Da vi blev født, blev vores hjerte skabt af Guds Ophøjede Kærlighed, så vi kan gengælde Ham denne Guddommelige Kærlighed; vores hjerte er fra begyndelsen udelukkende fyldt af Guds Nærvær, som er Lys. Det er perfekt. Det er skabt på en sådan uudsigelig måde, at det skulle kunne oppebære Guds Ophøjede Kærlighed og Hans Nærværs Sødme. Desværre begynder der, som tiden går og vi bliver ældre, at vokse torne og krat i det, så det gennemhulles, og som en utæt cisterne vil det miste indholdet og den Guddommelige Kærlighed og selv Guds Nærvær, der var derinde; tornene og verdens bekymringer, synderne og ridommens tillokkelser genemhuller hjertet, og det tørrer ud, selv for den Livgivende Kilde.

Og da begynder vi at blive fremmede for Gud, Kilden til alt Godt. Enhver, der virkelig oprigtigt kæmper for at tage del i Guds Nåde, vil kunne forblive lidenskabsløs overfor denne verden og vil ikke miste det Ophøjede Indhold, der var der fra begyndelsen.

Gud viser Sig i disse Tidernes Ende med så mange tegn og kalder os til Guddommelighed og til at elske Ham lige så meget, som Han elsker os. Han beder om en gengældt kærlighed fra os. Kærlighed for kærlighed. En jævnbyrdighed i kærligheden overvinder døden; kærligheden dør aldrig, kærligheden får os til at kende vor Gud og erkende Ham som den Allerhøjeste.

Spørgsmålet er: hvordan kan vi elske Gud i samme omfang, som Han elsker os? Gud er Kærligheden Selv. Vi kan ikke selv gengælde Guds Kærlighed, da Han er et Uendeligt Ocean af Kærlighed. Derfor må vi stole på Nåden – for intet er umuligt for Gud, da Den Hellige, der overgår himlen og jorden, kan hjælpe os til at komme til en Guddommelig Kærlighed ved Hans Nåde og udfri os fra kødelige følelser og fristelser, gøre en ende på dem og tilintetgøre onde gerninger og erstatte dem med Velduftende Lys; Gud, der er Den Almægtige, vil da indgyde os ønsket om at tilbede Ham, ønsket om at leve med Ham altid, Han, som er Livet, ønsket om at være iført Velduftende Lys, ønsket om at Han ånder Sin Duft over os og holder Sin Kærlighedsflamme levende i os; og i denne nærhed vil vi blive indpodet på Ham.

Et liv levet med Gud er virkelig et liv levet i beskuelse af det Guddommelige, hvor vi modtager uudsigelige velsignelser, der ophøjer sindet og vores forståelse. Da vil denne jords glæder ganske enkelt miste værdien, for den Almægtige vil i stedet fylde os med Livets vand og opløfte os til den tredje himmel; Paradiset er, selv nu, at være sammenslynget med Gud. Nedsænket i Gud vil vi kun have ét eneste ønske, og det vil være at give os selv uophørligt til Hans Vilje, idet Gud også vil give Sig Selv uophørligt til os;

Spørgsmålene er da: Er det så svært at forstå, at vi alle nedstammer fra ét Ophav, og det vil sige det Guddommelige? Selv om vi har forskellige figurer, farver, traditioner, overbevisninger og kultur. Hvordan kan det være, at vi så let har glemt, Hvem det er, der åndede det samme Livets Åndedræt, som Han har åndet i alle levende væsener?

Vi må være et godt eksempel for andre og vise at mennesker kan leve i fred og harmoni, og kan forsone sig med hinanden.Vi må lære at være barmhjertige og lære at tilgive. Kan vi virkelig forene os og forsone os med hinanden? Ja! Ja vi kan forene os,

så længe vi lærer at elske

ved at minde os selv om vores Guddommelige oprindelse. Ved at minde os selv om, hvad Jesus sagde til disciplene: “Et nyt bud giver Jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er Mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.” (Joh 13:34-35)

Vi må minde os selv om at blive Billedet på den levende Gud, der ingen spor har af urenhed, ingen spor af fordomme, ingen spor af hævn, ingen spor af had.

Således vil vi blive i stand til at leve i enhed, bundet sammen af kærlighed og leve sammen i fred for sind og sjæl… Paulus siger om kærlighed og fred: “Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.”

Så når vi har overgivet Gud vores frie vilje, vil Gud være i stand til at gøre os fuldkomne i en Guddommelig kærlighedsforening med Ham; det er kun Gud, der kan bringe os ind i en Guddommelig forening, som et barn elsker sit ophav, ved at udvide vores hjerte til at få mere af Ham, så Han får mere af os, og at give Sig Selv mere til os, så vi giver os selv mere til Ham; i denne udveksling vil vi give Gud alt det, der allerede er Hans.

Guddommelig kærlighed er den største dyd, fordi alle de andre dyder skyder op fra kærligheden: Kærlighed er at leve i Sandheden. Jo større kærlighedsgave, jo mere fuldkommen bliver vor kundskab om Gud; jo mere brændende vores kærlighed er til Gud, jo mere brændende vil væres bønner være; jo mere perfekt vores kærlighed er, jo helligere vore liv…

Hensunket i Gud vil alle vore gerninger og tanker være guddommelige; fra nu af vil hele vores strålende væren og sjæl bevæges af Gud; dette vil være begyndelsen på vores nye liv med Gud. Vi vil være fyldt af Guddommelig Kærlighed… og Gud vil, efter at have erobret vores hjerte til kun at leve for ham, fortsat øge vores kærlighed, symbolet på vores velsignelse, symbolet på en fuldkommen Guddommelig forening; symbolet på at vi har smagt Livet;

Da vil den Almægtige være vore vers i Salmerne, det Gyldne Solskin i vores øjne, vores håndgribelige brudekjole; vores Hvile og Ro; Han vil være vores fortrolige Ledsager og vor sjæls velduftende brise;

(17. juni 1991) “Kom, I, som stadig farer vild i dette vildnis og siger: “jeg har søgt min forløser men har ikke fundet Ham;” find Mig, Mine elskede, i jeres hjertes renhed ved at elske Mig uden egeninteresse; find Mig i hellighed, i den overgivelse, som Jeg ønsker af jer; find Mig ved at overholde Mine Bud, find Mig ved at erstatte ondt med kærlighed, find Mig i hjertets enkelhed; synd ikke mere, ophør med at gøre det onde, lær at gøre det gode, søg efter retfærdighed, hjælp de undertrykte; lad dette vildnis og denne tørke juble, lad jeres lunkenhed flamme op og blive til en brændende flamme; giv slip på jeres sløvhed og erstat den med inderlighed, gør alle disse ting, så at I må være i stand til at sige: “jeg har søgt min Forløser, og jeg har fundet Ham; Han var mig nær hele tiden, men i mit mørke kunne jeg ikke se Ham; O ære være Gud! Velsignet være vor Herre! hvordan kunne jeg være så blind?”

Jeg skal så påminde jer om at holde og værdsætte Mine Principper, så at I kan leve;”

Dette budskab giver os indblik i, at synd forhindrer os i at føle Guds nærvær. Så kun gennem anger kan man blive født på ny og se Gud…

Jeg vil slutte med at sige, at der, hvor Gud er, der findes der kærlighed, barmhjertighed og fred. Til sidst vil den, der lever for Gud, leve med Gud i al Evighed. Og Gud vil hylle ham i udødelighedens stråleglans…