Tværreligiøs tale ved Bouddha Kristi Prachar Sangha i Dharmarjika (buddhistisk kloster), 23. februar 2003

(se detaljer fra Vassulas Fredspris)

Det er en sand fornøjelse at tale til jer og være til stede for at deltage i jeres årlige tværreligiøse møde i dag, og jeg ønsker at overbringe min oprigtige tak til Ven. Suddhananda Mahathero og hele det ærværdige delegationsteam for at invitere me til at være iblandt jer. På vegne af dem, der fremmer fred, enhed og forsoning, følgerne af Sandt Liv i Gud Sammenslutningen og jeg selv ønsker jeg at overbringe vore varme hilsener og oprigtige fred til jer alle. Jeg er meget rørt i dag over at være i Bangladesh, fordi jeg betragter dette land som landet, hvor jeg modtog en nåde fra Gud, da Han satte mig ind i Sit Lys, ikke kun til gavn for mig selv, men også til gavn for andre, og gav min ånd nyt liv. Blandt jer føler jeg mig hjemme, og jeg føler mig budt velkommen og elsket af jer alle. Uanset vore forskellige baggrunde, trosretninger, udseender og sind, føler jeg mig alligevel tæt på jer. Vort møde i dag bør ikke kun forblive imellem os, men vi bør bære de rigdomme vi kan få fra et sådant møde med os til vore egne folk, lærdom baseret på forsoning, tolerance, fred og respekt for hinanden.

Tværreligiøs dialog er en værdifuld skat

En tværreligiøs dialog er en værdifuld skat i sig selv, fordi den bringer forskellige ledere sammen for at finde frem til, at vi har mange åndelige ting til fælles, som vi kan bygge en fælles dialog på. I alle religioner er der altid en hellig lov at følge. Denne lov er beregnet til at lede os ad den retskafne hellige sti, det være en kristen, muslimsk, buddhistisk, hinduistisk, jødisk eller hvilken som helst anden. Men det handler ikke kun om at lytte til loven eller at læse den, men at bevare den er vigtigt og det, som vil helliggøre folk foran Guds åsyn.

Vi beder alle på vores egen måde, vi faster alle ved vore højtider for at rense vores sind og sjæl og samtidig foretage reparationer for vores synder, vi renser os alle på den måde vi er blevet vejledt i, vi mediterer alle for at nå højere åndelige niveauer ifølge vores åndelige lærdom, vi tror på retskaffenhed og retfærdighed og på dyderne. Indenfor vores kristne religion respekterer vi menneskets frihed, og kirken afstår fra brugen af uetiske midler for at opnå omvendelser. Derfor bør vores møder være ægte med det mål at fremme forståelsen og respekten for hinandens religiøse traditioner og at afholde os fra at nedgøre dem. Sådan vil vi komme til forsoning og fred.

Vi har nogle gange være uetiske og manglet respekt i vores opførsel mod hinanden, været uærbødige overfor vore troslærer og traditioner, forsømt at tale om forsoning, forsømt at indrømme vores fejl enten på grund af frygt, eller stolthed; måske har vi i nogen grad forsømt at sige vores mening om diktatorisk ledelse, der forårsager ekstrem vold og lidelse i vores verden, og om fattigdom og uretfærdighed. For at løse konflikterne indenfor og udenfor vores trossamfund, er vi nødt til at uddanne vores folk og vække en guddommelig åndelighed i dem, der er baseret på kærlighed og fred. Af disse grunde er trossamfundene splittede, og splittelsen kommer ikke fra Gud .

Spørgsmålet om fred

I er alle klar over, eftersom vi er samlet her, at spørgsmålet om fred er blevet vitalt i verden og nu om dage så alvorligt som aldrig nogensinde før. Vi er her for at lede efter løsninger for fred i verden, men for at forsvare og fremme moralske værdier, social retfærdighed, frihed og fred, må vi ikke kun fortsætte disse dialoger oprigtigt, men også tage den opgave på os at undervise vore folk i og lære dem, hvad det er, vi deler sammen. Det må med andre ord forkyndes for vore folk. Det står skrevet i vores Bibel, at “er førstegrøden hellig, er dejen det også.” Hvilket betyder, at for at lede en hel nation til hellighed, er det tilstrækkeligt, at én person bliver hellig .

Alle bør have lagt mærke til, at verden er blevet mere voldelig og grusom, og at vi har flere naturkatastrofer. Hvis verden forfulgt af katastrofer, er det, fordi den er ond. Verden pådrager sig selv alle disse onder, fordi de ikke har plads til Gud, ikke har plads til bøn og kontemplation, der kunne bringe den fra mørket til lyset. Verden har så travlt med teknologi, materialisme og alt, der er u-åndeligt, at den glemmer sine sande værdier. Indenfor vores kristne tro, tror vi, at for at gøre godt, må vi fylde vores sjæl med Guds Ånd, der giver Lys, men hvis vi ikke bærer dette Lys indeni os som en Lampe, så fyldes vi med mørke og vil fortsætte med at vandre i dødens skygge.

Teknologi og materialisme alene vil aldrig nogensinde tilfredsstille menneskets længsel efter sandhed og fællesskab. Der vil altid være et tomrum i sjælen, og de vil altid lede efter, hvordan dette tomrum kan fyldes ved at sigte efter de forkerte ting. Her er det, vi har pligt til, at fylde dette tomrum med de rigtige ting, de åndelige værdier, ved at starte med bøn og gode gerninger.

Bønnens kraft

Derfor er bøn vigtig, fordi gennem bøn bliver vi givet det lys, der er nødvendigt for at gå på dydernes sti, for at gøre os i stand til ikke kunne at forvandle og forny os selv, men også gøre os til apostle til at tage ud og forny verden og sprede velduft i nation efter nation og bringe dem alle til at leve i fred.

Lad ingen narre dig til at tro, at bøn ikke er et stærkt våben. Bøn og meditation er en kolossal kraft i sig selv, særligt når bønnen bliver bedt oprigtigt og med et hjerte knust af anger. Gennem bøn kan vi forvandle hjerter, der er tørre som en ørken, til en have, og få kildevæld til at flyde ud af disse hjerter. Vi kan gøre vores hjerter til et paradis og så transparente og så rene, at de vil ligne en krone af stråleglans. Jo renere hjertet er, jo stærkere bliver bønnen, så lad jeres hjerter blive som velduftende røgelse, som vil sprede velduft i hele universet, lad dem nå himlen. Lad os skabe en Edens Have på Jorden. Da, når jeres hjerter vil blive så rene, vil jeres Gud, hvem han end er, lytte til jeres bønner. Så lad os lære at være i en permanent tilstand af bøn.

Vigtigheden af at bevare freden

Kilden til hvilken som helst slags konflikt findes som regel i vores hjerte og nogle gange dybt rodfæstet. Vores hjerte er som et spejlbillede af vores sjæl. Det afspejler for os, hvad det rummer. Hvis vi har krig i vores hjerte, vil krigen blive overført til det ydre, og den bliver fysisk. Jesus sagde til os: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem at sit onde forråd.” Matt 12:34-35

Hvis man ikke har fred med Gud og sig selv, hvordan skal man holde fred med sin næste? Vi er alle trætte af disse krige, daglige blodsudgydelser og had, fordi det er naturstridigt og imod den kosmiske Kærlighedslov, det er imod de Bud, vi fik.

Alle religioner har en vigtig rolle at spille i at bevare fred og forsoning. For fredens frugt vil være forsoning, og forsoningens frugt bringer kærlighed og accept af hinanden. Kærligheden betragtes som moderdyden, den grundlæggende dyd, der fremkalder alle de andre dyder. Det siges, at på Dommedagen skal vi alle dømmes efter, hvor meget kærlighed vi har haft her på Jorden. Det vil sige: kærlighed til hinanden. For kun at tro er ikke nok.

Gode gerninger

Derfor er gode gerninger nødvendige for at godtgøre vores tro. Hvis der er en, der aldrig har gjort en god gerning, men hævder, at han har tro og ærbødigt følger sin religion og beder på de rette tidspunkter, vil den tro frelse ham? Hvis den trængende ikke har noget tøj eller nok mad til at leve på, og en siger til ham, “Jeg ønsker dig alt godt, hold dig varm og spis nok,” uden af give ham de blotte fornødenheder til livets opretholdelse, hvad gavner det? Troen er sådan, at hvis der ikke følger gode gerninger med, er den ret død. Bevis din tro med dine gode gerninger, disse gode gerninger kan også kaldes “kærlighedsgerninger”.

Jesus sagde disse ord til os: “I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys for at sætte det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene” (Matt 5:13-16)

Lad aldrig noget tage modet fra dig hvis freden ikke kommer lige med det samme, for har du nogen sinde hørt om et land, der bliv bygget på én dag? Ligesom jorden får de nye ting til at gro, som en have får frø til at spire, sådan vil vor Skaber få både integritet og fred til at spire for øjnene af alle nationerne, når vores bønner bliver hørt.

Som kristen tror jeg, at vor Skaber ud af Sin Ophøjede Kærlighed skabte os til være i stand til at gengælde denne kærlighed og leve helligt, ligesom Han er hellig. I Guds øjne er vi alle ens. Paulus siger, at der ikke er nogen jøde eller græker, slave eller frit menneske, mand eller kvinde. Alle er i Guds øjne ét. Mennesker indenfor forskellige religioner er ikke mindre skabninger i Guds billede og til sidst bestemt til at leve i Guds hus. Den der kun er givet lidt, fra ham skal der der kun bedes om lidt Den der er givet meget, fra ham skal der bedes om meget.

And as one of our Greek Bishops said to us in Egypt in an inter-Og som en af vores græske biskopper sagde til os i Egypten på en tværreligiøs pilgrimsrejse, vi var på, jeg tager hans ord og citerer dem: “som vi samledes her i dag i Kirken unden den samme kuppel, og vi skelnede ikke kristne fra ikke-kristne eller fra andre religioner. Fra i dag vil vi bebude for hele verden, at mennesker kan leve i forsoning, så længe de lærer at elske deres Gud først og fremmest, hvem Han end er, hvad end Hans navn er, og da er jeg sikker på, at kærlighed til deres næste også vil bryde frem.

Overbring vores hilsener og vores velsignelser og vores kærlighed til jeres kirkers ledere, til jeres religioners ledere, til jeres folk, til jeres trossamfund, til jeres byer, til jeres landsbyer, til jeres storbyer, til jeres lande At vi beder for fred, og at jeg håber, at håber at have jer nær næste år, med brede smil! For at åbenbare budskabet om, at der ikke længere er krig, ingen bliver dræbt, at der ikke udgydes mere uretfærdigt blod blandt brødre på denne jord!”

Jeg vil slutte min tale med at give jer et lille billede på et træ: Alle træets grene er hellige, hvis roden er hellig. Ingen tvivl om, at nogle af grenene er blevet skåret af, og som vildskud på en vild oliven er I blevet podet blandt resten for tage del i den rige saft, som oliventræet selv forsyner jer med, men hvis I alligevel betragter jer som finere end de andre grene, så husk, at det ikke er jer, der nærer roden; det er roden, der nærer jer.

Jeg takker endnu en gang den Ærværdige Suddhananda Mahathero for hans godhed og det arbejde, han udfører for at fremme disse tværreligiøse dialoger for fred i verden. Jeg håber oprigtigt, at den dag vil komme, hvor vi gennem vore bestræbelser vil opnå den fred, som vi alle sigter efter, og at vi oprigtigt kan sige: “min broder og min søster” til hinanden.

Vassula Rydén