19. juni 1993

Gennem alle tider, Herre,
viser Du, at Du er vor Frelser,
i Din Kærlighed og Barmhjertighed
har Du selv løskøbt os;
Du har overøst os med din Kærlighed,
ved at kalde hver eneste en af os
ved navn.

Allernænsomste Jesus,
endnu engang stiger du ned fra Himlen for at minde os om, at
alle, som vil holde Din Kærligheds Lov,
vil leve i Gud, og Gud vil leve i ham.
Hvordan kan det være, at så mange
gør oprør og bedrøver Din Hellige Ånd?
Hvordan kan det være, at så mange fører krig mod Dig?
Hvordan kan det være, at leret,
du har formet,
forvandles til Din fjende?

Hvorfor, Herre, har Du tilladt så mange
at forlade og løbe væk fra Din Vej
med forhærdede hjerter
og uden at frygte Dig?
Hvorfor har Du tilladt oprørerne at
trampe på Din Helligdom
og blive en vederstyggelighed
for Dine Øjne?

Vassula, Jeg har fortalt dig, at Jeg havde sendt Mine Advarsler gennem forskellige profeter,¹men i din generation bliver Mine profeter ikke taget alvorligt; i dag, når Himlen taler til dem, viser de ikke nogen interesse; næppe ytrer Jeg et ord gennem Mit talerør, før de farer over ham og støder ham bort; men Mit Hus vil blive genopbygget af de fattige, krøblinge, de blinde og de lamme; de sidste vil blive de første, og de første, sidst; Jeg har åbnet øjnene og ørerne på de værste blandt jer, og gjort dem blinde og døve, som påstod, de kan se og høre; Mit Navn skal atter engang blive æret og tilbedt;

Mit barn, bliv aldrig udmattet ved dine møder med Mig; du har endnu intet set af Mine Mysterier, skabning, så bliv ikke overvældet, hver gang Jeg kommer til dig på denne måde for at besøge dig … træd nu ind i Mine Sår;

Jeg er med dig for din frelses og andres frelses skyld;