Vassula holdt denne tale da hun modtog sin tredje fredsguldmedalje for tværreligiøs harmoni og fred.
Det er igen en stor fornøjelse at være til stede og deltage i jubilæumsfesten. Jeg ønsker også at overbringe min oprigtige tak til Ven Suddhananda og til hele den ærede delegation for at invitere mig til at være hos jer på denne vigtige dag. Også på vegne af initiativtagerne til fred, forsoning og enhed ønsker tilhængerne af missionen Sandt Liv i Gud og jeg selv at overbringe vores varmeste hilsen. Som I måske ved, er jeg sammen med alle Sandt Liv i Guds folkene fortaler for verdens fred, og alle vores bestræbelser går på at forbedre vores samfund for at nå forsoning, fred, kærlighed og enhed blandt mennesker. Det er vigtigt, at vi selv bliver fredsskabere for at leve det og overføre det til andre. På den måde kan vi være et eksempel og vise verden, at vi på jorden kun er én stor familie, fordi vi alle er lige for Guds øjne. Vi skal forstå, at fred også har en pris, fred kommer ikke uden tilgivelse af sig selv og selvopofrelse, faste og bønner. Det er vores pligt at få verden til at forstå, at så længe der ikke er fred, men terrorisme, vold og krige og had, vil naturen også fortsætte med at gøre oprør mod os, og større og større katastrofer og sorg vil sandsynligvis komme i fremtiden. Vi ødelægger os selv uden kærlighed til hinanden, vi vil aldrig være i stand til at høre de trængendes råb eller forstå den uretfærdighed, der udøves overfor de svage og forældreløse, og de lidelser de bærer. At elske er at kende Gud. Derfor er midlet til at redde denne verden fra at ødelægge sig selv at åbne deres åndelige øre og lære dem om tilgivelse, hengivenhed og respekt for alle mennesker og for naturen. Diktatorisk ledelse fremmer kun had. Med dette håber jeg inderligt, at den dag kommer, hvor Gud gennem vores uophørlige bønner og ofre, gennem vores faste, vil få medlidenhed med os og give os den fred, vi har brug for og bringe os sammen som en stor kærlig familie i ham. Jeg takker meget …