27. november 1996
(aftenen før 11 års dagen for Sandt Liv i Gud.)
fred være med dig; du har sagt det rigtige til Mine mennesker, at al godhed kommer fra Mig; kun Gud er god, og Jeg giver Min godhed til alle skabninger; Jeg fylder deres forråd, så de ikke mangler noget; rige er Mine dybder, og rig er Min gavmildhed;
Vassula, Min glade budbringer, indplantet i Mig, modtag Min Hellige Ånd og vær ikke bange; Jeg siger dig, frygt ikke verden, denne verden er blevet hedensk på grund af sit frafald, men eftersom Jeg er Herren, både over de døde og de levende, er Mit mål at genoplive de døde; Mit mål er at forny Min Kirke, og Jeg giver dig denne opgave, en opgave udover din formåen og din ydeevne, men glem ikke hvem der er med dig; Jeg er med dig, og Jeg er Styrke og Kraft; ingen kan sige, at alt det, der er blevet modtaget indtil denne dag, kom fra dig; i ens intethed kan man intet forvente, Jeg valgte et uvidende barn, så alt, hvad der bliver foretaget, vil blive gjort af Mig;
så, gå i Mit Navn, gå fremad og forkynd Mine Budskaber, som er en helbredende lindring for menneskeheden; bliv ikke mismodig fra tid til anden, når strømmen modarbejder dig, hold fast ved Mig; stå fast, når prøvelser kommer på din vej; i kampen mod frafaldet har du endnu ikke kæmpet alene; husk på, Jeg er med dig … og Jeg ved, hvem der er Mine Egne;
Mit Hjerte sørger hele tiden ved at iagttage dem i Mit Hus, som mangler oprigtighed, og som ikke i Min Ånd arbejder på at forene datoerne for Påsken; Jeg beder dig om at bede for dem, så Min Fader må kunne få dem til at ombestemme sig, så når Helligånden åbner deres øjne, vil de angre og erkende deres fejl, der forhindrede dem i at se Sandheden;
bed for dem, om at den ånd af hovmod, som er i dem og holder dem adskilt fra Sandheden, forlader dem og bringer dem tilbage til deres sunde fornuft; bed for dem, så Jeg kan blive i stand til at sige: ”gennem deres kærlighed kan alle mennesker nu se, at de i sandhed er Mine disciple;” men endnu i dag holder Satan og hans dæmoner dem i lænker på grund af deres mangel på kærlighed, for kærlighed er et karakteristisk tegn på tro; hvordan kan de sige til hinanden: ”jeg har prædiket de Gode Budskaber over hele verden; jeg har arbejdet for Kirkens enhed, og alt, hvad der nu skal komme, er retfærdighedens krone, som Herren, min Gud, har holdt beredt til mig i al evighed …” når de lige indtil denne dag har svigtet i deres arbejde?
alle præster skulle efterligne Mig i deres liv; Jeg taler ikke om dem, der efterligner Mig og er som Min Abel, som var så tiltalende for Os på grund af sine ofre og sin oprigtighed, men om dem der er som Kain, Esau, Judas og de Skriftkloge og Farisæerne; det er om dem, Jeg taler, for deres handlemåde strider imod Mine Hellige Bud; må Jeg, for deres skyld, stadigvæk blive ved med at drikke af jeres splittelsens bæger, dette bæger som de påtvinger Mig?
endnu har Jeg ikke lagt noget pres1 på jer2, men Jeg har bedt jer indtrængende om at forene Påskens datoer, men I hører ikke efter Min Ånd; I har udnyttet Min Faders tålmodighed; atter en gang beder Jeg jer om at forene Påskens datoer, så Min Ånd vil lyse over jer med nåde og bringe Mit Hus til ét; i dag taler Jeg til jer, men I værdsætter ikke Mine ord i disse Budskaber; når I engang vil, vil det være for sent … oh! hvis blot et af disse mennesker, som arbejder for enhed, hvis blot et af dem ikke gav efter for sin lidelse, sin frygt, men stod frem og forenede Påskens datoer, så ville Jeg, Gud, ophøje ham;
– men hvad Jeg ser fra Mit østlige Hus er et voldsomt temperament, stædighed og frygt; brødre, og alligevel modstandere; Huset i Øst, I har klaret det godt ved at opretholde Traditionerne, som Jeg gav jer, og som Min primitive kirke udøvede Dem; du tillader dog ikke Min Hellige Ånd at give dig næring nok til din frelse og frelse for dem, som desperat behøver frelse … du plager Min første-frugt3 og Mine budbringere, du afviser dem sammen med Min Hellige Ånd af nåde, som fik dem til at vandre på Hans vej; og du forsætter med at bortvise dem fra Mine Helligdomme, som også Jeg i Min tid blev bortvist af ypperstepræsterne …
i mellemtiden er Min flok spredt og tabet af sjæle tager dagligt til; så Jeg siger dig, kom, søg med iver efter Min Ånds gaver og efterlad ikke Mit Hus ufrugtbart; Mit Hus vil få stor gavn af Min Ånds gaver, hvis du åbner dit hjertes dør …
du, Mit vestlige Hus, du har forstået gennem lyset af Min Ånd, at et legeme behøver dets to lunger for at ånde frit, og at Mit Legeme er ufuldkomment med én lunge; bed til at Min livgivende Ånd vil forene jer, men hvad skal Jeg ikke lide, inden dette sker!4 verden overtræder og afviser Mine Bud, og Satan ønsker at ødelægge, hvad Jeg har indstiftet, han ønsker at ødelægge, hvad Jeg, Lammet, efterlod jer med; Min Kirke; dér skaber han forvirring, uorden, og Mit Legeme er blevet revet i stykker af oprørets ånd, en rationalistisk og neutralistisk ånd har befolket Mit Legeme, som fornægter Mig i det Velsignede Sakramente; af disse er der meget få, som bekymrer sig om Mine Interesser, og så mange tramper på Mine Love, som om de ikke var givet af Gud! det er en fjendtligt indstillet ånd, som svæver over Min Kirke, men ikke for ret meget længere …
så Jeg bønfalder dig, Mit vestlige Hus, om, at gå fremad og afsløre den Onde ved at forene Påskens datoer, som den var i Oldkirken;
hvem som helst, der ønsker at blive størst blandt jer, må være jeres tjener, og enhver, som ønsker at blive først blandt jer, må blive alles slave; Min oldkirke var som et barn, uskyldig og fuld af kærlighed, fordi hun blev båret i Min Hellige Ånds Arme; men så hørte Jeg: ”Jeg er ikke et barn længere, og nu kan jeg selv gå;” og lige siden hun trådte ud af Helligåndens omfavnelse, lod hun sine skridt gå den vej, hun ønskede …
O Faderens barn! Min frugt! Min Hellige Ånds stad og brud, din vellugt forlod dig … kom tilbage til Mig som et barn, og Min nåde vil hvile over dig, og Min trefoldigt Hellige Ånd vil blive din vejleder og din lampe;
til dette behøver Jeg virkelig fattigdom i ånden og en overflod af gavmildhed, oh … men børn er fattige i ånden og også gavmilde, fordi Visdommen bor i dem og også er deres vejleder;
(Senere:)
Med Dit Ord, min Gud,
opfostrede Du mig til at synge for mig
og for alle mine brødre og søstre
denne nye sang om Kærlighed;
Mine knogler var udtærede,
og mit hjerte var udtørret
og var blevet som et land i tørke;
i min totale uvidenhed
var jeg tom og sulten og i mangel,
jeg var fyldt med alt, undtagen Godhed;
Kærlighedens Under
Du kom i min nat,
Du kom til den, der var holdt op med at være,
for at fylde mig med
Din Munds Åndedræt
og bragte mig til live;
Og nu kan jeg sige:
Jeg blev opfostret i Min Fars Sale,
og mit legeme blomstrede igen,
og mit hjerte åndede og længtes
efter min Gud, tre gange Hellig,
hele dagen lang;
Gud, min Frelser
Du ved, at jeg ikke er værdig
til at vandre I Dine Hellige Sale,
men jeg elsker Dit Hus,
jeg elsker Huset, hvor Du lever;
Jeg er ikke værdig
til at gå rundt omkring Din Trone
og se mig mæt i Dit billede;5
Herre, lad Din skabelse
fryde sig over Dine Rigdomme,
giv dem Floder at drikke,
giv dem rigeligt med Manna at spise:
med Dig, min Herre, er Livets Kilde,
med Dig, min Herre, er Livets Træ,
så kom, kom i vores mørke,
kom ved Dit Lys, så at vi kan se Dit Lys;
Herre, min Gud, hør mig og lad os
holde sammen,
kom og forny Din skabelse,
så intet nogensinde kan ryste os igen!
Ære være Gud, Gud af al Herlighed,
mit liv giver jeg til Dig; Amen.
fred være med dig; dine bønner nåede Mig …6
kan støv gøre noget af sig selv?7 forstår du?
og alligevel har Du hørt mine bønner. Du må have hørt og følt mit hjerte, som længes efter Dig.
Min glæde og Mit barn, forbliv stærk imod alle onde magter, forbliv i Min nåde og se efter Mine Interesser; vær Mit Ekko … fremvis Min Hellighed til verden, vis alle lande Mit Hellige Hjertes Rigdomme;8
har du ikke lagt mærke til, at Jeg har givet Mine ordrer til skyerne om at åbne himlens døre og lade Floder regne ned sammen med Min Manna? Jeg ønsker at fostre jer alle med Mine Ord;
Vassula, de enkle af hjertet finder Mig og ejer Mig, men der er tusindvis af mennesker derude i ørkenen, som er nøgne og sulter, og skønt de ser sig selv klædt i rige klæder, er de i virkeligheden nøgne, sultne og elendige at se på; men selv om de sulter af mangel på Mine Ord, tror de, at de fester;
der er ingen tid at spare, Mit barn; det er derfor, Jeg sender dig i Mit Navn for at fortælle dem, at Herren har forberedt en festmiddag for dem …