29. november 2017

Min Vassula, Min fred giver Jeg dig; tillad Mig at udtrykke Mit Ord til dig, hengivne tjener, Jeg, din forløser, har grundlagt Mine talemåder i dig, så Jeg fremviser Min herlighed i dig; en sjæl så foragtelig og så langt fra Sandheden før Jeg oplærte dig med Mit ord; rejs dig nu og drist dig til trøstesløse steder, der er blevet betaget af den onde¹, og hvis folk stadig vandrer i mørket; vis dem Min Barmhjertighed, Min Trofasthed, vis Min Sødme, genopret på denne måde Mit Hus og bring dem tilbage til Mig! trøst Mit folk;

hør, da Jeg dannede dig, startede dit løb, som en atlet, hvis bestemmelse er at vinde løbet, måtte Jeg kaste dig ud i løbet, men Jeg havde rustet dig med Sandheden for at kaste dig ud blandt ulve, husker du?² så gik alle disse år, Min Hånd forlod aldrig din hånd, for at en ånd ikke skulle snuppe dig fra Mig, og som en lampe, der lyser, når den er fyldt med olie, holdt Jeg dig trofast fyldt for at holde din flamme i live;

når du til tider mister modet,
vil Majestætisk Styrke,
brændende med Glans
omslutte dig med duften af Mit Klæde
foran dine fjender
som lurer i glemslens og dødens dal

medens du krydser
brændende varme ørkener med
en gane mere tør end pergament,
Er Jeg ved din side,
med Mit Bæger så rigeligt
ved dine læber;

når venner vender sig mod dig
og forlader dig, gør dig sorgfuld,
vil Øm Kærlighed være Tilstede
og afgive Sin duft, trøste dig
med kys på din pande
og opmuntre Min Elskedes hjerte,

salvende olie vil løbe
fra Mine Hænder,
over dit hoved, dine læber,
og dryppe overalt over dig
og minde dig om, at Jeg Er
din evigt Trofaste Ledsager,
dit hjertes Vogter;

når porte lukkes foran dig
for at tage modet fra dig,
vil Mit Åsyn lysende over dig
til overflod skænke dig
Velsignelser
og minde dig om, at
Mit Hjem er
dit hjem, Jahves Hus,

hvor hårdt de end vil plage dig
til tider,
skal du ikke bukke under,
Mit Scepter vil svinge
og feje dem væk,

Mine Vinger,
dit hemmelige tilflugtssted,
Godhed og Venlighed,
dit bestandige håb,
Guddommelig Kærlighed,
din sjæls forsyning;
til Min salvede:
Jeg Er en frelsende fæstning;
er der nogen anden,
der kan give dig en sådan rigdom?
en sådan rigdom af Nåde og Dyd?

Jeg stiller
Mit Riges rigdomme
og pragt og
Min Majestætiske Herlighed
til skue, Jeg fremviser
Min Kærligheds Ædle Tema,
alt er underlagt
Min Magt og
Min Myndighed;

så du, som blev tilladt at nyde Min Sødme, smage Min Godhed og tillod Mig at hvile i dig og satte dit håb til Mig hver eneste dag i dit liv,

dit Hjem findes i Mig
og intet andet sted …