3. januar 1996

Jahve,
Dine Værker er velsignelser,
velstand og et lys.
Tilgiv os1 for, at vi ikke af hele vort hjerte
tager imod budskaberne, som er fra Dig.

Min datter, Jeg, din Fader, giver dig Min Fred; fra dine allerførste dages daggry, har Jeg ladet dig sidde i Min Sal for at undervise dig i: retfærdighed, kærlighed, og hvem Jeg Er;

for at du ikke skulle tilpasse dig denne verdens levevis, steg Jeg ned til dig for at erobre dit hjerte; Jeg ønskede, at du ville blive Min ven, og at lære dig, at det, at frygte Mig, er begyndelsen til Visdom; skønt du ikke fortjente at se Min Herlighed, kom Jeg til dig i din stilhed for at modtage dit “ja”; derefter befalede Jeg mørket ikke at være mørkt omkring dig, og at natten skulle forvandle sig til lys;

medlem af Huset i Øst, datter af dette Hus, falske vidner har rejst sig mod dig, men sæt dit håb til Mig, din Fader; overhold Mine instruktioner, vær fyldt af fred, bliv ikke udmattet; hold ud, og forkynd Min Herlighed og Mit Faderlige Kald; i Mit Hus’ Sale vil du forblive for at udvikle dig og udvikle Mit folk; Jeg skal ikke svigte dig, så svigt heller ikke Mig;

Jeg siger dig: når engang undertrykkelsen er ovre, og underverdenens hersker er bundet, og de som tramper Min Søns Offer under fode er borte, så vil en mand af godt omdømme træde frem inde fra det Hus du er i, brændende som en fakkel for at genoprette Min Helligdom og Mit trefoldigt Hellige Navn ️… og Oprørerens kongedømme skal falde;

Jeg vil fortsætte med at være din Sang, Min Vassula, og din Fakkel; Jeg vil være ved din side og lede dig sikkert alle dit livs dage; du skal være Min medarbejder og Min ven, Mit ekko og Mit våben; og din mund skal være som et sværd mod alle dem, som skaber kaos og ødelæggelse i Min Helligdom;

Jeg, Jahve, er kendt for at forsvare de enkle, og Mit Hjerte smelter for de rene af hjertet; han, som kommer til Mig som et lille barn, vil vide det og få tilladelse til at mødes med Visdommen, som vil lede ham ind i Mit Rige; Mine Øjne ynder de små hjerter, for i disse hjerter udgydes Min Kundskab i overflod; ve dem, som ikke byder Mig velkommen i hjertets enkelhed, men viser sig som de største i Mine Sale, og “kalder ondt godt, og godt ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, og gør bittert til sødt og sødt til bittert”;2 Min Ånd, som ser deres selviske tanker, skal skille dem fra Mig, som er trefoldigt Hellig;

vil du gerne opleve Himlen? vil du gerne fryde dig over Mit Nærvær? så kom til Mig som et barn! vil du gerne møde Mig og se Mig? så kom til Mig med uskyld i dit hjerte! kom til Mig med et rent hjerte, og skællene, der dækker dine øjne, vil falde af, så du kan se Min Herlighed og Ham, som var, som er, og skal komme; lad jer ikke blive indfanget af jeres stolthed, for Jeg vil tillade disse små at udløse jeres fald;

Jeg, Gud, er med dig, datter; vær trefoldigt velsignet i Vor Treenige Hellighed;

Alfa & Omega


1 Hvis jeg siger “os” er det på grund af, at jeg tilhører den samme familie, som Gud har skabt, og jeg beder om undskyldning på min families vegne, som stadig ikke tror, at disse budskaber kommer fra Gud.