6. juni 1991
Når min ånd bliver kold,
og jeg falder i en slags sløvhed, Herre,
og når jeg bliver så dårligt i stand til
at samtale med Dig
og møde Dig på denne specielle måde,
er jeg så ved at visne og tørre langsomt
som et blad lige for Øjnene af Dig?
Jeg har ventet på dig … Jeg har talt til dig, sjæl, men alt, hvad Jeg hørte fra dig, var tavshed …. giv Mig din opmærksomhed, sjæl, Jeg har så meget at sige til dig for at vække din interesse; sløvhed? så råb til Mig! Jeg vil ånde på dig, og isen vil smelte.
Herre, der er tider, hvor Lyset, Du har givet mig, synes at forsvinde bag mørk røg.
barn, din stemme kan bære så langt som til Himlen og hele vejen til Min Trone, så råb højt til Mig, og ligesom et lyn i skyerne vil Jeg svare: “her er Vi,1 Vi vil høre din bøn;”
Så kom nu og red mig,
fyld min lampe med olie,
ånd på mig for at genoplive mig,
gennemtræng mig med Din duft af myrra,
gør mig fuldkommen i Dit Nærvær,
vis mig Din godhed …
hold ikke dit spørgsmål tilbage; tal, barn!2
Det, Du gør mod mig med så megen
Kærlighed, Trofasthed og barmhjertighed
vil Du ikke gøre det for alle Dine børn,
som har det samme behov som jeg?
vær velsignet!3 Jeg, Gud, vil komme og redde hver og én af jer; Jeg vil ikke tillade, at Min Kirke4 hentæres; generation, Jeg har i sinde at frelse jer… men ikke med trussel eller ulykke, vrede eller bebrejdelse; Jeg har i sinde at frelse jer, generation, ved at omslutte jer med Min Kærlighed og Barmhjertighed for at tildække jeres nøgenhed; Jeg sender rundhåndet Min Helligånd over jer, så at jeres ånd, fyldt med Min Ånd, råber til Mig:
“Abba!”
i dag fylder tårer af Blod Mine Øjne på grund af Mine skabningers døvhed; en meget genstridig ånd er trængt ind i Mit Domæne;5 deres sjæle svækkes i dem; Jeg ser ind i det, der engang var Min Trofaste By6, for at se hende i dag blive en skøges!
Herre! Dit Herredømme, er det endnu ikke begyndt?
skriv dette: “lykkelige er de, som er inviteret til Lammets bryllupsfest,”7 Mit Herredømme er allerede begyndt i mange hjerter; Jeg har viet disse sjæle til Mig og gjort dem nye,8 og Jeg siger dig: Min Sandheds Ånd vil fortsætte med at sværme over hele Mit skaberværk og belejre By efter By,9 og uanstændighederne, misgerningerne og al den urenhed, som findes i dem, vil Jeg udrydde med Min Egen Hånd; Jeg vil udrydde alt, hvad der var blevet plantet af Dårskaben, med den Ild, som Jeg vil sende fra Himlen; datter, den første himmel og den første jord skal forsvinde10, og hver eneste af jer vil blive fornyet ved Min Helligånds Kærlighed; Jeg vil forandre denne verdens overflade;
Er det dette, Du mener med fornyelsen af Din Kirke, fornyelsen af os selv, fordi vi er Kirken? Det Ny Jerusalem?
elev, du har talt vel; I er alle Min Kirke, Min Hellige fæstning,11 Mit Domæne, Min By, Min Ejendom, Mit Jerusalem; Jeg vil forny By efter By12 med Min Kærligheds Ild; Jeg har i sinde at samle jer fra de fire verdenshjørner og helbrede jer; Jeg har i sinde at brænde ødelæggelsens vederstyggelighed,13 som er opstillet inde i Mit Tempel,14 med Min Ild; ødelæggelsens vederstyggelighed er: Oprørets ånd, som hævder at være Min ligemand; det er Ondskabens ånd, som har sat sig på tronen i Min helligdom15, taget Mit Evige Offers plads16 og gjort din generation Gudløs; det er Rationalismens og Naturalismens ånd, som har ført de fleste af jer ud i ateisme; dette er den ånd, som får jer til at tro, I er selvtilstrækkelige, og at I kan opnå alt ved jeres egne anstrengelser og ved jeres egen styrke; denne ødelæggelsens vederstyggelighed gjorde jer til et vandløst, tørt land, en ørken;
Mit Evige Offer har I fjernet fra jeres indre, fordi I har mistet troen, generation; hvor mange af jer tørster efter Mig? meget få kommer for at drikke Mig, og dog kan I drikke Mig uden penge; hvem hungrer efter Mig? I kan få Mig gratis, helt uden betaling; men næsten ingen er sultne efter at spise Mig; ondskaben har forkvaklet jeres forståelse og fascineret jeres ånd til at indtage alt det, der ikke er Mig; i stedet for at opsuge Mit Lys har Satan fået jer til at opsuge hans mørke, i stedet for at blive strålende og smukke blev i kedelige og hentæredes, og som en visnet gren er I nu rede til at skæres af og kastes i ilden for at brændes;
vær ikke bange for Mig; Jeg er Livets Flod, Jeg er Vejen til Himlen, Jeg er den eneste Sandhed, som fører jer frem til at dele Min Herlighed for Evigt;
Guds Tempel! Min datter, gå med Mig;