Rhodos retræten 2022
Kære venner af Sandt Liv i Gud.
Det er med glæde, at jeg hilser jer alle velkommen til denne retræte! Jeg ønsker at takke alle for alt det arbejde, I har påtaget jer for Sandt Liv i Gud og for jeres umage for at sprede dette hellige arbejde, ligeledes en tak til alle de gavmilde donorer, som gør det muligt for os at uddele Sandt Liv i Gud bøgerne gratis og for deres vedvarende støtte til Vor Velsignede Moders Beit Myriam projekt.
Det er klart, at vi alle er kaldet i Guds fred til at arbejde selvudslettende, i harmoni, med fred og kærlighed og med Jesu Ånd i os. Så når Sandt Liv i Gud stadig lever og udbredes, endda mere kraftfuld end før, på trods af al den turbulens den har lidt og på trods af den nylig overståede pandemi, er det, fordi Herrens Ånd opretholder den.Vi er kun de lerkar, der rummer denne skat og som derved tydeliggør, at en sådan overvældende kraft kommer fra Gud og ikke fra os. Vi er omringet af problemer, men aldrig trængt op i et hjørne; vi ser ingen løsning på vores problemer, men vi fortvivler aldrig; vi er blevet forfulgt, men aldrig forladt; er blevet slået ned, men aldrig dræbt…” (2. Kor 4: v. 8-9)
Som jeg altid har sagt, Jesus ønsker os ydmyge, selvudslettende og beredvillige. Ingen bør arbejde konkurrencepræget eller i en indbildsk ånd, for det ville være en modsigelse af billedet på Kristus. Paulus befalede sine apostle, til altid at betragte deres medmennesker som bedre mennesker end dem selv. (Fil 2:3) Det er derfor, at ingen bør være hinandens Herre.
Helligånden tilskynder os at være vedholdende og effektive i vores arbejde, men aldrig at miste vores indre fred og harmoni. Jesu’ tempo er til tider hurtigt! Jeg ved ikke, hvordan I har det, men at vide, at vi er blevet kaldet af Gud selv, udvalgt blandt så mange andre til at dele dette Barmhjertighedsarbejde, som udspringer af Himlens forrådskammer, er en sådan velsignelse, at endeløse lovprisninger til Ham burde fylde hele vores dag. At være blevet kaldet, fuldstændig ufortjent, til at tjene Gud, er en umådelig velsignelse.
Ligegyldig på hvilken måde, vi er i stand til at tjene Gud, bliver det betragtet som en barmhjertighedsgerning og som et udtryk for opofrende kærlighed, idet man giver sig selv til andre. Vi må dog ikke glemme, at vi i arbejdet for Gud, må stole på Helligånden, for hvis nogen som helst begynder at stole på sin egen styrke, også selvom de gennem deres præstationer viser ildhu, vil det ikke vare længe før de bliver bragt til fald.
Vi har at gøre med Den Hellige Treenigheds Kærlighedshymne. En Hymne Han ønskede at betro os, til at udbrede med Hans hjælp. Han udvalgte os til at blive apostle, ambassadører og vogtere af Hans Kirke, som er Hans Kongerige.
At forene Kristi Mystiske Legeme kan kun opnåes gennem et matyrium, intet andet. Disse er Hans egne Ord. Men lad os huske, at Gud er vort liv, og at vi derigennem bliver opmuntret. Uden ham er vi døde, selvom vi tror os selv levende. Så lad os søge det himmelske, hvor vor Herre er.
Før vi aner det, bliver signalet med Ærkeenglens røst givet, og Guds trompet vil blive hørt, og det vil være tegnet på, at Gud Selv vil komme ned fra himlen…. som Han Selv sagde: Min tilbagekomst er nært forestående, og før end du tror…
