11. juni 1994
(South Hadley, Massachusetts)
Min Herre?
Jeg Er; modtag Min Fred;
hør Min Stemme: datter, Jeg vil indgyde Min Ånd i dig, og du skal åbne din mund denne aften, og Mine Ord vil strømme ud som manna, og give føde til en stor folkeskare; Jeg skal fylde deres mund med Min åndelige føde, og når de er fyldt, vil de prise Mig og herliggøre Mig: fortæl dem, at den, som sidder på en herlighedens trone, kalder på fred, forsoning og kærlighed;
ønsker I at lovprise Mit Navn? så rejs jer op og gå nu ud og forson jer med jeres brødre, med jeres søstre; aldrig nogensinde vil I komme nærmere Mit Hjerte end i dette forsoningens øjeblik … uskadeliggør fjenden, besejr splitteren for resten af jeres dage … kom, det, Jeg beder jer om, er kærlighed, og Jeg vil ikke rynke panden over jer mere;
I velsignede,1 hvert eneste minut, I giver Mig, glæder Mig, så Jeg, Jesus, vil beskytte jer fra at blive opstemt;2 … benægt ikke, at nu ville du hellere hvile dig, end at tage imod diktat fra Mig3 …
Det er sandt. Jeg er meget træt.
blot et ord: Vassula, Jeg ønsker at beholde dig i Mit Hjerte for al tid, så elsk Mig …
Er du vred nu, Herre?4
nej; Jeg ved, hvor anstrengt du er, og kender din styrkes begrænsning; det eneste, Jeg beder dig om, er din kærlighed; hav Mig i dine tanker, i dit hjerte og foran dine øjne, så du med Mig kan fuldføre dette arbejde med en sejrens krone; glæd Mig og støt dig til Mig; Jeg har oprejst dig for at herliggøre Mig; Jeg oprejste dig, så Jeg en dag kan sige:
”se! dette er den, Jeg udvalgte for at herliggøre Mig med sin kærlighed; du er den, Jeg har forlovet Mig med, Min brud og Min elskede, og hvorpå Jeg har givet Mine karaktertræk, så hun kan vidne for Kærligheden; det er hende Min Hellige Ånd har velsignet med Visdom, udpeget hende med Min Signatur;5 oh! hvor Jeg glæder Mig over at have opfostret hende, for nu kan Jeg med bifaldsråb sige, at ingen i hendes generation har elsket Mig så meget, som hun har; Mit ønske er blevet opfyldt, Min undervisning var ikke forgæves; Jeg har gjort, hvad Jeg har gjort for at herliggøre Mit Navn;”
Jeg Er, Mit barn, er omkring dig, Jeg er altid med dig, du er aldrig alene, og Mit Hjerte hopper af glæde, hver gang du udtaler Mit Navn for at herliggøre Mig; lad det blive kendt, at Den Hellige hersker over alting, og at Jeg er en afgrund af Barmhjertighed;
Jeg elsker dig; vær i fred: ic;