25. september 2017
Jeg er; Min Fred giver Jeg dig … fred, fred til dig, som var langt væk, og som Jeg overtalte til at gå ind på Mine betingelser;
Goliat var en kæmpe, frygtindgydende og uovervindelig, men han blev nedlagt og besejret af David; gennem alle tider var Jeg Erobreren; Jeg er kendt for at have omstyrtet kongeriger og lade døde ligge og flyde i lande, når de modsatte sig Mit Besøg; og som skriften siger: hævnen er Min — Jeg vil gøre dem gengæld;
og i dag siger Jeg i sandhed, hvad Jeg dengang sagde til dem: forbliv trofast mod Mig, hold fast i Mig, og stol på Mig ved udelukkende at stole på Min Magt; husk, at Jeg er ved din side; vov dig derfor ikke ud alene eller på en ujævn vej, for den, som stoler på Mig og på Min Lov, vil blive vogtet af Mig; er Jeg ikke blevet hos dig hele tiden og har holdt din hånd for at lede dig og rådgive dig? Mit Hjerte fortæres af kærlighed til dig, svage lille skabning, din intethed tiltaler Mig og betager Mig, følg derfor Mine forskrifter, og de, som repræsenterer Goliat i dine tider, vil falde;
Jeg sagde tidligere, at hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, og hvis han er tørstig, lad ham drikke; således samler du glødende kul på hans hoved; modstå ondt og overvind det med godt! gengæld ondt med kærlighed; vær på Min side, barn!
nu har Jeg, Min datter, givet dig den gejst, du behøvede for at herliggøre Mig, og din gejst har været en ansporing for mange og for mange lande; en sten i en slynge … Jeg Er Den, der fylder din mund; derfor har Jeg brug for intens fattigdom og svaghed for at besejre splittelse og for at besejre dette onde, som har spredt sig i alle lande som tåge; bed og bed, bønner hilses velkommen som regn på tørstende jord, opofrende kærlighed vil være som en velsignelse, der blev bruset ud over hvert land; da vil disse flyde over med en rigdom af fred og glæde, og mange liv vil blive forløst fra udnyttelse;
vær et levende eksempel, en forsoningsikon, en broreparatør for at udbrede Min indtrængende bøn om Enhed i mangfoldighed, selv uden at modtage retfærdighed fra disse munde, der kritiserede de skridt, du tog i Mine Egne blodplettede Fodspor; Jeg kan nedbryde barrierer, der holder hvem som helst adskilt; ja! Jeg ville indtrængende bede om fred gennem dig, og en sådan bøn i Mit Navn skal være: alle forsonet med Gud, jeres Fader i Himlen;
mange pompøse monarker er blevet bragt til at sidde på den bare jord, vanæret i deres rigdom, men til deres rene og skære forbløffelse var noget, de aldrig havde hørt om, at alt var udført af Mig; ja, som Jeg har sagt: Jeg har omstyrtet herskeres troner og indsat de ydmyge i deres sted og dem, der behagede Mig; Jeg har omstyrtet mægtige mænd, som Goliat, ved at oprejse de svage og laveste til at besejre dem;
Jeg, Herren, vil nu som en Brudgom træde ned fra Min pavillon for at skænke et nyt liv med fred og glæde i hjertet, lys til øjet, håb for mænd og kvinder, hvis de giver Mig deres vilje og råb om anger; da vil Jeg omslutte dem med Mit Nærvær, og David vil endnu en gang vinde over Goliat;
Jeg har åndet Min myrra over dig, og Mit uafbrudte Blik på dig skærmer mod alt ondt; forsaml jer alle, og Jeg, Fredens Gud vil være med jer, Mit barn, ic