19. september 1986

Fred være med dig; Jeg er fred, gør ikke oprør mod Mig; alle de som har ører, hør Mig, lyt til Mine råb; hvorfor, hvorfor har I forladt Mig? Jeg, som elsker jer så meget, hvorfor er der så få som husker Mig? Har Jeg, Gud, ikke skabt jer? Har Jeg ikke elsket jer, værnet om jer og velsignet jer? Er I blevet ledt på afveje af jeres fantasier? Er det, hvad I påstår, der er sket? Har I ikke erfaret Mig? Rens jer, for Jeg er i jer; er I, Mine elskede, som blade der, når efteråret kommer, visner og falder ned? Børn, børn kom tilbage til Mig og fyld Mine Hellige steder op igen, og glæd Mig;

Kære Himmelske Fader, hvad hvis de ikke vil lytte?

Hvert menneske har ører, de burde vide, hvorfor Jeg har skabt dem; Jeg har givet dem øjne for at de kan skelne mellem mørke og lys;

forøg Min glæde, datter, ved at bevare din kærlighed til Mig; lad Mig være velkommen i dine bønner; Jeg er din Himmelske Fader, den Almægtige; læs Mit Ord, stol på Mig

21. september 1986

(Jeg tvivlede igen på, at Gud kan tale til mig. Denne gang var det Jesus, som talte.)

Ære være Gud;

Er det dig Daniel?

Hvorfor, hvorfor Daniel?

Daniel er den, som altid ærer Gud.

Er du helt sikker på, at det kun er Daniel, som ærede Gud?

(Nu forstod jeg, og jeg smilede.)

Hvorfor tvivler du? Jeg er Jesus Kristus, Guds elskede søn; Jeg elsker jer alle;