10. marts 1988

Jesus?

Jeg er; fred være med dig; er du villig til at fortsætte med at arbejde for Mig, Vassula?

Jeg er villig til at forsætte, ja, hvis det er Herrens ønske.

Jeg er Herren, lille du; det er Jeg, Jesus, som giver dig føde; Jeg ønsker, at du skal forskønne Min have; Jeg ønsker, at du skal genoplive Min Kirke; følg Mig og Jeg vil handle i dig og gennem dig; stil min tørst;

alter! hold Min Flamme i live for at varme disse iskolde vinde, der gennemtrænger Mine børns hjerter; Åh tidsalder, I er faldet lige så dybt som Sodoma! og jeres afkom er Kains afkom! så få ligner Abel; jeres tidsalder har ladet jeres hjerter blive kolde; ved I hvorfor, skabning? fordi Kærligheden mangler iblandt jer; I har glemt Mig, og I tror ikke på Mine Guddommelige Gerninger af i dag;

ja, skabning … borte er dydens dage, da man bød velsignelser velkommen; Elendighedens Tidsalder, Jeg vil genoplive jer! Jeg vil lade Min Saft strømme ind i jeres døde hjerter, hvilket vil helbrede jer! Åh hvor Jeg elsker jer alle;

skriv;

Ja, Herre.

(Gud lød såret og bedrøvet. Han kunne, hvis Han ikke havde været fuld af Barmhjertighed og Ømhed, have slået os ned og gjort det af med os. Men ud af Sin Uendelige Barmhjertighed og Grænseløse Kærlighed har Han medynk med os, tilgiver os og vil helbrede os.)

ja, Jeg elsker jer alle på trods af, hvad I er blevet; vil Jeg nogen sinde forlade jer? aldrig!