i Mig og forbliv Min sejr;1 sammen med Faderen og Sønnen siger Jeg dig: elsk den Enestående Trehellige Gud med hele dit hjerte, med hele din sjæl og med hele dit sind:

Vi velsigner dig for at du giver din tid til Os og for at tjene Os;


1 Fordi Helligånden erobrede mig.