2. oktober 1989

Jesus?

Jeg er; kom, Mit barn, tag Min Hånd, og vi skal arbejde sammen; Jeg er Visdommen og din Lærer, så stol kun på Mig; lær at ingen er i stand til at give dig bedre kundskab end Jeg, som ER Herren; lyt og skriv;

skabning! sjæl! du som læser Mig, du som hører Mig, pris Mig, herliggør Mig, pris Mig fra morgen til aften, pris og lovpris Mig uden ophør, gør godt igen for dem, som aldrig priser Mig eller herliggør Mig; velsign Mig, tilbed Mig og ønsk Mig, har ingen fortalt dig om de Tre Unge Mænds Sang?1 så lær og bekendtgør dette til nationerne; Sandhedens Ånd er med jer alle, Mine små børn; Jeg vil minde jer om, at Jeg er Gud, som I kommer for at møde og bede til; eftersom Jeg er en levende Gud, mærker Jeg, hvis I kommer til Mig med bøn fra læberne; Jeg ønsker, at I længes efter Mig … ønsker Mig, ønsker Mig, tørster efter Mig, søger Mig ivrigt, har ingen andre ønsker end Mig, ønsker at være i konstant forbindelse med Mig, ønsker at glæde Mig, ønsker at føle Mig og høre Mig, ønsker Mit Nærvær, lader ikke noget i denne verden bedrage jer; for hvis denne verden hader jer, husk at den hadede Mig før jer;

anbring Mig som den Første, sår ikke Mit Hellige Hjerte ved at forsømme Mig; nær Mig vil I føle Min Kærlighed, Min Fred; og denne Himlens harmoni, som Jeg har med Mine Engle, kan også blive jeres, hvis I kommer nærmere til Mig; Jeg elsker jer alle med en evig kærlighed, en kærlighed I er ude af stand til at forstå på Jorden; kom, og Jeg skal vise jer, hvis I er villige, hvad Sandt Liv i Gud betyder; sandelig siger Jeg jer, at enhver, som lever i Kærlighed, lever i Mig, jeres Gud, og Jeg lever i ham;

vågn op af jeres søvn, vågn op af jeres sløvhed, og bedrag ikke jer selv ved at sige: ”men jeg elsker Herren, og Han ved det, det har jeg altid gjort, så min samvittighed er ren.” i dag beder Jeg jer om at vende tilbage til Mig; hvis I spørger, ”men hvordan skal vi vende tilbage?” vil Jeg fortælle jer, ved at I omvender jer; og hvis I siger, ”men vi er omvendte, hvordan skal vi omvende os?” så vil Jeg fortælle jer, ved at ønske Mig, ved at tørste efter Mig; søg Mig, den Hellige; kom og tilbed Mig; lad jeres del være Mig, jeres Hellige; lad jeres øjne være opløste af kærlighedstårer i Mit Nærvær;

vær vågne, vær vågne, hvis I vidste, hvor meget mere alarmerende det er ikke at vide grunden til jeres synder, ikke at føle jeres synder og at have mistet fornemmelsen af, hvad der er godt, og hvad der er ondt! modstå djævelens taktik; vær vågne i jeres bønner, vær i konstant bøn til Mig; bed uden ophør, lad Mig føle, at I er i en konstant længsel efter Mig; en konstant bøn, en bøn, der kommer fra hjertet, er Guds Ønske, Mine elskede; hvis I ønsker at vokse i Min Kærlighed, så smid jeres sløvhed og læbe-bønner væk; at være i konstant bøn er at ønske Mig, jeres Herre; prøv at forstå Mit Budskab; ønsk Mig med glæde, ønsk Mig med jeres hjerte og ikke med jeres læbe; lad Mig høre jer råbe: ”Abba!”; så kom til Mig som små børn igen, vend tilbage til Mig og spørg Mig med jeres hjerte, søg Mig med jeres hjerte, kom til Mig og tilbyd Mig jeres hjerte; Hengivenhed vil forskønne jeres sjæl; forvild jer ikke væk fra Sandheden, for Sandheden er Kærlighed, så kom til Mig fyldt med Kærlighed og drag fra Mit Hjerte; vær i Sandheden, lev i Sandheden ved at ønske Mig uden ophør; gør alle disse ting, så at I må leve;

I disse sidste dage udgyder Jeg Min Nådes Ånd over hele menneskeheden, har I ikke bemærket, at Jeg giver selv til den mindste? Min Nådes Ånd bliver udgydt over jeres generation for at lære jer at elske Mig; Jeg kommer som Påmindelsen om Mit Ord; Jeg kommer for at oplyse dette mørke med Mit Lys; Jeg kommer for at advare jer og vække jer fra jeres dybe søvn; Jeg kommer ikke med vrede, Jeg kommer med Kærlighed, Fred og Barmhjertighed for at afdække dødens svøb, som omgiver jeres nationer; Jeg kommer for at minde jer om, at Jeg er Hellig, og I burde leve helligt; Jeg kommer for at minde jer om og lære jer, hvordan man skal bede; Jeg har givet jer alt for at opløfte jeres sjæle til Mig og dele Mit Rige;

Jeg kommer til jer som en Tigger og bønfalder jer; Jeg kommer til jer som Visdommen for atter at lære jer Hellighedens kundskab; altid glødende tilbyder Jeg jer Mit Hjerte, altid ydmygt tilbyder Jeg jer Mig Selv hver eneste dag som jeres daglige Brød; Jeg giver jer Næring i mål med, hvad jeres hjerte begærer, så I kan spise jer mætte; så kom til Mig, vend tilbage til Mig og pris Mig, jeres Gud;

Jeg velsigner jer alle og efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pande; Kærligheden elsker jer alle; vær ét;


1 Findes i Dan 3: 9-28