21. maj 1994

(Panormiti)

Vassula af Mit Hellige Hjerte, skriv: fred være med dig, i Mig vil du leve, så glæd dig over Mit Nærvær,1 lad din sjæl blive forfrisket i Mit Nærvær;

kom og lyt til Mit Hjertes ønsker; for den kærligheds skyld, Jeg føler for jer begge,2 er I stadig villige til at følge i Mine spor? er I villige til at ofre jeres tid for Mine Interesser? er I parate til at krone Min Plan3 med fremgang, så at hele Himlen med jubel vil fejre Mine sejre? er I villige til at møde Mine behov med iver og inderlighed for at glæde Mig, jeres Frelser?

hvis I tillader Mig at bruge jer, så vil Jeg klæde jeres sjæl med Min Guddommelighed, med Min Pragt, med Mit Segl … vi har kun en mil at gå, Mine venner, kun en mil længere … Jeg har bedt jer om jeres tid, og I har givet den til Mig! Jeg har bedt om jeres liv, og I har så generøst givet det til Mig!4 Jeg har rustet jer med Min Styrke for at gå fremad med Mit Budskab, og dette har I gjort, derfor vil Jeg fortsætte med at lade jeres modstandere vige tilbage for jer;

er I blevet mødt af svidende skældsord fra nogen som helst? oh! hvis I blot vidste hvor mange dæmoner, som er flygtet blot ved synet af Mit Lys …5 Jeg har givet jer Mit Lys … Jeg lover, at Jeg aldrig vil svigte jer; vær konstant i bøn, og lad jeres læber gentage alt det, Jeg har givet jer; forny jeres troskabsløfter til Mig, og Jeg vil give jer styrke nok til at følge Mig og fortsætte med at styrke Min Kirke!

Jesus er Mit Navn og Jeg velsigner jer; Jeg elsker jer, elsk Mig;

(Blot få sekunder senere talte Faderen:)

Vassula, opløft din sjæl til Mig; det er Jeg, Jahve; din Konge, som taler; velsign Mit Hellige Navn, og du skal leve; datter, mange flokkes stadigvæk omkring Frafaldet; skal Jeg forblive tavs? igen i dag stiger Jeg ned med Min frelsende hjælp, og midt i deres oprør råber Jeg: ”Frelse! Frelsen kommer fra Mig!”

Jorden er ved at svinde bort i sit frafald, opslugt af sin syndighed, og dens beboere betaler nu straffen for dens synder; hungersnød, jordskælv og krige; hvad som helst, der kommer fra Jorden, vender tilbage til Jorden … gå med Mig, datter, igennem denne ørken; Jeg er med dig, bliv ved med at være glad og i fred, for Jeg er med dig;

Er der noget Du vil sige til ( …) Herre?

for ham? sig til ham: det er gennem tro, Jeg leder dig ind i Min frelsende planer, og det vil være gennem tro, du skal fortsætte: Jeg har prøvet dig, og Jeg siger dig: Jeg kender dine aktiviteter, din kærlighed og din barnlige tro; ikke desto mindre har Jeg én klage: Jeg har givet dig styrke og udholdenhed til at hjælpe dig ( … ),6 men hvor Jeg ønsker, at du fuldstændigt ville fortære det! Jeg har åbnet Min Mund, og Jeg har talt; kom, hvis du elsker at lytte, så vil du lære;

Jeg, Jahve, giver dig Min Evige Kærligheds Segl; Jeg er med dig;


1 I Eukaristien.
2 Fader O´Carroll og mig.
3 En del af Hans Plan er: Sandt Liv i Gud, budskaber om frelse, ja!
4 Da Jesus sagde dette, var Han meget rørt, og jeg forstod fra Hans stemmes tonefald Hans sindsbevægelse, og fra hvordan Han rystede på hovedet.
5 Jesus stoppede i få sekunder, og så på mig med alvorlige Øjne, og fortalte mig det følgende med megen alvor.
6 Gud var fintfølende ikke at skrive nogle få ord, af frygt for at afsløre denne person.