22. november 1987
Vassula, vinden blæser og bliver stærkere for hver dag; den blæser på denne ørken, som Mine skabninger er blevet, den fejer henover ørkensandet og bringer det nærmere og nærmere til den smule frugtbare jord, der er tilbage; det har allerede dækket en del af den, spredt sig ud som et slør over den, hvis vi ikke skynder os, lille du, vil der snart ikke være andet tilbage end ørken;
Herre, vær rar at være tålmodig, for jeg er langsom til at lære.
blomst, husk hvor længe Jeg var udenfor din dør? har Jeg ikke været tålmodig i alle disse år?
Jesus, hvorfor hørte jeg Dig ikke i alle disse år?
fordi du blev bedraget af verden, du tilhørte Mig fra begyndelsen, men verden bedrog dig og overbeviste dig til at tro, at du tilhørte dem; dette er, hvor forræderisk og svigefuld Satan er; i dag er hans arbejde at overbevise Min skabning om, at han ikke eksisterer; på den måde arbejder han uden at være frygtet, og som lam bliver Min skabning fanget og fortæret af ulven; sådan er hans plan af i dag;