USA modellen. Foråret 2006.
Mål: Udbred budskaberne mere effektivt.
Problem: USA er et enormt land. Centraliseret koordinering forsinker evangeliseringsprocessen, oprettelse af nye bedegrupper samt udbredelsen af budskaberne.
Løsning: Opret regionale “afsnit” eller slet og ret “regioner” med ansvarlige for disse områder for derved at få meget mere fokus og effektivitet.
Kort resume
Hvad vi gjorde:
- Fastlagde de geografiske områder
- Identificerede personer, der potentielt kunne tage ansvar for disse områder.
- Fastlagde og tildelte ansvar til disse personer.
- Kontaktede dem for at se om de var med på opgaven.
- Skabte en metode for fordeling af ansvar.
Hvad vi fokuserede på:
- Danne bedegrupper
- Arrangere møder med vidnesbyrd og begivenheder med bogsalg (bogborde)
- Få bøger og materialer på lager
- Afholde retræter så ofte som muligt
- Evangelisere i fængsler hvor muligt
- Deltage i internationale pilgrimsrejser og retræter
- Indsende månedlige rapporter
Ønskes mere information, send e-mail til regionale kontakter i USA.
Mere detaljeret
1. Definerede de geografiske områder.
Først så vi på kortet over hele USA. Så tegnede vi streger for at dele op i 6 nogenlunde ensartede regioner. Vi besluttede os for 6 regioner af flere grunde. USA kunne have haft mange flere regioner, men vi måtte være realistiske. For mange regioner ville være for svært at styre. I hvert fald i begyndelsen. Vi besluttede at tage det trinvis. Seks var et godt gennemførligt antal og passede godt til den måde, USA er indrettet.
Efter stregerne på kortet var tegnet, så vi nærmere på staterne i hvert område. Vi fik fat i befolkningsstatistikker for hver af disse stater og regnede lidt på det. Vi ønskede ikke, at en af regionerne skulle have uforholdsmæssige mange folk Alt dette fandt vi på nettet med en Goggle søgning.
En anden faktor, der vejede tungt, var omfanget af aktuel SLIG aktivitet i disse regioner. Områder, hvor vi allerede arbejdede intensivt og hvor der var et rimeligt antal bedegrupper, kunne tage mere på sig, end et område, der måtte starte fra bunden.
2. Identificerede folk, der muligvis kunne påtage sig ansvaret for disse regioner.
Nu da vi havde defineret regionerne, måtte vi finde folk i disse områder til at påtage sig ansvaret. Vi brainstormede for at komme frem til en liste med folk i hver region, der var ansvarlige, aktive læsere og arbejdere i SLIG. Vi ønskede, at to eller tre personer, som minimum, skulle påtage sig ansvaret.
3. Definerede og overdrog ansvaret til disse personer.
Da vi først havde listen med de mulige personer, skulle vi præcisere, hvad vi ville bede dem gøre. Her er dét, Vassula fastlagde som mål/ansvar for regionerne.
Ansvar #1: Danne bedegrupper.
- Først og fremmest må man selv være med i en bedegruppe, der mødes ugentligt, hvis man skal hjælpe med at danne bedegrupper.
- Ideelt skulle de være indstillet på at rejse og overnatte i personens hjem for at hjælpe dem med at starte deres gruppe. Dette havde man gjort med succes i Schweiz og Frankrig. Og sikkert også andre steder.
- De skal forsøge at sikre, at alle bedegrupper LÆSER BUDSKABERNE.
Ansvar #2: Arranger møder med fremlæggelse af vidnesbyrd og andre evangeliseringsbegivenheder.
- Målet er at holde ét møde med vidnesbyrd om måneden i hver region.
- Være klar til at invitere dem fra udlandet.
- Følge videoen for arrangører, som Vassula og Robert Lepricard indspillede i Schweiz. Ifølge den franske model.
- Sæt også bogstande op på offentlige steder
Ansvar #3: Hav et lager af bøger, videoer , bånd, DVD’er osv.
Disse skal bruger til møderne med vidnesbyrd og arrangementer med bogborde.
Ansvar #4: Afhold retræter som ofte som muligt.
Ansvar #5: Evangelisér i fængsler hvor muligt.
Ansvar #6: Deltag i internationale retræter, og særligt i pilgrimsrejserne.
“Det er vigtigt, at folk tilskyndes til at deltage i de internationale pilgrimsrejser og retræter, da de byder på mulighed, for at folk fra forskellige trosretninger mødes og oplever en frugtbar religiøs og kulturel udveksling. Alle deltagere har muligheden for at opleve økumenisk interaktion og dialog, lære hinanden bedre at kende under forhold, der fremmer enhed og venskab og forvandler adskillelse efter doktrin og nation, isolation og selvtilstrækkelighed.”
Ansvar #7: Rapportere månedligt til Bro Otfried ([email protected]) om evangeliseringsaktiviterer i deres region.
4. Kontaktede dem for at se, om de var klar på jobbet.
Nu da vi havde listen over ansvarsområder, var det tid til at spørge “kandidaterne”, en efter en, om de ville have “jobbet”. De blev alle tilskyndede til at bede over det og overveje, om det virkelig var et kald for dem. For nogle tog det et par dage, andre omkring en uge, men til sidst havde vi alle de regionale frivillige. Det er også værd at nævne, at der blev ringet til dem hver især, og ikke bare sendt en e-mail. Til et sådant vigtigt formål var det bedre at tage mere personlig kontakt. Dernæst blev der sendt en opfølgningse-mail med en opsummering af ansvarsområderne, så de kunne vende tilbage og se på dem i tænketiden.
5. Skabte en metode for fordeling af ansvar.
I tilgift til de månedlige rapporter til Bro Otfried, der delvis koordinerer alle de verdensomspændende rapporter, deler regionerne også deres rapporter med hinanden. På denne måde har de en måde at hjælpe hinanden ved at dele deres erfaringer og viden, men det skaber også en naturlig måde for dem til at opmuntre hinanden til at blive ved og fortsætte arbejdet med god energi.
Download den aktuelle regionale rapport for USA for at finde mere information.