Vejledning fra Vassula til Sandt Liv i Gud bedegrupperne

Jeg benytter denne anledning til at give jer følgende vejledning for SLIG bedegrupper:

Jeg ønsker at informere alle Sandt Liv i Gud læsere og bedegrupper om, hvordan vi skal leve et Sandt Liv i Gud baseret på Kristi indstilling, så vi kan blive som Ham og følge Hans veje. I budskaberne og gennem Sandt Liv i Guds spiritualitet lærer vi at være: medfølende, selvudslettende, små, beskedne, tålmodige, overbærende, milde, venlige, forenede, svage i Jesu forstand og fuldkommen overgivne til Kristus. Vi holder af at være som børn.

Hvis I ønsker at vokse i Guds kærlighed, så gengæld ondt med kærlighed; elsk hinanden. Bliv derudover et vidne; derved vil I tiltrække tusinder til Sandt Liv i Guds lære. Jesus lærte mig at læse Bibelen, og Han forklarede den selv for mig. Jeg er Hans elev. Ved at forklare den for mig, forklarer Han den for alle dem, der læser Sandt Liv i Gud. Jesus giver os det, der er nødvendigt for vores omvendelse og for vores tid. Vi har lagt mærke til, at de, som læser og genlæser Sandt Liv i Gud budskaberne 2, 3, 4 eller 5 gange og endda understreger nogle af tekststykkerne, er dem, som er de stærkeste Sandt Liv i Gud-apostle, om som har båret en overflod af god frugt til at skænke vores kære Herre. De har haft meget let ved at danne bedegrupper, fordi de var blevet formet på samme måde, som jeg blev formet i Sandt Liv i Guds ånd, og de står fast. Jeg har bemærket, at Sandt Liv i Guds følgere også er meget, meget stærke mennesker. Stærke når det gælder at være oppe mod modstand og forfølgelse, og hvordan sådanne prøvelser skal håndteres. Dette er naturligvis givet ved Ånden.

Når man forbereder en bedegruppe, skal man altid tænke på, hvad Paulus sagde; ”at der ikke må være noget rivaliseren iblandt jer, ingen indbildskhed, men alle skal være selvudslettende. Betragt altid den anden som bedre end dig selv… I tanker og sind må I være som Jesus Kristus.”

Hvis Gud ønsker at give en nådegave, kan ingen stoppe Ham, Han vil give den på trods af enhver forhindring. Men hvis I ønsker og stræber efter at blive udstyret med en nådegave, kan den onde komme. På den måde skal man være på vagt. Faktisk bør vi, selv hvis vi tror, at vi ved nåde har fået en nådegave eller en mystisk begunstigelse, ignorere den til at begynde med, da den vil gå i sig selv, hvis den ikke kommer fra Gud, og hvis den ér fra Gud, vil den blive dobbelt så stærk. (Jeg forsøgte at bortjage Jesus i cirka tre måneder i begyndelsen, efter jeg havde fået at vide, at det kunne være djævelen).

Når folk spørger mig, om jeg har fået helbredelsens nådegave, sige jeg, ”Det har jeg ikke.” Jeg helbreder ikke, selv om der hele tiden forekommer helbredelser. Jeg helbreder ikke, selv ikke de, der mirakuløst er blevet helbredt for cancer eller andre typer af dødelige sygdomme. Jeg ved, at det ikke er mig, og jeg kan bare ikke sige, at jeg har denne nådegave. Jeg siger altid: Jeg helbredte ikke og jeg har ikke helbredelsens nådegave. Hvis nogen bliver helbredt, er det på grund af deres tro og Helligånden, som er Livets Giver, som har helbredt dem… det er Ham, der Helbreder, ikke mig, jeg har intet, har intet gjort, og fortjener intet…

Den, der beder for andre mennesker, bør forblive lille og ydmyg, selvudslettet, vel vidende, at han ikke har magt over denne velsignelse, for det er Helligåndens kraft. Den størst mulige ydmyghed er intet at være.

Jeg vil dog advare bedegrupper om visse ting, der kan udvikle sig og ødelægge gruppen. Hvis en gruppe ikke er seriøs eller ikke vokser, men bliver mindre, eller hvis den mister interessen og begynder at følge andre budskaber, der end ikke kommer fra Gud, kunne det være, at de ikke har kontempleret over budskaberne og ikke har åbnet Skriften, der sætter dem i stand til at blive mere hellige og at blive mættet med Guds kærlighed. Og så tørrer de ud. I stedet fokuserer de og taler kun om begivenheder, datoer, tegn etc.

Hvad fik disse grupper til at vende tilbage til deres tidligere åndelige tilstand inden deres omvendelse? Svaret er, at de individer aldrig var blevet rodfæstet i Gud, ej heller havde de sat deres lid til Hans nåde for deres indre styrke, De læste aldrig budskaberne, der er kontemplative, og som lærer os at være i stilhed med Gud og at føle Hans nærvær, når Han løfter sjælen og forener den i Sin kærlighed. Skriften advarer os: ”Stræb efter fred med alle og efter den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren. Se til, at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter, skadelig rod får lov at sætte skud, så mange forgiftes af den.” (Hebr 12:14-15). Imiter på denne måde Jesus. Gud har selv sagt: ”jeg vil ikke svigte jer eller forlade jer”. Der, hvor der er kærlighed, der er Gud.

Husk at omvendelsen er det største mirakel af alle.

Vassula, 8. december 1998