13. maj 1987
(I går aftes, den 12. maj, da jeg passerede trappeopgangen, standsede jeg pludselig op ved en intens duft af røgelse. Duften nåede op til anden etage. Jeg var forbavset. Jeg gik ind og spurgte min søn, om han havde tændt en myggespiral, selv om det slet ikke lugtede som et myggelys men som ren kirkerøgelse. Han sagde nej. Jeg tænkte ikke mere over det og fik travlt med andre ting. En time senere ville jeg gå ind på kontoret, hvor jeg sædvanligvis skriver, for at hente en blyant, og da jeg kom ind på kontoret, var denne stærke, vidunderlige duft af røgelse der igen. Den indhyllede mig fuldstændigt. Jeg forlod dette bestemte sted for at se, om det duftede andre steder, men nej, der var ikke nogen duft andre steder undtagen lige, hvor jeg duftede den anden gang, og igen var den der og indhyllede mig.)
O elskede, da Jeg indhyllede dig i Min duft, velsignede Jeg dig samtidigt;
O Jesus, var det Dig?
ja, du mærkede Mit Nærvær; dette var Mit tegn,1 røgelsen kommer fra Mig;
Hvis bare jeg havde været sikker på det den aften!
Jeg vil give dig andre tegn på Mit Nærvær, Min blomst; men vær årvågen;
Jesus, min kærlighed,
mit åndedrag, mit liv, min glæde,
mit suk, min hvile,
min hellige ledsager,
min frelser, mit syn,
mit alt,
jeg elsker Dig!
Vassula, elsk Mig brændende; tilintetgør dig selv i Mit Legeme; smyk Mig med blide ord, kærlige ord; lad Mine smerter mindskes; giv lindring til Mine Sår ved at gennemtrænge dem med kærlighedsfulde ord;
(Jeg opdagede i dag, da jeg læste en bog af Sankt Teresa, at dufte virkelig eksisterer. Hvis de er fra djævelen, siger hun, har de en rædselsfuld stank. Sært nok var dette som endnu et bevis for mig givet i dag for at vise mig, at røgelsesduften virkelig kom fra Jesus. Jeg var meget lykkelig!)
