29. november 1989

Mit hjerte er rede, min Gud, til at modtage Dig. Jeg lytter, her er jeg.

(Budskab for december til bedegruppen.)

Min Vassula, Jeg er meget glad for, at du tillader Mig at bruge dig; lyt og skriv;

fred være med jer; Jeg er jeres Frelser, Fredens Konge, Jeg er jeres Trøster, Jeg er Kærligheden, og det er til Kærligheden, I låner jeres øre, og det er for Fredens Konge, at I har rejst så langt for at komme og lytte, og det er jeres Frelser, der forløste jer, I skal høre i dag;

det er Fred, I kommer for at søge efter, og Jeg siger jer: Jeg giver jer Min Fred; er det trøst, I søger, Mine elskede? kom, Jeg skal overødsle jer med Min trøst; er det Kærlighed, I tørster efter? åh kom! fald i Mine åbne Arme; Jeg er Kærligheden! Mine små børn, lad ikke jeres hjerter være urolige, Jeg har aldrig forladt jer; Jeg, Jesus, er altid ved jeres side;

derfor er årsagen til, at Jeg stiger ned på denne måde, at trøste jer og minde jer om Min Lov; Jeg ønsker, at kalde jer alle tilbage til Kærlighed, til Fred og til Enhed; Jeg kommer hverken for at dømme jer eller for at fordømme jer; Jeg kommer af Min Grænseløse Barmhjertighed for at minde jer om, at Jeg er Hellig, og at I bør leve helligt;

Jeg er en Gud af Kærlighed, ikke en Gud der driver jer til fortvivlelse; Jeg er Håbets Gud, og Jeg kommer for at give jer håb; I velsignede, Jeg er Den, der elsker jer mest, Jeg er Den, som på grund af Sin Kærlighed til jer gav Sit liv for jer; vil Jeg så ikke tage alle mulige midler i brug for at komme i disse mørkets dage for at advare jer og drage jer væk fra det onde? og for at rykke jer tættere ind til Mit Hjerte og vise jer, at jeres Bolig i sandhed er i Mit Hellige Hjerte?

Jeg kommer for at bede om, at de, der endnu ikke har forsonet sig med Mig, vil forsone sig og slutte Fred med Mig: alt, hvad Jeg beder jer om, er KÆRLIGHED; helt af Min Grænseløse Barmhjertighed udgydes Min Ånd overdådigt over jeres generation, og det burde ikke virke utroligt for jer, at Jeg skulle tale på denne måde, eftersom Jeg Er den Almægtige; Mine Budskaber er for at bringe mange af jer, der er faret vild, tilbage til jeres sanser og minde jer om Sandheden; og til dem, som stadig ikke tror på disse Guddommelige barmhjertighedsgernin-ger, vil Jeg stille det samme spørgsmål, som Jeg engang stillede farisæerne: hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?1

Mine elskede, Jeg er en Afgrund af Barmhjertighed; Jeg er Uendelig Rigdom, og Min Stemme skal høres over hele kloden, og selv nedenunder i denne verdens mørke bug, hvor de døde ligger, der skal Min Stemme blive hørt, og Jeg skal gå til dem og oprejse dem og gøre dem til søjler af lys; og til dem, som fortsætter med at fordømme Mine Gerninger, siger Jeg: søg Herren i hjertets enkelthed;

Mine præster, Mine præster… alle I, som er et spejlbillede af Mit Guddommelige Billede, tillad Mig ved afslutningen af dette år at minde jer om at komme til Mig og drage fra Mit Hjerte, som er en Afgrund af Kærlighed og fyld jeres hjerter; lyt til Mine Ord og agér på dem; vær ikke som et hus, der kun er bygget på jord og uden fundament og ville falde sammen ved frembrusen af en flod over jer! stå fast og anvend den lære, I har lært af Mig; Jeg skal drage alle mennesker til Mig, og Kærlighedens Ånd skal åbenbare Mit Hellige Ansigt for jer alle;

Jeg kommer til jer for at opmuntre jer, Mine elskede brødre; forbliv i Min Kærlighed, fortsæt med at vogte Mit folk med kærlighed til Kærligheden; gå i Mit Lys, og Jeg skal lede jer; Jeg er verdens Lys, og I er Mine venner; Mine udvalgte, gå ind i Mit Hellige Hjerte, gå ind i denne Kærlighedens Ild og tillad Mig at antænde jeres hjerte, så at I til gengæld kan gå ud og opflamme andres hjerter;

kom til Mig, ufuldkomne som I er, og del Min Store Kærlighed; jeres kærlighed bør ikke blot være ord eller tom snak, men noget virkeligt og aktivt; gengæld ondt med godt … gengæld uretfærdighed med retfærdighed… gengæld had med kærlighed … tilgiv, tilgiv … lad kærlighed altid være til stede i alle jeres handlinger;

Mit Hellige Hjertes børn, i disse dage lever I i vanskelige tider, hvor Min fjende har bredt sit herredømme ud som et slør; det er derfor, Jeg kommer for at bede jer om at fordoble jeres bønner; bønner fra hjertet, der når Mig;

kom, du skal angre … skrift dine synder, Mit barn; kom ikke uværdig for at modtage Mig i denne lille hvide Hostie; kom og drik Mig, kom og spis Mig og husk, Hvem I modtager i dette Hellige øjeblik, I modtager Mig, I modtager Liv; vær rene for at modtage Mig; suk efter dette Hellige øjeblik som aldrig før, suk efter at modtage jeres Gud; selv Mine engle fra oven ser på jer og sukker efter dette Måltid og ønsker at være én af jer! lad jeres hjerte være grebet af et ædelt emne, sig til Mig: ”Jesus, Jeg, synderen, beder om at blive tilgivet, jeg er ikke værdig til at modtage Dig, og dog ved jeg, at ved blot ét ord fra Dig kan jeg blive helbredt”; bliv ved med at sige disse ord, de glæder Mig, de får Mig, din Gud, til at ile til dig, de fylder Mit Hellige Hjerte med Medfølelse;

råb til mig: ”Kyrié eleisson! Christé eleisson! tilgiv mig, synderen!” ydmyg dig og Jeg skal løfte dig … udslet dig selv og Jeg skal løfte dig til Mig og skjule dig i Mit Hellige Hjerte; Jeg beder jer om fra nu af at: leve i konstant tro, kærlighed og hellighed; lad Min anmodning være jeres motto for det kommende år;

kom, vær ét under Mit Hellige Navn, som Jeg og Faderen er Én og den Samme;

Jeg, Herren Jesus Kristus, velsigner jer alle og efterlader Mine Kærlighedssuk på jeres pande;

Kærligheden elsker jer;

(Budskab fra vor Hellige Moder.)

Guds børn, fred være med jer; Jeg, jeres Hellige Moder, behøver jeres bønner for at virkeliggøre Guds Frelseplan; Jeg behøver bønner fra hjertet; lad jeres bønner nå himlen, lad dem være som røgelse;

fyld jeres hjerter med Guds Kærlighed og fryd jer, for en Frelser blev født for jeres frelse, en Frelser med et mildt hjerte, som steg ned på Jorden for at tjene og for at kalde på de undertrykte; ”Han er kommet for at åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet”;2 elskede børn, det er den samme Frelser, som kalder på jer i dag, det er den samme Frelser, som kalder hver enkelt af jer ved navn: for at vende tilbage til Ham; det er den samme Jesus, som minder jer om Sin undervisning; det er den samme Jesus, som Jeg, som Hans Moder, holdt i Mine Arme og havde Ham i svøb; født til at tjene, født til at forløse jer, og nu er det den samme Jesus, som altid kalder på jer for jeres frelse; det er den samme Frelser, som minder jer om, at I alle tilhører Ham; Han blev gjort synlig i kødet, og Han ofrede Sig Selv for jer, Mine børn, for at sætte jer fri;

kom så og glæd jer og bliv fyldt med lyksalighed! kom og forkynd Hans Hellige Navns storhed! kom og vær de glade budbringere, der bærer Hans Ord; Jeg elsker jer, og tro Mig, Min Kappe er stor nok til at gemme jer alle inde under den!3 kom til Herren, frygt ikke for at vise Ham jeres svagheder, kom til Herren og tilbyd Ham jeres hjerte, og Han vil modtage det som myrra, røgelse og guld;

Vi elsker jer … Vi elsker jer umådeligt, hengiv jer til Ham; Jesus kommer til enhver af jer; Han kommer for at befri denne verdens fanger og give dem deres frihed, fanger der lige som duer er blevet fanget og buret inde af den onde, men Jesus går utrætteligt fra bur til bur og befrier hver enkelt fange;

Mine børn, lev i overensstemmelse med Herrens Himmelske Bud og Lov, for Himlens Lov sammenfattes i ét enkelt ord, og dette ord er: KÆRLIGHED;

Jeg, jeres Hellige Moder, går i forbøn og beder for jer dag og nat, Jeg giver jer Min Kærlighed, og Jeg velsigner jer alle og alle jeres familier;

(Jeg hørte igen Helligånden bede for mig uden ophør hele natten, og til slut, meget tidligt om morgenen, bad Helligånden mig gentage denne bøn efter Ham: ”Père, aide moi, car Ta Puissance est Amour.” Den blev givet til mig på fransk, og den betyder: ”Fader hjælp mig, for Din Styrke er Kærlighed.”)

Herre,
på trods af det faktum at mange nationer
er sunket ned i en afgrund,
de selv har skabt,
og er fanget med fødderne
i snarer, de selv har sat,
hav medlidenhed med dem;
Herre, skænk dem hørelse,
gør dem til en helt ny surdej,
som herliggør Dig, min Konge,
jeg vil igen bede Dig om,
Kærlighedens Herre,
Barmhjertighedens Herre,
at de, som hørte og hørte igen
men aldrig forstod,
vil høre denne gang
for Din Kærligheds skyld,
og at de, som så og så igen
men aldrig indså,
at de denne gang
for Din Store Barmhjertigheds skyld
må indse og således gå ind i Dit Mysterium,
blødgør deres hjerte,
så de med deres hjerte
og ikke med deres forstand
fuldt ud må forstå
og således blive omvendte
og helbredte ved Din Guddommelighed,
derpå skal de indse,
hvor vidunderlige Dine dekreter er,
og deres sjæl skal ikke modsætte sig
men respektere dem.
Amen

Mit barn, Jeg skal herliggøre Mit Navn igen, blot vent og se, dette er kun begyndelsen …

Herre, Du er som
en fortærende Ild, og jeg ved,
at Du arbejder i mange hjerter;
Herre, jeg lever for Dig,
vær mig meget nær i dette eksil.

mættet af Mig, lev for Mig, bo under Mine Vinger; besjælet af Min Kærlighed, blomst nu og voks, spred dine grene ligesom et terpentintræ; fortæl Mig, at Jeg er Den, som du elsker mest; vær Min sang, du lille; vær Min Himmel og herliggør igen Mit Hellige Navn; støt dig til Mig, når du er udkørt, åh ja! glæd Mig og føl Mit Nærvær! åh ja! vær sulten efter Mig, tørst efter Mig, se på din Konge! betragt Ham som reddede dig! se, blomst, på Min Skønhed! Fri, Min due, endelig fri!

gå nu ind i mit Hellige Hjerte og lad det helt fortære dig og ikke lade noget andet tilbage af dig end en levende flamme af Kærlighedens skinsyge Kærlighed; Jeg er en Glødende Kærlighedsflamme, og Min Kærlighed er virkelig en fortærende Ild; ønsk Mig, Jeg bliver herliggjort, udvid denne kærlighed til Mig; Min Hånd er over mange nationer, alt skal snart fuldføres i den rigtige time og til den rette tid;

Elsk Mig, ønsk Mig; kom, vi os?

Ja, Herre, i al evighed. Ære være Gud.


1 Luk 14: 5
2 Es 42:7
3 Vor Hellige Moder smilede.