4. november 2016

Herre, Du overgår al forstand, og dog har vi dem, som stiller sig op og hævder, at de fuldt ud kender Dig og Din Guddommelighed, Din Treenige Hellighed, og taler teologisk om Dig i et uåndeligt sprog, uden Helligånden og forståelsens Essens og filosoferer ubesindigt over Dit Budskab; når disse ting er udenfor deres rækkevidde, viser det, at de er blottet for Sandhedens Ånd;

du har ret; man kan ikke forstå Mig, din Gud, bortset fra gennem Ånden; Guddommelige Skrifter fortæller jer, at det vigtigste er at komme til at kende Mig og forstå Mig; at være blottet for Kundskaben om Min Treenige Hellighed er som at benægte, at Jeg er Begyndelsen og Enden, Alfa og Omega, og at Jeg er Skaberen af alt, der kredser i kosmos, og at Jeg bragte alt fra intet til at eksistere; i dag er Jeg ikke fuldt ud kendt, men når man kommer ind i Himlens Lys, åbenbarer Jeg Mig fuldstændigt; efter at man er blevet fyldt med Min Ånd, når kødets træghed ikke længere eksisterer, tilhører din ånd, befriet fra kødet, helt og aldeles Helligånden;

Vassula, tiden er ved at løbe ud; fra i dag burde alle begynde at leve, som om det er deres sidste dag på Jorden;

Min Herre, Konge over alt,
den eneste Ene i mit Liv,
giv os alle modet til at fortsætte
med at herliggøre Dig,
læg en overtalende ånd i os,
med overtalende ord i vores mund
når vi står foran dem,
der afviser Dig,
og som afviser at
modtage Dine Budskaber,

Du har Kundskaben
som kan læse hjerter;
Du ved alt, jeg vil lytte til Dig
og viderebringe Dine ord,
som jeg altid har gjort;

Min Herligheds slægt1, som Jeg overvældede med Mine Livskilder for at synge Min Kærlighedshymne til verden og fortælle vidt og bredt om Mine Undere, alle Mine Lidelser, alle Mine Undere, vær velsignet og fortsæt utrætteligt med at søge Mig;

Mit Hjertes slægt, frygt ikke, for Min Myndighed dækker ikke kun denne Jord, men hele kosmos! Jeg har besjælet jer med essenser fra Himlen, der fra toppen af jeres hoved løber ned over jeres ansigt, jeres læber, ned til jeres fødder, som vil stå fast, medens I vidner for at opvække hjerter;

i dag kalder Jeg jer alle, Min skabning, til at tage tilflugt i Mig, jeres Gud, har I tilsmudset jeres hænder? kom til Mig, og Jeg vil vaske dem med Mit Blod; Jeg vil modtage jeres bøn; har I tilsmudset jeres hjerte? løb til Mig, tøv ikke, Jeg vil ikke bebrejde jer, Jeg vil helbrede jeres hjerte, og jeres ben, som lider store kvaler, dem vil Jeg også helbrede, så at også I vil smage Min Sødme og vil lovprise Mig med sang; for Mit Navns Skyld vil jeres tunge herliggøre Mit Navn, medens Jeg, ved jeres side, vil lede jer med Mit Kongelige Scepter; sammen med Mig vil I intet mangle, for Jeg er Konge, rig på Visdom, rig på Tilgivelse, rig på Godhed; I vil blive ledt af Mig ind i Mine Kongelige Sale for at modtage Min Nye Sang, et Ædelt Tema, der priser Mit Hellige Navn, der overgår Jord og Himmel i Stråleglans og Pragt;

Jeg vil blive jeres Herre og lære jer, hvordan I opfører jer dydigt og retfærdigt, Jeg vil da forvandle jer til at blive Min Faders glæde, kransene om Hans Hoved; Hans Hellige Navns Herlighed; stop op et øjeblik, den Allerhøjestes højborg, knapt nok færdigbyggede højborg, Min By, Min Egen, helliggjort og styrket, Jeg vil ikke tillade jer at falde, for Jeg Er Gud, ophøjet over hele kosmos;

datter, Jeg vil lede alle til Mig, hvis de afviser det onde og vender sig mod Mig for at blive et spejlbillede af Mig; fra da af vil dine læber og dit hjerte udtrykke Visdom, og de vil hviske den Sang, Jeg sang for dig, du vil forkynde Mit Hellige Navn for dem, der har glemt Mig, medens Jeg holder Min Finger på dine læber for at fugte dem med nåde; sådan vil det være for dem, der vælger Mig; Jeg vil klæde dem med prægtige klæder, i brokade, som det passer sig i Min Faders nærvær, vil de blive iklædt Mig; klyng dig til Mig, gør bod for dine synder, og som frost i sol vil dine synder smelte bort; derfor må du, for at finde ind til Min Vilje, vide, hvad der er godt, og hvad det er, Jeg ønsker af dig, afstå fra tilbøjelighederne fra verden omkring dig og tillad Mig at forme dig, som det passer Mig; ic


1 Efterkommer