15. juli 1996

Min Gud,
tillad mig at tale
som Visdom ønsker os at tale;

Tillad mig, min Fader,
Visdommens vejledning
så at jeg kærlighedsfuldt
og uden forbehold må formidle
Dit Kongeriges rigdomme,
til mine brødre og søstre:

1Min datter, det er din Fader, som taler; Jahve er Mit Navn;

– siden dit hjerte længes efter at tale Visdommens og forståelsens ord for at åbenbare Min Hellighed og Mit Riges Rigdomme, vil Jeg tillade dig denne nådegave, så mange lande må lytte til Min Stemme og lære Mig at kende og forstå, at Jeg er Fader; ja, lad dem vide, at Jeg er deres Fader, og at I alle er Mit Kærlighedsværk;

Min Jahve er Stor
og skal i allerhøjeste grad lovprises
ja! lad mine læbe have visdom
til kun at udtale ord til Hans Herlighed,
lad mit hjerte kun søge sund forstand
og min sjæl absorbere Hans Søde Samtale,
så Din Kærlighed, Fader,
som rækker til Himlen,
må blive kendt af de ukendte,
så at også de vil glæde sig
og vandre i Dit Nærvær
for evigt og altid!

lær at enhver af jer, som vender sig mod Mig med dette eneste ønske at glæde Mig, med hele Mit hjerte, ja, med hele Mit hjerte, vil Jeg tillade Min Velvilje …

Jeg vil åbenbare Mit Billede af Godhed for dem, så de slutter deres rejse med Mig; har I ikke bemærket, hvordan Jeg har sendt Min Helligånd, Visdommens budbringer, fra den hellige himmel? det, der for jer alle syntes Utilgængeligt og Uopnåeligt,2vil ved Min Gode Vilje blive bevæget til at stige ned over jer;

”frels os!” beder nogle af jer indtrængende om;

”kom og styrk os, Fader!” hører Jeg som et skrig fra Min skabelse;

”send os hurtigt Din Helligånd fra oven!” kalder andre i deres tørst; eller,

”stå op! frels os!”;

ved lyden af disse råb sagde Jeg: ”Jeg vil udånde en duft3 som røgelse ud over Min skabelse; Jeg vil sprede Min vellugt som aldrig før i historien; har I ikke læst:4 ”Jeg vil, som en kanal fra en flod, og som en vandledning, vande Min frugthave, Jeg vil overrisle Mine blomsterbede; men se, Min kanal har vokset sig til en flod, og Min flod er blevet til et hav; nu vil Jeg lade lærdom stråle frem som morgenrøden, og Jeg vil sende dens lys vidt omkring; Jeg vil udøse Min lære som profeti som en arv til alle kommende generationer”; og Mit folk vil sige: ”se! se, hvordan vor Fader bevæger sig fremad lige som skyerne! se, hvordan Han udøser Sin Helligånd med Sine Velsignelser;””5

Jeg ønsker at helbrede jeres troløshed, Jeg ønsker at helbrede jeres frafald og give jer alle et rent hjerte, så I ikke med skam behøver at undgå Mig; mange af jer vil stå bestyrtede, rådvilde og overvældede, andre vil nære tvivl i deres hjerte, andre vil gøre deres ansigter hårdere end sten ved Min Ånds Magtfulde Tilstedeværelse; og dog vil Jeg blot fuldbyrde Min Søns Løfter …

og når folk spørger dig: “hvem er det, der flyver der som skyer, som duer til et dueslag?6 svar da og sig: ”disse er sønner og døtre, som har fundet deres frihed i Ånden; det er dem, som råber til deres Fader: ”Far”; og som atter en gang skal smykke Hans Helligdom; de vil nu spise af Hans Helligånds Rigdomme; det er de mennesker, som Min Fader har velsignet; ja! Helligånden, Giveren af Liv, vil blive deres herlighed, og de vil fortsætte med at mættes af Hans Helligånds rigdomme … ” det er dette, du skal fortælle Mit folk …

kom;


1 Faderen taler.
2 Gud taler om Helligånden.
3 Gud taler om Helligånden.
4 Siraks bog 24:30- 33.
5 Læs 4. Mosebog 6:23-27. Man modtager også speciel nåde og mystiske gaver, når man hviler i Hans Ånd.
6 Esajas bog 60,8