9. september 1997

(Rhodos, Grækenland)

Mit håb er fæstnet kun på Dig,
mit liv er udelukkende i Dine Hænder.
Vær venlig, at bøje Dig ned til mig,
kom og hersk over min sjæl, Herre!

Jeg Er;

blomst, tilfredsstil din tørst med Mit Nærvær; med hele Mit Hjerte, ja, med hele Mit Hjerte siger Jeg dig; elsk Den, som elsker dig mest, og som aldrig svigter dig; ær Min Kærlighed og ær Mig; voks i Min Kærlighed og i Vor Enhed;

Vassula, Jeg vil kalde på dig for at nedskrive Mine Suk senere, disse Suk som kommer fra dybet af Mit Hjerte hvert eneste minut på dagen; enhver, som sårer Mig, sårer sin egen sjæl; Jeg ønsker ikke at miste nogen af jer; det er derfor, Min Sjæl sukker af sorg, idet Den sørger ud over, hvad mennesker kan forstå; med Mig følger der rigdomme og varig velfærd, og Jeg er så ivrig efter at dele dem med jer; oh, men så mange af jer er lukket inde i den samme søvn, en søvn af sløvhed!

bed Mig om at tilgive jeres tidligere uvilje og jeres forsyndelser, og Jeg vil give jer en søjle af ild for at oplyse jeres forfærdelige nat; og du, Min Vassula, hold ud med Mig og tillad ikke fjenden at bedrage dig til at give efter for træthed, men fortsæt med at være Min Stemmes ekko, som genlyder fra bjergenes kløfter;

når du har smagt Mit Brød,1 vil din sjæl altid længes efter Det; Min kæreste sjæl, bestræb dig helt på at gøre godt i din mission; der findes ikke ofre eller nattevagter eller fysisk arbejde eller nogen prisværdige tjenester, som bliver givet til Min ære, der giver Mig større end en sjæl, som kommer med sit hjerte i sin hånd og tilbyder Mig det, idet hun erklærer Mig sin kærlighed, selv hvis det lyder som plapren …

den, som finder Mig, finder liv, lykkeligt er det menneske, som opdager Mig og lærer Mig at kende; Jeg har nu givet dig Livets Brød, så den dag, du står foran Min Trone, vil du komme med dine hænder fulde af god frugt og tilbyde Os dine ofre;2

kundgør Os for verden og mind dem om, at Guds Ord er levende og aktivt; forkynd om en Opstanden Kristus, uforlignelig på enhver måde og over alle, og at Han kommer i jeres dage for at minde jer om Håbet og Løftet;3 forkynd en opstanden Kristus, der altid er tilstede og iblandt jer, men også i jer; en opstanden Kristus, som er rig på nåde og mere værdsat end sceptre og troner, og at der i Hans Guddommelighed findes en Kraft, der er enestående i renhed og uplettet, almægtig og særdeles hengiven til mennesket; undervis dem i mysterierne, der findes i Mig, og hvordan Jeg åbenbarer dem for de fattige i ånden og for dem, der henvender sig til Mig med hjertets renhed; alt det, Jeg vil åbenbare, vil blive åbenbaret af Min Helligånd, og så vil de lære Os at kende som treenigt Hellige i Helligånden;

kæreste sjæl, tænk på og opdyrk alt det, Jeg siger, og følg Mig; Jeg, Jesus Kristus, elsker dig og velsigner dig;


1 På den samme tid jeg hørte ”Mit Brød”, hørte jeg også ”Mig”
2 Den Hellige Treenighed.
3 Helligåndens fornyelse af Kirken.