Beth Myriam Salvador – I tjeneste for de fattige fra 2006 til 2024

Siden 2006 har Casa de Maria i Salvador været aktiv i Pirajá under ledelse af Sônia Maria M. Martins og den lokale afdeling af ”Sandt Liv i Gud”. Sônia skriver om deres arbejde gennem alle disse år.

I løbet af de sidste 20 år har vi doneret madpakker til fattige familier; uddelt suppe og brød, medicin, tøj og sko samt besøgt syge og ældre. Vi har hjulpet med at renovere og genopbygge nogle huse, der var i dårlig stand; vi har afholdt messer og festligheder på særlige helligdage, såsom Mors Dag og Børnedagen. I Den stille Uge uddelte vi fisk og ris til familier i nød. Vi har holdt undervisning i tro for børn samt bønnegrupper for unge og voksne. I 2024 begyndte vi at holde læsekursus for voksne.

Vores uddeling af mad i Beth Myriam fortsatte indtil Den stille Uge i 2024, hvor over 70 kilo fisk og 70 kilo ris blev doneret til registrerede familier. Vores evangeliserings- og undervisningsaktiviteter på stedet fortsatte indtil december 2024, hvor den kulminerede med afslutningsceremonien for læsekurset for voksne. Bidragene til vores udadrettede arbejde kom fra Sandt Liv i Gud i Brasilien samt donationer fra det lokale katolske menighedssamfund i den sognekirke, hvor »Gruppen de Hellige Hjerter i Sandt Liv i Gud« var aktiv.

Efter at Sônia M. Martins flyttede til et andet sted langt væk, har der ikke været nogen kandidater til at overtage Beth Myriam. Casa de Maria i Salvador er i øjeblikket lukket og vil muligvis blive solgt, hvor provenuet fra salget skal gå til de andre Beth Myriam-centre i Brasilien.

»Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig; Matt 25:34-35

 

To piger fra Beth Myriam

Sonia giver mad til de fattige familier

Sonia og gruppen deler madpakker ud fra bilen