12. april 2004

Herre, jeg påkalder Dig,
og Du svarer mig,
Du taler til mig, og straks
blomstrer alt omkring mig,
når jeg er i nød,
bøjer Du Dig ned for at lytte til mig,
når jeg kalder,
er Du hurtig til at svare mig …
Velsignet være Dit navn!

Min Vassula, Jeg har, siden Jeg genskabte dig, givet dig en discipels tunge for at prædike, tilrettevise, disciplinere og lovprise; Jeg har åndet guddommelige inspirationer ind i dig, som kommer fra Mit Hjerte, så du trofast kan vidne;

før Jeg underviste dig, viede Jeg dig til Mig, og har skænket dig den nåde, der ligger i Mit Nærvær; Jeg har, med glæde, givet dig adgang til Min Ædelhed for at du må glædes over Mit Nærvær; men i den senere tid så Jeg, hvad Jeg så; menneskets tankegang og indfald kommer i vejen for Mig, netop som Jeg rykker frem; blandt dem lagde Jeg mærke til, at mange har øjne, der ikke ser; Jeg har, datter, kronet dig med kærlighed og ømhed og fyldt dine ører med Visdommens lære til hjælp for dem, der nu træder på dig; den, der træder på dig, træder på Min vejledning; har de ikke lært, at Min udvalgte er ét med Mit Budskab? måske trænger det ikke ind i deres hoveder, at du blev diet ved Mit Bryst? det menneske, der i det skjulte sladrer om dig, bringer Jeg til tavshed; i Mit Hus er der ikke plads til et stolt hjerte; ingen løgner beholder sin plads … dit nærvær er i sig selv Mit Budskab; vi er samarbejdspartnere …

eftersom de er begyndt at forsimple Mit Arbejde, ved at se bort fra Visdommens vej og stille spørgsmålstegn ved Min Ophøjede Magt til den, Jeg valgte at salve med profetiens gave, vil Jeg som Fader løfte Mit barn væk fra disse, der plager hende; i dag siger Jeg:

fra nu af vil Jeg for en tid holde Mine Budskaber skjulte, da der hverken bliver lyttet til Mit Kald eller levet efter Mine Anvisninger; således er Mit Nærvær heller ikke blevet værdsat, og hvis Jeg finder det nødvendigt, vil Jeg desuden fratage dem vore besøg;

Min Vassula, Jeg velsignede dig og salvede dig til denne apostolske mission; Jeg velsignede dig, for at du i fuldkommenhed skulle vokse i Min Ånd, vokse så højt som cedrene og cypresserne og sprede dine grene, og forudsagde dig, at Jeg ville indånde mange flere åbenbaringer i dig; Jeg forberedte dig i Mine kongelige sale, og, stadig friskt dryppende med himmelsk dug, sendte Jeg dig til at leve iblandt hele menneskeheden; Jeg sendte dig til dem alle som Min Egen, Min Egen gave, der bar på Min lære for at give den til dem, så de kunne få gavn af den; men de tog dig og Min lære for givet; de tog Mit Ord let og ligeså den, der bærer det, mange af dem trak unødigt for store veksler på dig og behandlede Min gave tankeløst, og som det passede dem; skal Jeg –så ikke gribe ind? Jeg har i sinde at fratage dem Mit trofaste ord gennem dig, fordi deres hjerter er blevet nederdrægtige imod dig og Mine læresætninger;

Jeg har engang sagt,¹ at hvis I plagede hende, ville Jeg give hende styrke nok til at bringe jer til fald og minde jer om, at hendes strenghed vil være Min strenghed; Jeg har sagt til alle og enhver,² at du kommer fra Mig, og at Jeg vil være iblandt jer, og dette tegn vil blive vist på dig;³ åh, hvor mange gange hører Jeg ikke disse håne dig bag ryggen på dig og adskille dig fra Mit Budskab! med to tunger spytter de gift på dig … lykkelige de, der ikke tog del i denne forsamling, men besad den anstændighed at respektere Min lære og dens budbringer, Jeg vil åbne dydernes porte for dem;

og du, datter, dig siger Jeg, Mine kald til dig vil fortsætte; Jeg vil ikke fratage dig Mit Nærvær; hvis nogen udspørger dig om dette vidnesbyrd, så sig dem: ”honning har dryppet fra bikagen alle disse år, men I ledte efter andre ting, I har ikke besværet jer med at smage den;” I var ikke tilfredse med det, Jeg tilbød jer, men løb ivrigt efter det sidste nye og samlede en hel serie af andre budskaber efter jeres egen smag, i stedet for at lytte til sandheden vendte I jer mod myter …⁴

Jeg har plantet denne Vingård og givet den navnet: Sandt Liv i Gud, Jeg har ikke plantet den højt oppe i bjergene, men i lavlandet for at gøre den let tilgængelig for alle; regnskabets dage var kommet, det var gengældelsens dage; Jeg kom ned til Min Vingård, og da Jeg besøgte den, gispede Jeg og drog et dybt åndedrag fyldt med sorg; ”er dette stedet, hvor der skulle være tusinde vinranker?” skjult under vinrankerne lagde Jeg mærke til andre ting, der voksede, så som brændenælder og brombærbuske, der alle angreb Mine vinranker, ”ah, nu har Jeg adgang til at bygge mig selv et imponerende sted, så Jeg kan udkonkurrere andre;” grebet af harme gav Jeg befaling til Min udsending om at udstede en forordning, hvori Jeg gav Min tilladelse til at rykke alle disse brændenælder og brombærbuske op med rode, disse planter der blev ved med at plage Mine vinranker; Jeg er Vingårdens Vogter, og Jeg vil gå ind i Min Vingård, når det passer Mig, for at holde øje med, hvordan den udvikler sig;

Jeg har vist dem Mit Rige og undervist dem i kundskaben om hellige ting, men de har ikke fuldt ud gengældt alle de nådegaver, Jeg har givet dem; Jeg nærede dem, men de var ikke tilfreds med den føde, Jeg gav dem; Jeg gav dem noget at drikke, men i deres tåbelighed byttede de det med kviksølv og gjorde Min Herlighed til deres egen; skønt de engang sagde: ”jeg vil ikke bytte Guds Herlighed for nogen andens;” byttede de alligevel Min Herlighed om til selvforherligelse; nu vil Jeg plante de ydmyge i deres sted; stolthed blev ikke skabt for mennesker; hvad har støv og aske at være stolte over?

og Jeg vil sammen med Min Hellige Ånd blive ved med at besøge jer på denne stille måde, ligesom blod uophørligt løber igennem blodårer uden nogen ydre lyd, sådan vil Vi besøge jer; forbliv afsondret fra verden i Mig, Min Vassula; ic