18. juli 1987
(Jeg føler mig ikke i form til at skrive. Siden min ankomst til Schweiz har jeg ikke haft det godt. Først influenza, efterfulgt af en infektion i munden – hvor jeg knapt kunne spise – så fulgte en gennemtrængende smerte i min side, som gjorde, at jeg ikke kunne sove i fem nætter. Smerten er der stadig, influenzaen forfra samt en læbeinfektion.)
kom; lad Mig fortælle dig noget, alt kommer fra Mig; disse er Mine renselser;
datter, Jeg elsker dig, lær, hvordan Jeg arbejder; Jeg vil støtte dig, selv når du vil være nødt til at lide; Jeg tager Mig af dig og vil ikke tillade nogen plet på din sjæl; forstå hvordan Jeg arbejder men føl Mig, lad Mig høre dig tale til Mig, husk Mig; aldrig vil Jeg tillade, at noget som helst kommer før Mig; Jeg kommer Først; ved at polere din sjæl vil Jeg få den til at skinne som guld, og nu vil Jeg minde dig om, hvorfor Jeg valgte dig; Jeg valgte dig på grund af din uudsigelige ynkelighed og svaghed; Jeg er en Barmhjertighedens Gud;
nu må du arbejde, men hav Mig altid i dine tanker; Jeg lader dig aldrig ude af syne; iagttag Mine læber når Jeg taler til dig; Jeg elsker dig, kom; rejs dig, stil dig ansigt til ansigt med Mig og lad Mig høre dig nu;
(Sandt, jeg havde forsømt Gud i et stykke tid. Det, at vi skulle flytte fra ét land til et andet, havde gjort, at jeg var optaget af andre ting)
tillad Mig at bruge dig i bare lidt mere tid endnu;
Ja, Herre.
modtag Mine velsignelser;
Jeg velsigner dig, Herre