af Vassula

Tag seglen og høst ihærdigt en høst, du aldrig selv har sået

I den tidlige begyndelse af denne åbenbaring, tilbage i maj 1987, kom Kristus til mig og sagde:

“Hvis du vil tjene Mig, ville Jeg ikke åbenbare andet end passion i dig”.

Da jeg ikke forstod, spurgte jeg:

Passion?

Idet han ignorerede min uvidenhed, fortsatte Vorherre med at sige:

“ja, passion”.

Så spurgte Han mig ansigt til ansigt:

“vil du tjene Mig?”

Dette spørgmål ramte mig i hovedet som et tordenbrag..

Mine venner, tro endelig ikke, at jeg indtog Vor Moders ydmyge holdning, hun, der gav Gud Sit øjeblikkelige ja og Sin lovsang. Jeg antog heller ikke helgenernes holdning. Jeg fremstod som en kujon ved at forholde mig tavs med en bævende frygt og mistillid. Denne ynkelige indstilling fra mig gav Jesus sådan en borende smerte i Sit Hjerte, at det var som at se mig stikke endnu en torn i Hans Hjerte. Jesus, der ikke skjulte Sin skuffelse, sagde:

“Jeg kan forblive i dig til trods for din overvældende svaghed.”

Og Han forlod mig.

Resten af dagen var tom, og det var som om mit liv sivede væk for hver time, der gik. Til natten fortrød min sjæl allerede; i tankerne sagde jeg: Hvordan er det muligt at du, som ikke er bedre en støv og akse, kan have en mening? Hvordan kunne du, der kun er støv, provokere og udfordre Hans Majestæt?

Og dette fortsatte hele natten. Så jeg besluttede mig for at samle den lille smule mod, jeg havde tilbage, og stå frem og møde Herren og stille Ham Sit eget spørgsmål tilbage. Så det gjorde jeg. Jeg kaldte frygtsomt på Herren; Han svarede mig og sagde:

“Fred være med dig”.

og jeg svarede i min totalt ynkelige uvidenhed:

Og også med Dig. Ønsker Du, at jeg skal tjene Dig?

Og Han, om jeg så må sige, sprang op af glæde, og det var som om Han åndede igen, og sagde:

“det gør Jeg!, Jeg ønsker det meget; Vassula, kom, Jeg vil vise dig hvordan og hvor du kan tjene Mig;
arbejd og tjen Mig som nu; vær som du er. Jeg har brug for tjenere, som er i stand til at tjene Mig, hvor der er mest behov for kærlighed; men arbejd hårdt, for der hvor du er, er du iblandt de onde, de vantro, du befinder dig i syndens afskyelige dyb; du kommer til at tjene din Gud, hvor mørket har overhånd; du vil ikke få nogen hvile; du vil tjene Mig der, hvor alt godt deformeres til ondt, ja; tjen Mig blandt dem, der gennemborer Mit Hjerte; tjen Mig blandt Mine plageånder, tjen Mig blandt dem, der korsfæster Mig igen og spytter på Mig; O Vassula, hvor Jeg lider! kom og trøst Mig; anstreng dig og lid med Mig; del Mit Kors”. (24. maj 1987)

Og så, fra da af, instruerede vor Skaber mig, og Han blev min personlige Lærer. Han indpodede mig i Sit Kød og gjorde mig for evigt til en del af Ham.

Så hvorfor fortæller jeg jer dette? Fordi jeg ønsker at påminde jer om, at også I er velsignede ved at have troet på Hans budskab.

I er velsignede for at gå hele vejen for at tjene andre.

I er velsignede for at mangfoldiggøre det talent, vor Herre tillidsfuldt har givet jer.

I er velsignede, når I ledt af Helligånden kan bringe en sjæl tilbage til Gud. Dette er en ophøjet tjeneste I kan give til Gud, for der er ikke noget, Gud værdsætter højere end en sjæl.

I er velsignede, når I har sagt ja til at blive fredsskabere for enhed og så sædekorn, der i renhed vil bære frugt.

I er velsignede, når I har givet jeres egne motiver og interesser bort til fordel for Kristi Motiver og Interesser.

Og, I er velsignede, hvis I har søgt efter det, som der er søgt mindst i denne verden, og bærer det med kærlighed, og det er Korset.

Og I, I der har involveret jer i Beth Myriam projekter for at brødføde de fattige, er velsignede, for Vorherre har sagt: “det, I gør for den mindste at jeres brødre, gør I for Mig”.

Så lad mig sige et par ord om Beth Myriam projekterne, der har som mål ikke kun at give ly og åndelig føde, men også at give til livets nødvendigheder for de fattige: et måltid om dagen.

Det er Guds vilje, og i dag er der ingen tvivl om, at Gud har lagt Sin Almægtige Hånd i dette projekt, men jeg beder jer alle indtrængende om at forlade jer mere på Helligånden, der ikke ønsker sig andet end at være vores guide og at lyse for vores fødder. På egen hånd kunne vi intet gøre, men ved Helligåndens kraft kan vi mangfoldiggøre vores talent. Hvis man på et hvilket som helst tidspunkt, kære venner, begynder at stole på sin egen styrke, vil det, selvom ens optræden virker ivrig, ikke vare længe, før man falder og finder ud af, at man kun jagtede vinden.

Når disse projekter udføres med kærlighed og ydmyghed og desuden ved ikke at lægge for meget af os selv i dem i form af at stole på vores styrke, gør Gud åbningen af disse huse meget lettere uden nogen særlig indsats fra vores side. I dag er vi allerede i fuld gang med to af disse huse i Venezuela og et i Bangladesh, takket være Mr. Duleep, og der vil snart være et i staten Israel, Colombia og Peru. Forhåbentlig vil de med Guds nåde dække verden en dag. Disse kærlighedsgerninger vil bevise vores tro på Herren. Skriften siger: “Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død” (Jak 2:17).

Så lad os tage dette projekt mere til os i vores liv.

Kære Guds venner, kan I huske, hvordan vi sidste gang, vi var samlet her i Det Hellige Land, talte om, hvordan vi kunne opdyrke Sandt Liv i Gud budskaberne, og vi fik direkte vejledning af Gud, og dette er I alle klar over, at alle dette arbejde ikke tilhører mig. Jeg kan hejse flaget og gå rundt og sige i mikrofonen: alt dette er mit arbejde, alt dette har jeg gjort, se hvor mange bøger jeg lavet, og se hvor mange nationer de er blevet udbredt til! Hey, vent lige lidt! Vil Gud sige til mig. Hørte Jeg dig sige, at du har gjort alt dette?

Så lad os gøre det helt klart og skrive os bag øret, at alt arbejde udført i Sandt Liv i Gud er Hans guddommelige barmhjertighedsværk, og det er tydeligvis, fordi Gud viser sin kraft gennem dette arbejde, og desuden vil ingen, ikke engang hele helvede tilsammen, være i stand til at slette Hans guddommelige gerninger, fordi Helligåndens kraft er stærkere. Så ved at fortælle jer dette, opfordrer jeg jer, brødre og søstre, til at fortsætte med at gøre endnu større fremskridt i ydmyghed og kærlighed, så Helligånden kan udføre sit arbejde i jer og gennem jer.

Nå, men jeg fortæller jer, at hvis I siger, at jeres liv har ændret sig, og årsagen til det er disse budskaber, hvordan kunne nogle af jer så finde på at indtage en anarkistisk holdning? Hvordan kan det være, at vi stadig blandt vores egne grupper finder ondskabsfuldhed, bitterhed, bagtalelse, beskyldninger, domme, uendelige skænderier, rivalisering osv. Sig mig, kommer alt dette fra Gud? Det viser, at disse mennesker stadig ikke er trængt ind i budskabet om forsoning og kærlighed, de har heller ikke omvendt sig fuldt ud, og der findes stadig mørkepartikler inde i dem.

Satan er ivrig efter at miskreditere Guds hellige værk, han er ivrig efter at sætte jer op mod hinanden, så folk vil sige: Men dette er ikke god frugt, den er rådden. Så jeg vil gerne vide: Tager I Satans parti eller Guds? Hvorfor tillader I stadig Satan at bruge jer som hans ødelæggende våben? Ved I ikke, at I, ved at give efter for hans list, har gjort det muligt for ham at gøre jer til sit legetøj? Har Jesus ikke sagt: Deraf kan alle vide, at I er Mine: hvis I har kærlighed til hinanden. Så lad os gøre en indsats for Guds kærlighed og forsøge at blive perfekte og forenede.

Bed Helligånden om at give jer ydmyghedens dyd. Hvorfor skulle han nægte jer denne dyd, hvis I beder oprigtigt om det i fast tro? Så vil Han give jer den. Når vi så bliver reduceret til intet, kan Helligånden i denne ekstreme ydmyghed også udføre de største gerninger nogensinde inden i os og gennem os. Det er derfor, Helligånden insisterer på, at vi ikke fungerer som diktatorer på baggrund af de titler, som nogle af jer har påtaget jer for at danne en forening. Ved at blive en diktator, vil I lege med ilden.

Det er ikke på nogen måde min mening at afskrække jer, for jeg ved, hvor meget arbejde I har lagt i at udbrede og gøre disse budskaber kendt, og jeg roser Herren for at give os så mange mennesker, der er villige, ivrige og nidkære efter at tage seglen og høste af denne rige høst, som ingen af os har forberedt, for den, der forberedte den, er vor himmelske Fader, og vi er alle Hans arbejdere.

Så selvom vi nu, på trods af vores frygtelige elendighed, kaldes til et apostolat, skal vi forblive forenede. Jesus opfordrer os til at gå ud og gøre dette afkristnede samfund kristent. Det er derfor vores pligt over for Gud at give det, vi har fået fra Ham, videre til andre.

Jesus siger, at hvis I siger, at I tror uden at evangelisere, er det forgæves. At evangelisere er også en kærlighedsgerning, fordi I gør det til sjælenes frelse. At evangelisere er at tjene Gud og næsten. At tjene, som jeg sagde, betragtes også som en kærlighedsgerning, fordi I vil give jer til andre, I vil ofre jer for andre. Selv når I beder for andre, er det også en kærlighedsgerning, fordi det at bede for en anden også er at udgyde blod for den anden. Jesus sagde til os i Skriften: “Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det” (Matt 10:39)

Det, Jesus her beder om, er at give mere af dig selv til andre, give dit liv til andre uden forbehold. Vær ikke som dem, der bruger deres liv på sig selv, så de er de eneste får gavn af det.

Jeg ved, at mange af jer er blevet kaldet til at evangelisere på baggrund af disse budskaber, og jeg ved også, at I ved at gøre det har opnået gode frugter. Alligevel skal jeg gentage en advarsel til dem, der har tendens til at inddrage emner, der ikke har noget med budskaberne at gøre. At være meget forsigtige, når de vidner. Bevar budskaberne i deres renhed, og brug også skriftsteder fra Bibelen, hvis I ønsker det. Forsøg ikke at forklare profetier, hvis de stadig er forseglede, og Helligånden ikke har givet os lyset til at forstå dem. Vi kan komme meget galt afsted ved at prøve at give et forkert skøn og derved bringe hele budskabet i fare. Jeg siger dette, fordi jeg ved, at nogle har forsøgt at gøre det, det gik meget galt, og det tog mig meget lang tid at udrede den fejl.

I sandhed må jeg sige, at Gud i fjorten år har været min eneste vejleder, min instruktør og lærer, men også min ven, der har båret over med den ynkelige synder, jeg er. Uden den mindste frygt for at forringe værdien af Sit Værk, talte han med mig. Han talte, og jeg troede. Gud har overgivet sit kongelige scepter til det, der ikke eksisterede. I mange af Sine budskaber gør Han det klart, at det, Han har givet, giver Han også jer, alt bliver givet til fordel for kirken, til gavn for disse mennesker og til gavn for de kommende generationer.

Vi ved alle, at når Gud manifesterer sig, er det ikke for kun at sige: “Hej, hvordan går det?”. Når verden har forvandlet sig til kaos og vendt sig væk fra Guds kærlighed og truet selv hele kosmos med sin ondskab, og når Hans egne i Hans eget hus har vendt sig mod ham, har Han så nogensinde været kendt for at tie stille og overlade alt i Satans hænder? Aldrig! Som den kærlige far, Han er, er Han opmærksom på sine børn, og derfor kommer Han i Sin uendelige barmhjertighed for at kalde os tilbage til Sig Selv og putte noget fornuft i vores hoveder.

Vi er nu i det fjortende år af disse budskaber og jeg beder jer alle, hvis det er muligt, at I mediterer et øjeblik i aften, når I trækker jer tilbage til jeres værelse. Mediterer over, hvordan vi har modtaget så mange ufortjente nådegaver fra Guds rigelige barmhjertighed og godhed. Og hvordan kongernes Konge bragte os ind i Sit kongelige hus på trods af vores syndighed og ynkelige tilstand. Og hvordan Han kaldte os ved navn og behandlede os med kongelig ødselhed. Meditér over denne Hans generøse Hånd, der inviterer jer, som I er, på grund af Hans umådeligt overstrømmende kærlighed til jer, til at smage ham, smage Hans liflige kærlighed. Lad jeres intethed vinde Hans gunst.

Har I ikke lagt mærke til, hvordan Gud har åbenbaret jer himlen og jorden og alle underne under himlen ved at have kaldet jer og givet jer et hverv? Så pris Hans Hellige Navn, pris vor Herre og Gud og syng Hans Kærlighedshymne overalt, hvor I går, spred Hans velduft overalt i denne kolde verden. Vær ét.